Historie - Erik Lehmanns dagbog

Indhold · Personalet, Danmarkshavn 1948-1949

Tak for hjælpen

Mange har hjulpet med denne bog. Nogle med materiale og fotos. Andre med råd og dåd, vejledning og opmuntring.

I det følgende vil jeg gerne rette en stor tak til dem alle og håber, at jeg kan gøre gengæld en anden gang:

Erik Palsby
Journalist og stationsmand fra Danmarkshavn 1948-1949

Jeg skrev uopfordret til ham, og fik en venlig telefonopringning få dage efter.

Her fortalte han om Danmarkshavn og blandt andet om sit seneste besøg deroppe. Han fortalte også en lille historie om "tandpine på Danmarkshavn":

Fortalte, om episode med tandbetændelse, hvor han først forsøgte, at stoppe tandpinen ved hjælp af en tot vat med denatureret sprit i hullet. Da dette ikke virkede, forsøgte EHH at komme i forbindelse med en radioamatør i København og bede denne kontakte en tandlæge.

Midt i samtalen blev de afbrudt af en anden radioamatør, som selv var tandlæge. Da de kunne oplyse, at de var i besiddelse af en tandlægetang, og at EHH engang til søs havde været med til at trække en tand ud, fik de vejledning i tandudtrækning.

De gik herefter til, vist nok, Poulsens rum, og forsøgte sig. Der lød et ordentlig brag i EP's hoved, og tandkronen røg ud. Desværre blev roden siddende.

Herefter igen kontakt til tandlægen i København, som spurgte til hvornår EP kunne komme til en rigtig tandlæge. Da han blev usikker på svaret, spurgte han: Hørte jeg rigtigt - først om 7 uger ... Næh, var svaret: Om 7 måneder.

I øvrigt gik tandpinen over, og ved besøg hos egen tandlæge - efter hjemkomst - var der ingen andre problemer end selve rodfjernelsen.

Erik Palsby har besøgt Danmarkshavn i 1988 sammen med Erik Heering-Hansen, Ib Poulsen og Kai M. Brandt, men de var alle en smule skuffede. De gamle bygninger var stort set væk og erstattet af mere moderne og komfortable.

Jeg besøgte ham i Hillerød i foråret 2000, hvor han lånte mig et jubilæumsskrift om Danmarkshavn, kopier af Imaka (stationsavisen), sort-hvide negativer deroppefra og meget andet.

Rhina Heering-Hansen
Erik Heering-Hansens hustru

Jeg skrev uopfordret til en adresse jeg fandt i Krak, og som jeg mente kunne være rigtig.

Få dage efter ringede Rhina, og fortalte, at hendes mand desværre var på plejehjem og ikke kunne hjælpe mig.

Til gengæld kunne hun fortælle en del om Grønland, hvor hun også selv har arbejdet, og om Kai M. Brandts bog "Nordlys og Slædespor", som jeg endnu ikke selv var faldet over på det tidspunkt.

Endelig kunne hun fortælle følgende om Erik Heering-Hansens tid på Danmarkshavn:

Erik blev på stationen indtil 1950, hvor han tog hjem og blev skilt.

I tiden på Danmarkshavn opfandt han et system til at skaffe vand via hul i isen og rør der førtes ned. Rhina kunne også fortælle, at systemet anvendes den dag i dag.

Rhina havde også hørt historien om jeepen der gik gennem isen og om vandflyveren med problemer.

Rhina kunne også fortælle, at Erik Heering-Hansen fik opkaldt en ø og en hytte efter sig:

Fra "Nordøstgrønland 1908-1960"
Peter Schmidt Mikkelsen:

Hytten Heeringhus

(Øksebladet)

Dansk rejsehytte anlagt efteråret 1949 for DMH af Erik Heering-Hansen, Hans Thomsen, Erik Palsby, Kaj Brandt o.a. på en lille ø mellem Ørnens Ø og Øksebladet.

Måler: 300x200, har Hess & Søn ovn nr. 1611.

Anvendelse: Bygget til brug for isbjørnejagt.

Stationsleder Hans Thomsen (1949-50) skrev:

"Ydervæggene lavede vi af pløjede forskallingsbrædder og indvendigt beklædte vi med masonitplader. Taget var også af forskallingsbrædder beklædt med tagpap." "Hytten kaldte vi "Heeringhus" efter Hansens mellemnavn."

Sidste nyt (1991): I forfald.

Tog efter tiden på Danmarkshavn til Angmagssalik, hvor han mødte Rhina. Herefter retur til København.

I 1952 mødte han igen Rhina i København, ca. 14 dage før han skulle til Station Nord, for at genopbygge stationen deroppe.

Rhina tog i mellemtiden til Thule, hvor Erik tog over og blev gift med hende. Begge tog senere ophold i USA (US-airforce-base i New England).

Erik fik desværre en hjerneblødning for ca. 15 år siden og har siden da ligget på plejehjem.

Rhina vil overbringe hilsen til ham.

Inger Hauge
Forlaget Atuagkat

Efter Rhina Heering-Hansens oplysninger lånte jeg Kai M. Brandts bog "Nordlys og Slædespor" på biblioteket. Her kunne jeg læse en masse om hans og fars oplevelser på turen til Danmarkshavn og under opholdet deroppe. Jeg forsøgte derfor at få kontakt med Kai M. Brandt gennem hans forlag, "Atuagkat".

Jeg sendte denne mail til forlaget:

Søger information om Kai M. Brandt, "Nordlys og Slædespor"

Kære forlag,

Jeg søger kontakt med forfatteren til bogen "Nordlys og Slædespor", Kai M. Brandt, og ville blive meget glad om De kunne hjælpe mig med at skabe denne kontakt.

Baggrunden for min henvendelse er, at min far, Erik Lehmann, er blandt de mænd der i 1948 oprettede "Danmarkshavn", og som er omtalt i bogen.

Han fylder 75 år i år, og jeg ville gerne overraske ham med "minder" fra dengang. Jeg har fundet et par af de andre deltagere, og troede også at jeg havde fundet Kai M. Brandt på en adresse i Gudme på Fyn. Desværre fik jeg mit brev retur, med besked om at han var flyttet, men uden oplysninger om ny adresse.

Hvis De skulle være i besiddelse af Kai M. Brandts adresse eller telefonnummer vil jeg blive meget glad for at høre fra Dem. Hvis De ikke kan give mig disse oplysninger, men er i kontakt med Kai M. Brandt, kunne De måske fortælle ham om min efterlysning og oplyse ham om min adresse og telefonnummer m.v.

På forhånd tak for Deres hjælp.

John Lehmann

og fik det følgende svar:

Kære John Lehmann

Tak for din mail.

Desværre må jeg meddele dig, at årsagen til, at du fik dit brev til Kai M. Brandt tilbage er, at Kai ikke længere er blandt de levendes tal. Han døde ret kort efter, at "Nordlys og slædespor" udkom.

Han boede ganske rigtigt i Gudme, - og jeg er sikker på, at det ville have glædet ham overordentligt, hvis han havde kunnet deltage i fejringen af din fars fødselsdag, da minderne fra "dengang" betød uendeligt meget for ham.

Ved du, at det var en omgang legionella, der satte Kai i gang med at skrive. Sygdommen slettede totalt hans hukommelse, men en behjertet læge gav ham det råd at skrive ned, hver gang han fik fat i en flig af en erindring, så ville han efterhånden kunne stykke sine erindringsfragmenter sammen til et større hele.

Og det siger jo noget om Kais fighterånd - samt om hans glæde over minderne om Danmarkshavn - at disse minder var det første, der dukkede op fra glemslens tåger.

De venligste hilsner
Inger Hauge,
Forlaget Atuagkat

Peter Schmidt Mikkelsen
Forfatter og gammel patruljemand i Slædepatruljen Sirius

Forfatter til bogen Nordøstgrønland 1908-60.

Bogen gav mig de første oplysninger om Danmarkshavn, ud over hvad jeg kunne læse i fars dagbog, idet der er en ganske kort beskrivelse af stationen og nogle af de øvrige hytter heri.

Bogen er meget anbefalelsesværdig for læsere med interesse i fangstmandsperioden og Nordøstgrønland. Ud over de mere faktuelle oplysninger om stationer og hytter er bogen fyldt med anekdoter om fangstmænd og stationspersonale, anekdoter som ikke lader Jørn Riels skrøner noget efter.

Peter S. Mikkelsen oplyste over e-post om Bendt Nielsen (Lille Sylte), se denne.

Bendt Nielsen ("Lille Sylte")
Kontaktperson for gamle "nordøstgrønlandsfarere"

Talt med Bendt Nielsen den 8. maj 2000. Han fortalte om sin funktion som kontaktmand og om sin egen tid på Danmarkshavn.

Oplyste i øvrigt at der hvert år den 12/12 kl. 1200 på Hviids Vinstue er "møde" for veteraner fra Nordøstgrønland.

Henviste i øvrigt til "Polarcentret", Grønlands Handels Plads, Christianshavn, hvor en kontorchef Fabricius skulle kunne fortælle meget om DMH.

Dansk Polarcenter
Strandgade 100H
1401 København K
www.dpc.dk

Opsøgte centret i håb om der at kunne finde filmen fra 1948-49, som blev optaget af Minerva Films fotograf Erik Thielst, desværre uden held.

Kontorchef Fabricius var desværre gået på pension, men jeg var så heldig, at 2 andre (og lidt ældre) medarbejdere gav sig tid til at tale med mig om Danmarkshavn og mit projekt. Det blev til en god samtale, hvor jeg blev præsenteret for mange andre historier om Danmarkshavn, ikke mindst historier om Danmark-ekspeditionen og historier om en del af personalet fra 1948-1949.

Jeg fik også fremvist den radiomodtager, som Grev Knuths ekspedition havde brugt til at modtage julehilsnerne fra Danmarkshavn på. Polarcentret havde netop dagen før mit besøg fået den indleveret fra en arving til en af Knuths ekspeditionsdeltagere. For mig - i året 2000 - en lille uanselig grøn kasse, med lidt knapper og andre dingenoter, men for folkene i Brønlundsfjord i vinteren 1948-49 en vigtig livline til resten af verden.

Leif Lundahl
Forvaltningskonsulent, DAB

Min gode kollega, som har ydet en meget stor hjælp med denne bog, dels med indscanning af det omfattende materiale og dels med gode råd og ideer til layout, trykning osv.

Indhold · Personalet, Danmarkshavn 1948-1949