Historie - Erik Lehmanns dagbog

Indhold · Juni 1949 · 2. uddrag af Kai M. Brandts bog

Søndag den 10 - 7 - 49.

Ja, de sidste dage er jeg gået meget let henover, men her er faktisk ikke sket store begivenheder. Vejret har været meget ustadigt med tåge, regn og et par enkelte solskinsdage, som sjældent kunne holde hele dagen ud.

I går startede der en lille rask Tipskonkurrence, "Hvornår ses den første Flyvemaskine over Danmarkshavn?". Indskuddet var meget lille, så alle kunne deltage, og der er store chancer.

Vi venter flyvere tre steder fra. Fra Thule, hvor den danske "Flyvende Fæstning" er stationeret, for luftfotografering af hele Pearyland.

Så kommer der jo Catalinaerne til Brønlundsfjord, hvor den ene vil have post med til os, det er jo mest kærkommen.

Desuden skal Kochs lille maskine, som vi også havde besøg af sidste år, herop med en fangstmand fra Daneborg. Han er blevet ked af fangeriet, og skal nu være altmuligmand her på stationen.

Isen i havnen tør nu meget stærkt. Ud for elvmundingen har der dannet sig en stor våge og det er umuligt at komme ud at tage den daglige ismåling.

Snemålingen er også ophørt, grundet snemangel. Med spændt interesse følger vi nu storisen.

Nu er der jo ikke mange uger til Amdrup går hjemmefra, så den skulle jo helst ikke have alt for megen is at rode i, når den kommer. Måske ville den blive træt af legen og vende om, og det ville jo være katastrofalt.

Tømrerne har nu fået rejst Brintskuret, som skal bruges til garage for en af vore Jeeps, og man er i fuld gang med at støbe grunden til Radiosondebygningen.

Mandag den 11 - 7 - 49.

Stor Travlhed på "Radiofonien". Den "Flyvende Fæstning" gik på sin første tur over Pearyland i morges.

Så vi fik travlt, vi skulle hele tiden have lyttevagt på ham, og han skulle have en OBS hver time. Midt under det hele "brækkede" en af vore Kortbølgesendere sammen, så man vil forstå, at den stod på "STORM" deroppe.

Vi fik ham desværre ikke at se hernede, men han var over Brøndlundsfjord, hvor han droppede en del Aviser og Tidsskrifter. Det sydligste han kommer her på Østkysten er Indenpendence-fjorden, så der er jo et lille stykke vej endnu herned.

Vi har haft regnvejr i morges, men op på formiddagen klarede det op, og i eftermiddag har det været strålende solskin, vores pilot kom i dag op i 10.120 meter.

Vi har i dag fået besked om, at Amdrup har haft et lille skruehavari, og lidt isskader, så den er doksat. For ikke at blive forsinket hertil, vil alt vores gods blive sejlet til Reykjavik, hvor det så skal omlades i Amdrup, når den kommer fra sin rejse til Angmagssalik.

Fredag den 29 - 7 - 49.

Endelig kom den længe savnede Catalina med vores Post. Nu har den ligget i Zachenberg i flere dage, hvor den ikke kunne starte grundet tyk tåge. I dag var den lettet, så meget, at de ville forsøge.

Da vi fik at vide, at han var startet, blev der liv og glæde over hele linien. Vi glædede os som børn til en Juleaften, og mens vi fandt en egnet plads for dropningen - vi har så mange våde steder heromkring, så det skulle nødigt havne der og blive ødelagt - spejdede vi længselsfuldt mod syd for at få øje på ham.

Da vi så den første gang, kom han langs Store Koldewey og gik op over Germanialand. Her fik vi så en direkte forbindelse med maskinen, hvor vi desværre fik den sørgelige meddelelse af piloten, Orlogskaptajn Overby, at han ikke turde gå ned imellem fjeldene, da maskinen var tungt lastet, så vi måtte vente, til han kom sydover, og der stod vi så ...

Alle vore glæder var blæst væk, der kom en meget trykkende stemning over alle. Nu havde man intet hørt hjemmefra i næsten eet år, og så fløj posten forbi lige for næsen af os.

Heldigvis startede han allerede fra Brønlundsfjord kl. 23.15, så der var mange der ikke fik sovet den nat, alle var oppe, ingen ville gå glip af vor første forbindelse med omverdenen.

Jeg havde vagten på stationen, og her fulgte vi nøje de positioner, som den gav til Zachenberg hver halve time. Og da den nærmede sig Danmarkshavn, kom vi selv i forbindelse med den igen, hvor vi fik bekræftet, at de havde posten ombord, og ikke som enkelte sagde: "Når de nu kommer i luften igen, opdager de sgu, at den har de glemt deroppe, men så kan de få den næste gang".

Kl. 02.15 fik vi øje på maskinen igen, han kom nordfra ned over fjeldene med kursen lige mod stationsbygningen, og her fik vi så kontakt med ham, lige til han forlod området igen. Han gik ned over stationsterrænet, og slog et slag ud over Kap Bismarck Tange, og kom ind fra sydøst.

Da han kom ind over den opgivne plads, droppede han så den første sæk. Den kom fint ned, faldskærmen udløstes pænt, og den dalede langsomt mod jorden. Værre var det med den anden de smed, den kom lidt hårdt i jorden dog uden at tage skade.

Maskinen slog nu lige en cirkel omkring stationen, vippede lidt med planerne til hilsen, og stak så næsen mod syd igen.

Nu skal jeg love for, at alle fik travlt. Alle de mennesker, der havde været på stationen og holdt mig med selskab, fik nu travlt med alt muligt andet, og da min vagt var færdig, lå alle og flød rundt omkring på køjerne med en stabel breve, blade og aviser.

Når man een gang har siddet på en øde station, ved man hvilken glæde en gammel avis eller blad, for ikke at tale om breve, giver.

De læses med lige så stor interesse som dagbladene, når de udkommer derhjemme.

Ja, nu slutter så min dagbog for denne gang, og jeg håber, at man vil gå let hen over eventuelle rettelser og stavefejl.

Her slutter Erik Lehmanns dagbog ganske brat, så for at læseren kan få afslutningen på hans ophold med, fortsættes der med endnu et uddrag fra Kai M. Brandts bog "Nordlys og Slædespor".
Indhold · Juni 1949 · 2. uddrag af Kai M. Brandts bog