Historie - Erik Lehmanns dagbog

Indhold · Januar 1949 · Marts 1949

Onsdag den 2 - 2 - 49.

Uhyggeligt koldt var det, da vækkeuret kimede i morges, men der var ingen vej uden om, jeg skulle op - jeg har morgenvagten.

Op på formiddagen fik vi let snefald, og nu er her en lille rask; snestorm igen, men vi har nu ventet det. I de sidste dage har vi haft et meget lavt barometer.

Nu er jeg begyndt at bygge en lille sender til mig selv. Min modtager - der ikke blev til noget - måtte stå for skud, den blev "slagtet".

Dagens Temp: Min: -29,0 Max: -17,0.

Torsdag den 3 - 2 - 49.

Atter en dag med sne og blæst, vi prøvede på at få radiosonden op, men måtte opgive det.

Dagens Temp: Min: -22,0 Max: -14,0.

Fredag den 4 - 2 - 49.

Vejret var nogenlunde i morges, og det klarede op og blev fint op på dagen.

Vi havde en fin radiosonde i dag, 10.400 m. I aften har jeg prøvekørt min styresender, den svinger fint.

Dagens Temp: Min: -18,0 Max: -17,0.

Lørdag den 5 - 2 - 49.

Dagens samtaleemne er depotet, som Eli fandt i aftes på lille Koldewey.

Det er resterne af udrustningen fra de tyskere, der blev landsat på øen under sidste krig, med det formål at oprette en vejrstation.

Dette blev imidlertid forpurret af amerikanerne, som fjernede det meste af depotet og tog besætningen til fange samt kaprede deres skib i sydenden af Dove Bugt.

I morgen skal der starte en ekspedition derover for at se, om der er noget af værdi, og så beslaglægge det.

Dagens Temp: Min: -24,0 Max: -17,0.

Søndag den 6 - 2 - 49.

Vejret blev over alt forventning. Barometeret var ganske vist faldet lidt i nattens løb.

Kl. 09.30 startede så 3 slæder, jeg havde desværre vagt og måtte blive hjemme. De kom tilbage lige over frokost efter en god tur. På depotet fandtes følgende: kul, olie, benzin, petroleum samt en del byggematerialer.

I aften er det blæst meget op, det er styrke 4 - 5 nu, og vi får muligvis lidt sne. Vores pilot i dag var kun på 8 minutter, her var mellemhøje skyer.

Dagens Temp: Min: -23,0 Max: -19,0.

Tirsdag den 8 - 2 - 49.

Efter frokost tog Villy og jeg på en skitur, dvs. vi kom ikke så langt på ski.

Vi tog den sædvanlige vej ned på havnen, men så gik vi helt ind i vigen, og der travede vi så på land. Her fik vi øje på to gamle moskustyre, der gik et stykke oppe på Harefjeldet. Dem ville vi undersøge noget nærmere, af med skiene i en fart og op af fjeldet, men vi kom kun ind på 50 m. afstand, så opdagede de os, og så tog fan... ved dem - op over fjeldet.

Nå, vi var blevet så meget klogere, nu skulle vi gå mere forsigtig til værks.

Vi fortsatte efter dem, og da vi kom op på toppen stod de der, men denne gang skulle de nu ikke snyde os, ikke fordi vi ville skyde dem, det er ikke videre morsomt at flå og partere sådan et dyr, nej, vi skulle kun betragte dem lidt.

Vi sad der et kvarters tid, så begyndte vi at fryse om fødderne, så vi skød eet skud i luften for at se, hvor hurtigt de kunne komme af sted, og jeg skal love for, at de kunne komme væk i en fart, de spænede over fjeldet, som om haren fra før var i hælene på dem.

Nå, vi fortsatte samme vej og gik ned igennem slugten mod søen.

Her mødte vi så en flok ryper, som vi gik i "krig" med, dvs. Villy skød fire af dem, jeg ramte ingen.

Dertil skal siges, at Villy havde et haglgevær, mens jeg havde min riffel, og jeg kan ikke ramme en rype med den. Men hvis man går på jagt heroppe, er man nødt til at have en riffel med, hvis vi skulle gå hen og løbe på en bjørn, hvad der desværre så sjældent sker.

Længere nede mødte vi Eli, som også var ude på rypejagt, han havde skudt seks.

Senere fik vi tre stk. til - så lidt fik vi da ud af turen, vi var tilbage kl. 16.00.

Dagens Temp: Min: -25,0 Max: -19,0.

Torsdag den 10 - 2 - 49.

Alt var væmmeligt koldt i morges, men jeg kom i tanke om, at jeg vist hellere måtte komme i gang med at få "muget" lidt ud herinde - så gjorde jeg lidt gavn, og fik nok varmen - !

I middags blev der erklæret åbent krig mod ryperne, vi skal skyde alle dem, vi overhovedet kan nå. Om vi så får et lager på eet par hundrede, så skal vi nok få dem spist.

Dagens Temp: Min: -18,0 Max: -17,0.

Fredag den 11 - 2 - 49.

Blev vækket af Pastoren kl. 09.00, men skulle lige have fem minutter til, så klokken blev 12.15, inden jeg kom op.

Vores pilot blev lidt af en fiasko i dag, den forsvandt for mig efter fem minutters forløb.

Lørdag den 12 - 2 - 49.

I dag har vi gået og skævet mod syd, om ikke solen skulle snyde os og komme en dag for tidligt.

I går var den sydlige himmel meget kraftig mørkerød og ligeledes i dag, men vi så desværre intet til selve skiven.

I aften skulle vi så fejre en lille fest i anledning af vor længe savnede ven SOLEN, i morgen skal den kikke over horisonten.

Vi mødte som sædvanlig til middagen kl. 18.10. Alle mand var atter i stadsen, og alle glædede vi os til i morgen, vi skulle tidlig op, så vi var rigtig vågne, når den viste sig.

Brandt havde lavet en stor udsmykning på tavlen fra maskinrummet - den var anbragt på den ene langside bag bordet.

Man så en dejlig stor sol, og over den var der et skib, en sporvogn og to unge piger. Det hele symboliserede, at med sol kom der sommer, og med sommeren kommer der skib, og med skib kommer der (for nogles vedkommende) HJEM.

Menuen bestod i dag af fire retter, først tarteletter med asparges, så stegte ryper - to pr. mand - så ostekiks og til slut is. Til alt dette hørte så diverse vine.

Efter middagen sad vi inde i dagligstuen, hvor vi fik kaffe med likør. Her uddelte så Palsby et af sine åndelige produkter - en pris til vor dybt savnede ven:

(Melodi: Vi er børn af sol og sommer)

Nu er mørketiden omme,
nu står solen atter op.
Vi skal se den lys forgylde
Termometerfjeldets top.
Her var længe mørkt og dystert,
hver en sten var bleg og mat,.
nu vil solens stærke stråler
jage bort den lange nat.

Vi har længtes mod den time,
da vor nattevagt var slut.
Nu er rejsetiden inde,
nu er mørkets lænker brudt,
Snart skal slædemedens hvislen
Synge over havnens is.
Vi kan nyde dagen dobbelt,
når vi har betalt dens pris.

Dengang solen i oktober
sænked fanen, bleg og træt
var vi endnu landets gæster,
havde ikke indfødsret.
Nu har vi bestået prøven,
Jaget tvivlens skygget bort,
Vi har trodset mørkets trussel
og gjort landet her til vort.

Da vi nu efter dette skråleri havde fået lindret halsen med et par lette drinks, udkom det første upartiske ugeblad i Danmarkshavn.

Det var jo ventet med en vis spænding, men det var han nu sluppen godt fra, hvis de efterfølgende numre er lige så gode.

Så er det 0K, det var atter Palsby, der her havde taget initiativet, og sad som redaktør.

AFSKRIFT AF NYHEDSBREV FOR DANMARKSHAVN - REDAKTØR ERIK PALSBY

IMAKA

1. aargang 20. februar 1949 nr. 2

DEN FIRBENEDE FISK FRA MALLEMUKFJELDET
Et østgrønlandsk fund af vidtrækkende betydning.
Studiet af forsteninger af planter og dyr, palæontologien, er en af de videnskabsgrene, der siden Danmark-ekspeditionen har haft opmærksomheden mest rettet mod Nordøstgrønland. Mange forskere har berejst kysten og gjort en række interessante fund, der har bidraget til vort udvidede kendskab til tidligere jordaldres liv, et kendskab, der er større end de fleste vist aner. Man kender saaledes i dag ikke mindre end 3000 uddøde pattedyr mod kun 2300 nulevende.
En af de mest opsigtsvækkende begivenheder var Eigil Nielsens fund af den saakaldte "firbenede fisk" ved Mallemukfjeldet på ca. 80° 30' n.b. Dette fjeld er blevet berømt, fordi man her, i klippelag fra den jordperiode, der kaldes Devontiden (omkring 350 mill. År før vor tid), har gjort en række fund, der har bevirket en fuldstændig omkalfatring af den tidligere gældende ordning af hvirveldyrssystemet.
Man havde tidligere i Devon-lag fundet forstenede fodspor, som viste, at firbenede dyr måtte kunne findes i så gamle lag. Det var derfor ikke noget helt overraskende, om end en stor sejr, da man fandt stenen, der indkapslede "Iohthyostegidae", som dyrets latinske navn er. Da de forstende skeletdele omhyggeligt var draget frem, kunne man konstatere, at dyret har været en slags primitiv padde, men med tydeligt præg af at nedstamme direkte fra en fiskeart, de "kvastfinnede fisk" - altså med andre ord: overgangsformen fra fisk til firbenede dyr, og dermed en af menneskeslægtens allerældste forfædre.
Den tekniske fremgangsmåde, der har muliggjort fremdragelsen af disse forsteninger, er opfundet af den svenske prof. Stensiö. Med en slibemaskine begynder han i den ene ende af forsteningen at bortslibe milimetertynde lag. Hver gang en skive er slebet ud, fotograferes tværsnittet, og når til slut hele stenen er slebet op, har man en mængde fotografier, der forstørres og efter hvilke man i voksplader, der svarer til lagenes tykkelse, udskærer knoglernes tværsnit. Til sidst samles alle disse tynde voksplader og man har en nøjagtig, forstørret model af forsteningen.

"OM KUNSTEN AT OVERVINTRE"
Fra autoritativ side har vi modtaget følgende indlæg.
Uden at male fanden på væggen før han er her, vil jeg tillade mig at erindre medborgerne om, at jeg for længst har advaret mod tiden efter mørketiden.
Man tror, at når blot lyset er kommet, er alt det værste overstået. Det er det ganske vist også, men erfaringerne viser, at reaktionen efter en svær tid ofte kommer når denne er overstået, og de kommende par måneder er kritiske. Når alt i store træk er gået fint hidtil, vær så på vagt overfor de farer der lurer nu!
Det er noget af en kunst at overvintre på en sådan måde, at man bagefter kan se tilbage på sin overvintring med bevidstheden om, at man stort set ikke kunne have haft det bedre under de givne forhold.
I et samfund som vort, har man på forhånd en stor fordel: snobberi kan ikke eksistere! Ethvert arbejde der skal udføres, er lige nødvendigt, og intet er "finere" end noget andet.
Det er akkurat lige så nødvendigt, at gulve vaskes, som at nøglen rasler til de bestemte tider. Akkurat lige så vigtigt, at hundene passes, som at hovmesteren har en god hjælper.
Her på stedet dur det ikke at pege på en kontrakt og sige: "Det står der intet om hos mig!"
Er der et mindre behageligt job, der skal udføres, er der ikke andet at gøre end at spytte i næverne og få det gjort. Gør du det ikke, må du huske på, at så skal en af kammeraterne gøre det; og trøst dig så med, at du ikke er spor finere end nogen anden. Gør det, og gør det så godt du kan, med god vilje og godt humør, selvom du mener, at der faktisk var en anden, der havde været nærmere til at gøre det.
Prøv at se alle de gode sider ved en plads som Danmarkshavn: Glæd dig over, at du får en oplevelse for livet, som tusinder hjemme vil misunde dig. 800 miles, nogle få flyvetimer, fra polen, findes den reneste luft, de klareste farver, et ejendommeligt dyreliv, og alligevel har du dit eget værelse, får din gode forplejning, kan glæde dig over et fast arbejde med gode fortjenstmuligheder.
For manges vedkommende er denne overvintring begyndelsen til en fremtid, og når man alligevel skal være her, kan man lige så godt få det bedste ud af tilværelsen, samt skaffe sig selv nogle gode papirer og et godt eftermæle.
Derfor: Vær hjælpsom og storsindet, søg at undgå at såre andres følelser, søg at bekæmpe dit eget dårlige humør, når det indtræder. På den måde er du med til at opbygge en behagelig atmosfære på stationen til glæde, såvel for kammeraterne, som for dig selv.
I.P.

Til ovenstående vil redaktøren gerne knytte et par bemærkninger for egen regning, for til trods for den indledende bemærkning, synes vi dog, at indlægget i nogen grad maler med alt for mørke farver.
Efter de indtryk at dømme, som man har fået af forholdene på mange andre overvintringspladser, forekommer det os, at moralen i Danmarkshavn må ligge endog meget fint. Vi synes oprigtigt talt, at humøret og de indbyrdes forhold er gode, og endda at de i vinterens løb er blevet en hel del bedre, end de var i efteråret. Ligeledes mener vi heller ikke at have konstateret nogen mangel på respekt for andres arbejde, - for forhåbentlig er der da ingen der misforstår de godmodige drillerier, der er en af grundene til og forudsætningerne for, at 17 så vidt forskellige mennesker kan omgås hinanden så venskabeligt, som vi gør.
Og til slut ang. Dårligt humør:
De enkelte heroppe, der af og til kan lide af dårligt humør, og som ikke er i stand til at skjule det, skal ikke være bange. Deres medborgere finder hurtigt ud af det og indretter sig derefter.
E.P.

"IMAKA"
Afgørelsen på navnekonkurencen
Som det vil ses af bladet hoved i dag, blev IMAKA det foretrukne af de ikke mindre end 43 forslag, som konkurrencen indbragte.
Vinderens navn er Kai Mogens Brandt, der i sit forslag begrunder navnet med, at imaka udkommer bladet hver uge, imaka står der noget i det, der er værd at læse, imaka kan man få fat i et eksemplar; foruden at alt andet heroppe også er imaka: imaka kommer der skib til sommer, imaka bryder en sender sammen, når han er i køkkenet..... i det hele taget IMAKA.
Præmien for dette velvalgte og velbegrundede forslag vil være et gratis eksemplar af alle de numre af bladet, der imaka udkommer.
Ved udtagelsen af vinderen var vi længe i vildrede med, om vi skulle anvende Gyldens forslag "BADUDA", som skulle give bladet et symbolsk skær som en af de snore, der holder os Danmarkshavnere sammen. Men grammatiske vanskeligheder (bladet måtte jo hedde snoren) forvoldte dette udmærkede forslags kassation.
I øvrigt takker vi for den interesse, som vor lille konkurrence vakte, og som gav sig udslag i mange glimrende forslag. Vi nævner i flæng: "Kamikposten", "Kulien", "Danmarkshavneren", "Hermetiken" (hentydning til "en væsentlig del af den føde vi indtager"), "Den frysende engel", "Lidt har også ret" m.m.fl.

BERIGTIGELSE
Prof. V. Sonnenstrahl beder os optage følgende: "Siden min forelæsning er der fremkommet nye oplysninger ang. Varmen i solens indre. Det viser sig, at denne ikke som nævnt andrager 40 men kun 20 millioner grader".

KØBES:
Et mindre parti barbersprit, evt. hårsprit købes; kan evt. tilbyde en udmærket brillantine i bytte.
Billet mr. Mr. SQXZR.

BYTTES:
6 Agio Imperial-æsker (blik) og 1 Speurder-æske (finer) ønskes byttet m. cigarer af evt. dårligere kvalitet end nævnte. Kom straks, da der er stor omsætning og lille lager. Henvendelse i Kabyssen daglig 07.30-13.00 og 14.45-18.05.
W.M. Chr. Skovbjerg

PERSONLIGE
Ung mand søger herigennem bekendtskab, evt. ægteskab. m. pæn ung pige. Formue ingen hindring. Alder ca. 20 år. Diskretion en selvfølge.

P-TROLDEN
Har efter den store sukces med toiletpapiret fået en ny ide, idet han bilder folk ind, at det er en god gerning at slukke den udvendige belysning om dagen. Men det er slet ikke så godt, da det får pærerne til at springe. Jo flere gange de kolde lamper skal varmes op, jo større slidtage går der på dem.

UGENS VEJR
Ugens maksimum og minimumstemperaturer var:
Lørdag12/2-17,2-30,7
Søndag13/2-14,7-21,4
Mandag14/2-13,6-17,9
Tirsdag15/2-16,0-17,9
Onsdag16/2-12,4-18,6
Torsdag17/2-11,8-13,9

LÆSERNE SPØRGER - VI SVARER IKKE
Da jeg ved, at De gennem Deres udmærkede blad har givet mangen ung pige gode råd og derved frelst mange ulykkelige ægteskaber, beder jeg Dem venligst svare mig på nogle spørgsmål.
Hvad gør man mod fregner og opstoppertud?
Kan man lade en ung mand kysse sig, når han følger en hjem fra bal den første aften, eller skal man være forsigtig med den slags, det siges jo at kunne føre til mere?
Hvordan kommer man til Grønland som radiosondemand.
Den landlige mø.

Omkring kl. 23.00 åbnede "WILLY's BAR", og her kunne man få alt, og det kostede ikke noget, kun Imaka, et dårligt hoved, dagen efter.

Kl. 00.30 fik vi smørrebrød med øl og snaps, og kl. 01.30 brød vi op og gik til køjs, så vi kunne være friske til i morgen.

Dagens Temp: Min: -31,0 Max: -17,0.

Søndag den 13 - 2 - 49.

Fik først øjne kl. 12.00, men det var også tidligt nok, der blev ingen sol at se i dag, - himmel og jord - stod i eet, snestorm med vindstyrke 8 - 9. Det var jo ikke det, vi havde regnet med.

Hen under aften stilnede det lidt af, men det er stadigt overskyet og meget truende.

Dagens Temp: Min: -21,0 Max: -16,0.

Tirsdag den 15 - 2 - 49.

Havde vagt til kl. 0700, gik så til køjs og sov til frokost.

Endnu har vi intet set til solen, men en dag må den vel komme, hele natten har vi har moderat snefald.

I eftermiddag tog Gert og jeg en tur på ski, det sneede ikke så meget, så vi fik en fin tur.

Lørdag den 19 - 2 - 49.

Havde vagt til kl. 07.00.

Vejret har været nogenlunde i nat, men op på formiddagen blæste det op, og hen under aften havde vi en regulær snestorm.

Det var meningen, at seks mand skulle af sted til Mørkefjord, men de var gud ske lov ikke rejst, inden det brød løs, det havde nok været rart at ligge inde på Snenæs i det vejr.

Omkring kl. 22.00 løjede vinden lidt af, men termometeret steg voldsomt, så det er nok ikke slut endnu, Kl. 23.30 var vi helt oppe på -7,5 grader, det er det højeste, vi endnu har haft.

Onsdag den 23 - 2 - 49.

En streng orkan har i de sidste dage raset omkring stationen.

Mon vi da aldrig kan få fint vejr igen. Det kan holde sig pænt én dag, den næste blæser det med fornyet styrke.

Vi har haft at frygteligt besvær med at komme op på stationen, vinden har blæst sneen spejlblank, så det er næsten umuligt at stå fast. Alle vore antenner ligger igen på jorden, men senderne arbejder - på hvad ved jeg ikke?

I formiddags blev det pludseligt stille, men kun for atter at fortsætte efter en halv times forløb. Vi prøvede at få radiosonden op, men det måtte vi opgive.

Dagens Temp: Min: -18,0 Max: -13,0.

Torsdag den 24 - 2 - 49.

Atter en dag, hvor himmel og jord står i eet.

Nu kører vi på syvende døgn, nu er det sgu ikke sjovt længere.

I aften har jeg siddet og regnet nogle radioopgaver, ellers er her ingen nyheder.

Fredag den 25 - 2 - 49.

Nu kom endelig det fine vejr igen, og vi så solen for første gang i fire måneder.

Hele dagen har jeg været ude at hjælpe Brandt med at få udbedret skaderne på antennerne, vi fik dem op alle igen, så nu kan det godt blæse videre.

Midt på eftermiddagen var vi lige en halv time på rypejagt, men vi nåede da at få nedlagt ni stykker.

Dagens Temp: Min: -20,0 Max: -18,0.
Indhold · Januar 1949 · Marts 1949