Historie - Erik Lehmanns dagbog

Indhold · Februar 1949 · April 1949

Tirsdag den 1 - 3 - 49.

Kom først ud af køjen kl. 11.00.

Jeg har fri hele dagen, så jeg kunne jo nyde det, vejret var meget fint.

I morges var de seks mand så startet til Mørkefjord, så nu er det bare at vejret vil holde.

I eftermiddag lånte jeg den ene jeep, og så startede kokken og jeg på en lille tur ud over havneisen, vi skulle over og se til mine fælder på Østerhavnenæs. Vi kunne ikke komme helt ind til næsset grundet megen sne, så vi måtte gå det sidste stykke vej.

Fælderne viste sig desværre at være tomme, så vi startede igen, dog kørte vi en omvej over til Vesterhavnenæs, hvor vi mente at have set ryper, men der var ingen.

I aften var jeg sammen med Gert ude og se efter ryper - bag Termometerfjeldet - men der var ingen, de var gået til køjs.

Dagens Temp: Min: -27,0 Max: -20,0.

Onsdag den 2 - 3 - 49.

Jeg har været på rypejagt næsten hele dagen.

Det er meget nemt. Ryperne kommer helt ned til bygningerne, så man kan drive jagten inde fra sit kammer.

Vi har atter en "død" periode på kortbølge, kan kun lige få forbindelse med de omkringliggende stationer.

Dagens Temp: Min: -29,0 Max: -26,0.

Lørdag den 5 - 3 - 49.

De fire mænd, der har været i Mørkefjord, er i dag kommet hjem efter en vellykket tur - vejret har været fint, men de havde ingen bjørne set.

Dagens Temp: Min: -23,0 Max: -20,0.

Søndag den 6 - 3 - 49.

I eftermiddag har hele stationens personale været på skitur, dvs. de var ovre på Termometerfjeldet, som er det eneste sted, der kan bruges nu. Selv Ingeniør Andersen, der ellers ikke er til at slæbe udenfor en dør, var med.

Dagens Temp: Min: -24,0 Max: -21,0.

Mandag den 14 - 3 - 49.

Ja, de sidste dage er jeg gået let hen over, grundet manglende nyheder.

Vi har haft et meget skiftende vejr, den ene dag fint, og næste blæsende med snefygning.

Vi har i dag, for første gang, måtte sprænge hullet i søen med dynamit. Isen derude er nu to meter tyk, så den er ikke til at få hul på, når vi kommer med vognen og henter vand. Havneisen er oppe på 1½ m.

Lørdag den 19 - 3 - 49.

Har morgenvagt i denne uge, så jeg måtte jo lidt tidligt ud af køjen.

Her er ellers ingen nyheder.

Hvis vejret holder sig fint i morgen skal Julle, Erik, Eli og jeg til Mørkefjord, så vi har haft lidt travlt med at samle det fornødne gods sammen.

Dagens Temp: Min: -29,0 Max: -19,0.

Søndag den 20 - 3 - 49.

Vejret var ikke særligt strålende i morges, men vi håbede, at det ville klare op i dagens løb.

Efter at have indtaget et solidt måltid gik vi gang med at laste slæderne.

Jeg skulle køre med Eli, og da slæderne var surret færdig, begyndte vi at give hundene sele på. Jeg fik så det job med at holde dem, til de skulle spændes for.

Pludselig mente de, at nu var det tiden til et lille rask slagsmål, og så tog fanden ved dem. Jeg strittede imod af alle kræfter, men det var umuligt at holde de ni vilde krabater, så det endte i et forrygende slagsmål nede i elvlejet, hvor Kaspers hunde stod tøjret.

Nå, vi fik dem da - under eder og megen brug af pisken - skilt ad igen og kom op til slæden, hvor de blev spændt for.

Nu er det at køre med hundeslæde jo ikke det samme som at køre med jeep. De var ikke mere end lige spændt for, så begyndte de at løbe af med slæden. Eli og jeg hang på så godt vi formåede, og i en rygende fart gik det ned over elvlejet og ud på isen, hvor vi landede uden større skade.

Ganske vist var slæden under den vilde fart kørt lige hen over to af Kaspers hunde, men de havde ingen skade taget.

Endelig kom de andre og vi kom af sted.

At køre med hundeslæde kan have sin charme, men i lige så mange tilfælde også det modsatte. I begyndelsen gik det fint, men efterhånden blev hundene mere trætte, og da vi nåede vores bestemmelsessted, kunne de arme bæster næsten ikke mere.

Føret var nu heller ikke særligt godt, de fleste steder var isen dækket af et tyk lag sne, hvor både hunde og slæde sank i.

Det første hvil holdt vi på Lille Snenæs, hvor vi prøvede den udmærkede skibakke, der er der, og efter tyve minutters forløb gik det atter videre.

Under hele turen tørnede vi om at gå efter slæden på ski, det letter hundene meget, og giver manden dejlige varme fødder igen efter at have siddet på slæden.

Efter syv timers kørsel nåede vi vores mål - med hunde og folk godt trætte.

Huset var næsten helt sneet til, så vi gik i gang med at grave døren fri. Vi fik så ild i kakkelovnen og vand over til kaffe. Da vi ikke havde spist hele dagen udover lidt chokolade, var vi alle godt sultne.

Da den værste sult var stillet, skulle vi i gang med at sørge for vore firbenede venner, som også trængte til foder. De blev spændt fra slæderne og tøjret, enkelte blev anbragt i hundegårdene.

Da alt var klart - hundene fodret og slæderne lossede - gik jeg i gang med at lave noget aftensmad imens de andre "mugede" lidt ud i hytten. Aftenen gik med at spille kort.

Vejret - der havde holdt sig nogenlunde under rejsen - var nu blevet blæsende, og det trak op til en lille rask snestorm.

Kl. 23.00 krøb vi i soveposerne godt trætte efter dagens genvordigheder, mens snestormen tog fat!

Mandag den 21 - 3 - 49.

Jeg tørnede først ud af posen kl. 09.00.

Erik havde været oppe og fyret i kakkelovnen og kaffen stod på bordet, så det var rart at komme op.

Stormen havde i nattens løb atter blokeret døren med sne, så vi måtte ud igennem vinduet.

Vores hunde kunne vi ikke rigtigt holde rede på, da nogle havde bidt skaglerne over og rendte løse, men op på formiddagen blev det så meget opholdsvejr, at vi kunne få dem samlet, og kom da til det sørgelige resultat, at vi manglede een. Vi fandt ham ikke - han er nok bidt ihjel af de andre og ligger nu under al den sne, der dækker hundegården.

Over middag blev det fint vejr igen, så vi var ude at prøve hvor-ledes Rypefjeldet var som skibakke, og den var fin. Efter en times forløb var vi trætte af at løbe der, så Eli og Julle startede på skitur til Hvalrosodden, mens Erik og jeg spændte fem hunde for en lille nem slæde, men hundene ville ikke som vi - hundene gik af med sejren - så vi måtte opgive det.

Hen under aften vendte Eli og Julle hjem, de havde skudt en lille moskuskalv der ovre.

I aften er det atter blæst op, så det tegner jo ikke til særlig fint ferievejr.

Tirsdag den 22 - 3 - 49.

Vi skulle alle op kl. 06.00, da vi havde bestemt os til en tur til Hellefjord, men ingen vågnede før kl 09.00 - så turen måtte opgives.

Op på formiddagen blæste det meget op, så det var godt, vi var hjemme. Vi måtte holde os inde døre hele dagen, så tiden gik med at læse og spille kort.

Onsdag den 23 - 3 - 49.

Vejret her "ret strengt" hele dagen.

Efter frokost tog Erik, Eli og Julle ud og hentede oksen fra i går. De vendte blåfrosne hjem en lille times tid senere. Resten af dagen gik med kortspil.

Når man sidder sådan i et lille hus, kan man rigtig mærke, hvor godt vi har det hjemme på stationen, jeg ville ønske, jeg var blevet hjemme, det er ikke noget for mig.

Torsdag den 24 - 3 - 49.

I dag kom vi først ud af poserne kl. 11.30, men der var intet at miste, snestormen strøg endnu ret kraftigt omkring stationen.

I eftermiddag prøvede vi på at komme ind i Mørkefjorden, men da vi nåede mundingen, strøg der en lille orkan ud derfra, så vi måtte vende om, så det blev atter en dag med kortspil.

Fredag den 25 - 3 - 49.

I dag var vi allerede oppe kl. 08.30.

Erik, Julle og Eli ville ud at køre med slæden. Jeg blev hjemme, da jeg mente, det var for koldt at køre med slæde.

Efter jeg var færdig med at rydde op i hytten, gik jeg en tur over på Hvalrosodden. Jeg havde medvind derover, så det gik udmærket, men der var nu længere, end jeg havde regnet med - ca. to kilometer -.

Det var min mening at undersøge huset derovre, men det var lige ved at glippe, grundet en lille moskuskalv, der havde lagt sig lige foran døren. Ganske vist var den ikke meget større end en kalv derhjemme, men jeg var ikke helt glad ved situationen; Jeg prøvede at skræmme den væk med sten, skud i luften og høje råb, men intet hjalp, den rejste sig og gloede lidt på mig, men blev stående.

Jeg blev først træt af legen, så jeg gik hen til de to små fangsthytter, der ligger tæt ved, men de var fyldt med sne, så de var hurtigt overset.

I mellemtiden var den lille kalv gået ned til tidevandsrevnen, så jeg benyttede chancen og kom ind i huset - det har tidligere været benyttet som radio - og politistation, men er nedlagt i 1940.

Der er ikke meget plads, tre små rum og et lille køkken, men altid bedre end de små fangsthytter, der findes langs kysten.

Nå, jeg fik snart set, hvad jeg ville og begav mig på hjemturen. Vejret var ikke særligt godt, det var begyndt at fyge, og nu havde jeg vinden lige i ansigtet, men endelig efter halvanden times gang nåede jeg da stationen, lidt kold om fødderne og godt sulten.

Der var ingen hjemme, men jeg kunne se, at der havde været een og spise. Det viste sig at være Julle, der havde været hjemme efter en skovl, de havde fundet en bjørn i hi. De ville prøve at grave sig ned til den, men måtte desværre opgive det.

Lørdag den 26 - 3 - 49.

I morges måtte vi tidligt op, nu var det slut med "Ferien" og vi skulle hjem igen.

Vi fik hurtig slæderne lastet og hundene spændt for, og kl. 09.00 startede vi uden store vanskeligheder.

Vejret var fint, og de sidste dages blæst havde blæst megen af isen ren for sne, vi holdt kun hvil een gang, det var ved Lille Snenæs, hvor vi lige var oppe og kigge til hytten, men den var fyldt med sne.

Kl. 15.00 kørte vi, efter en vellykket tur, ind på stationen, hvor vi blev modtaget med varm kaffe og en snaps, så vi kom hurtigt over rejsetrætheden.

I aften var det en sand nydelse atter at kunne komme i sin egen seng efter alle de dage i en sovepose.

Indhold · Februar 1949 · April 1949