Historie - Erik Lehmanns dagbog

Indhold · 1. uddrag af Kai M. Brandts bog · 2. uddrag af Kai M. Brandts bog

Dagbog fra Danmarkshavn 1948-1949
Afskrift af Erik Lehmanns dagbog

Torsdag den 15 - 7 - 48.

Så oprandt den mest kedelige dag i år. Det var måske meget sagt, da jeg skulle ud og opleve noget nyt, men jeg var nu lumsk ked af at rejse.

Amdrup afgik kl. 10.00 fra Grønlands Handels Plads, Birthe, hendes far og tante Dagmar var med og hilse af med mig. Nu skulle der så gå to år inden vi atter skulle mødes igen, og hvad lå der forude?

Jeg havde fået tildelt en køje i et 4-mandskammer, og skulle bo sammen med Gert, Villy og vores radiotekniker, en ung mand på vores alder, ved navn Kai Brandt.

Da vi var blevet foreløbig installeret, gik vi en tur på opdagelse, man skulle jo gerne kende lokaliteterne, da skibet nu skulle være vort hjem de næste snes dage.

Amdrup viste sig at være et meget moderne skib, det havde plads til ca. 25 1. klasses passagerer, men vi var 31 mand som skulle til Danmarkshavn, så en del af folkene var anbragt i et lille kammer forude.

Der var en pragtfuld rygesalon ombord med store skindbetrukne sofaer og lænestole. Måltiderne indtoges i spisesalonen agter, hvor der var en meget stor salon.

Kl. 12.15 fik vi en dejlig frokost, om det var søluften eller det, at ingen af os havde fået noget videre morgenmad, ved jeg ikke, men vi var hundesultne. Dertil skal siges, at det var nu også en overdådig frokost, så vi glædede os på forhånd, til alle de frokoster, som vi skulle indtage her.

Vi var i mellemtiden kommet på højde med Helsingør, og her droppede vi så den sidste forbindelse med Danmark, nemlig lodsen.

Vi blev enige om, at vi trængte til en på øjet, så vi krøb i Køjen, mens Amdrup stampede sig vej igennem Kattegat. Vejret var fint, og søen rolig.

Fredag den 16 - 7 - 48.

Fløj alle fire ud af køjen kl. 07.30. Det var den tid vi skulle spise morgenmad, men vi fik at vide, at i nattens løb var urene stillet ca. fem kvarter tilbage, så vi havde god tid.

Vi havde jo intet særlig at lave, så vore interesser indskrænkede sig til at holde øje med vejret, og tiden vi skulle spise, samt se og få lært de mennesker at kende som vi nu skulle være sammen med i de næste to måneder.

Her er som sagt 31 mand. Stationspersonalet samt en del håndværkere, hvor enkelte skal overvintre sammen med os, mens andre skal rejse hjem med den norske sælfanger "Veslekari", som forventes at ankomme til Danmarkshavn ca. tyve dage efter os.

Vinden er i eftermiddag frisket lidt op, og søen er urolig, men endnu har ingen måttet ofre til Neptun.

Lørdag den 17 - 7 - 48.

I morges kom vi ikke for tidligt op, vi sov til stewardessen, Fru Hansen, kom og sagde at kl. var 07.00. Urene var stillet 35 minutter tilbage. Vi er nu oppe på højde med Færøerne, vinden er flovet meget af, men her er endnu meget dønning.

Tiden går med at nyde rejsen, og sludre med folkene. Vi har to grønlændere med, som skal være fangere på stationen, og vi må jo enten se og få dem lært dansk, eller også må vi tage fat på grønlandsk. Jeg tror nu nok, at det sidste vil volde os en del vanskeligheder.

Søndag den 18 - 7 - 48.

I nat var urene kun stillet 10 minutter tilbage, så det var jo ikke meget vi snød os til, men ikke fordi, vi har jo ikke andet at lave end at ligge i køjen. Men jeg tror nu også, vi skal tage lidt på forskud, da ingen regner med særlig meget tid til den slags, når først vi når derop.

Har i dag fået et indblik i hvilken type sender og modtager, vi skal arbejde med deroppe.

Mandag den 19 - 7 - 48.

I nat fik vi også kun to minutter foræret, men klarer den jo nok. Vi mærker ellers ikke meget til, at vi stamper mil efter mil mod nord. Vi kan mærke at dagene bliver lidt længere, ellers er her et dejligt varmt og stille vejr, søen er rolig, og ingen lider af uro i maven.

Tirsdag den 20 - 7 - 48.

Kl. ca. 22.00 mødte vi den første is. Det var kun nogle små enkelte flager, men det var is.

Vi er nu kommet så langt mod nord, at der ikke er noget, der hedder nat mere, solen står på himmelen hele døgnet og vi må blænde koøjet af når vi skal sove.

Onsdag den 21 - 7 - 48.

I formiddags var vi inde i en del drivis, så det går jo langsomt fremad, da vi skal krydse imellem isskodserne. I eftermiddag har vi ligget stoppet i tre timer grundet tyk tåge.

Amdrup i isen på vej mod Danmarkshavn
Amdrup i isen på vej mod Danmarkshavn

Torsdag den 22 - 7 - 48.

Nu er den første uge gået, og der skal gå mange endnu, inden vi atter er på vej hjem.

Vi lå stoppet grundet tåge i morges, da jeg tørnede ud af køjen. Op på dagen lettede den så meget, at vi kunne fortsætte, og selv om det gik langsomt kom vi da fremad.

Vi er nu inde i "Storisen" og det er ikke så ligetil at mase sig vej igennem den, men Amdrup er en knag i den retning. Det er et flot syn, når den farer på sådan en karl, det knager og brager i alle skibets sammenføjninger, men det er som regel isen, der må give sig.

Fredag den 23 - 7 - 48.

I morges lå vi atter stille, men ikke på grund af tåge. Isen var for voldsom, men op på formiddagen begyndte atter det møjsommelige arbejde at banke sig igennem den til tider fire meter tykke is.

Kai M. Brandt skriver om isen:

Jeg har altid antaget at isen bare var hvid. Det var den kun i trist gråvejr. Nej, isen er blå! I tusindvis af blå nuancer, fra den sarteste turkis, til dyb kongeblå.

Lige så svær at beskrive, som jeg ville have ved at blande farverne på en palet. Når solen ramte iskanterne, var hele det gule og røde spektrum med i denne fantastiske symfoni.

Svært at beskrive, svært at løsrive sig fra. Hele tiden ændrede billedet sig. Der var efterhånden is så langt øjet rakte til alle sider.

Hele ismarker, som Amdrup havde svært ved at komme igennem. Dog med enkelte render og våger, som skipper valgte at følge. Vi kunne på motorerne høre, hvordan Amdrup masede sig igennem isen. Somme tider måtte skipper slå bak, og så ligesom tage tilløb ind i en genstridig isrende. Så kunne man se renden langsomt udvide sig, til vi nåede ind i en våge hvor vi kunne få pusten igen. Så var det med at finde en ny rende i labyrinten - og så forfra igen.

Vi begyndte at forstå, hvad man mente med en ishavsskude, og hvorfor skrog og klædning var SÅ overdimensioneret på Amdrup og hvorfor skibet var udstyret med dieselelektrisk skrue!

Der var telegraferet efter assistance fra Lauge Kock Ekspeditionens flyvemaskine, som skulle hjælpe os at finde den tynde og mest fremkommelige is. Den ankom kl. 17.00 og kredsede så rundt et stykke tid for derefter at lande i den smule vand der var omkring skibet.

Besætningen, der bestod af fire mand, kom ombord.

Efter en lille times tid lettede maskinen atter og satte kurser mod sin base, Ellaø, en lille Ø lidt syd for Daneborg.

Lørdag den 24 - 7 - 48.

Kom først ud af køjen kl. 08.00, det er ikke til at falde i søvn om aftenen, grundet al den solskin. Vi har i dag set den første smule Grønland, ganske vist som luftspejling, men det blev hurtigt ødelagt af en tågebanke.

Vejret er stadig fint, bortset fra megen tåge, meget varmt, hvis man ikke er i skyggen.

Søndag den 25 - 7 - 48.

Da vi vågnede i morges, blev vi underlige til mode ved, at vi kunne mærke, at skibet gik for fuld speed fremover, det viste sig, at vi var kommet igennem storisen og gik nu op langs kysten af Store Koldewey.

Ved middagstid var vi endelig ved Danmarkshavn, vor rejses mål, og mit hjemsted i de næste to år, men endnu var modstanden ikke hørt op, der lå et meget tykt bælte is og dækkede hele inderhavnen.

Vi lagde til ved iskanten, og Kaptajn Poulsen, Maskinmester Hansen, Ingeniørerne Sørensen og Andersen samt Fotograf Thilst fra Minerva Film gik i land for at undersøge landet.

Der skulle jo findes en egnet plads, hvor der ikke var for langt til vand, grus og sten, som der skulle bruges meget af til støbningen.

De fandt også en god plads med alle fordelene. Men den lå inde i bunden af havnen, så hvis vi ville være der, måtte vi igennem al den is. Men Amdrup gik frisk i gang med sit job.

Mandag den 26 - 7 - 48.

Vi måtte allerede ud af køjen kl. 06.30, så nu er det sket med at lege turister. Skibet var i nattens løb kommet igennem og lå nu forankret ca. l km fra kysten.

Endelig fik vi for første gang fødderne på Grønland, og jeg sank i mudder til knæene, men det er heldigvis kun i strandkanten, at det kan ske.

Landet så ellers meget godt ud, der var ikke meget som mindede en om, at her skulle være vinter, sne og kulde. Solen skinnede, og der var kun enkelte steder endnu en lille smule sne.

Hele egnen omkring Danmarkshavn er omgivet af høje fjelde, og to små elve skar sig i gennem landskabet, så i sommertiden vil vi ikke mangle vand.

Formiddagen gik med at hjælpe Ingeniør Sørensen med opmåling af selve Stationsterrænet, hvor husene og masterne skulle rejses.

Kl. 11.00 var vi ombord i Amdrup og spise frokost.

Besætningen havde i mellemtiden gjort alt klar til at påbegynde losningen. Og lige efter frokost gik de første pramme i land med vore to jeeps. Kajer var her jo intet af, men vi klarede den til dels udmærket med isfoden, som lå ved kysten.

Materiellet bringes i land med pramme
Materiellet bringes i land med pramme

Ganske vist var det ved at gå galt, mens den ene jeep var ved at køre på land knækkede isfoden, og hvis manden i vognen ikke havde givet den sømmet i bund med det samme, havde vi måttet til at fiske efter vognen.

Ellers blev alt muligt slags gods landsat, isoleringsmateriale til husene, cement, kul, træ, pile og bjælker til master, og mange andre ting, som skal til, når en station skal bygges og sytten mand skal leve her isoleret fra omverden.

Vi arbejdede til kl. 21.00, og jeg skal love for, at vi alle var glade for køjen den nat. Nu havde vi gået som små grever i ti dage og så skulle vi alle til at pukle som kulier, den var ikke videre sjov.

Tirsdag den 27 - 7 - 48.

Måtte ud af tæpperne kl. 06.30. Havde det med mig selv som om der var en der havde moret sig med at slå mig hele natten, men der var ingen vej uden om. Gudskelov så regnede det og vi fik at vide, at man så tiden an til middag, så det gik stærkt med at komme til køjs igen.

Efter middag var det så meget opholdsvejr, at vi atter kunne begynde, men hvor er det trættende at gå frem og tilbage på stranden hele dagen, enten med en sæk cement, kul eller glasuld, og da vi fik fyraften kl. 21.00, kunne vi alle finde køjen i en fart.

Onsdag den 28 - 7 - 48.

Fra i dag skulle arbejdet begyndes kl. 06.00, så vi blev allerede purret kl. 05.00, godt trætte og ømme, den eneste trøst var, at vi måtte vel til sidst blive så vant til det, at vi ikke ville mærke trætheden.

I formiddags fik jeg et nemt job, jeg skulle hjælpe Sørensen med opmålingerne. Det varede til frokost, så var det slut, så ned til stranden igen. Jeg har nu aldrig tænkt mig, at der skulle så megen cement til for at lave de fundamenter her.

Torsdag den 29 - 7 - 48.

På den igen kl. 01.00, man bliver nu helt trist ved det hele når vi pukler 15 timer og så skal sove resten.

Men her skal jo nås meget på kort tid, ellers skal vi selv bygge vores huse og rejse masterne i vinter. Helt færdig når det jo ikke at blive, men hvad der er nået er jo af vejen.

Dagen er ellers gået som de andre, parolen er "Få prammene losset så hurtigt, som muligt, og så af sted efter noget mere". Vore to jeeps kører hele døgnet rundt for overhovedet at kunne holde stranden fri.

Fredag den 30 - 7 - 48.

Har fået et nyt job, skal køre den ene jeep. Har aldrig kørt en vogn før, men det er hurtigt lært, og her er jo ikke noget med kørekort og færdselsregler, så det går Storartet.

Villy og jeg er blevet meget forbrændt i ansigtet i formiddags, så derfor fik vi lov til at hjælpe dem ombord i Amdrup, der er man da væk fra den brændende sol.

Lørdag den 31 - 7 - 48.

Ja, her er og bliver jo ingen særlige nyheder for de nærmeste dage, den ene er som den anden, det gælder om at få så meget i land som mulig i de 15 timer vi er i gang, så vi har ikke tid til at tænke på andet.

Søndag den 1 - 8 - 48.

Har kørt med træ til husene hele dagen, men nu går det da fremad, nu er agterlasten tømt. I dag holdt vi fyraften kl. 16.00 i anledning af søndagen.

Den blev for mit vedkommende brugt til at hvile og sove, mens andre tog en tur ind i landet på jagt, deres eneste bytte blev en Hare og et par ryper.

Mandag den 2 - 8 - 48.

Ja, så gik vi i gang med en ny uge, og man så lidt lyst på tingene igen.

I eftermiddag har jeg fået overdraget jobbet som bådfører, et rart stille og roligt job, motoren gør det meste af arbejdet, men det kunne også have sine vanskeligheder, hvis man f.eks. var på vej med en lastet pram, og kom i klemme i en masse drivis.

Losning af materiel med Amdrup i baggrunden
Losning af materiel med Amdrup i baggrunden

Tirsdag den 3 - 8 - 48.

Måtte, grundet mit nye job, lidt før ud af køjen end de andre.

Båden skulle være klar ved landgangen kl. 05.45 med motoren gående, og den var ikke altid lige villig til at starte.

I dag har vi for første gang spist den "lille frokost" kl. 08.00 i land.

Man har fået rejst et par håndværkerhuse, og så får vi en varm ret, samt det brød og pålæg vi skal bruge ombord, og så spises det i land, det sparer tid, og det er der jo ikke for meget af i forvejen.

Villy og Gert er gået på jagt i aften, at de gider!

Onsdag den 4 - 8 - 48.

Ingen store nyheder, man er påbegyndt støbningen af fundamenter til masterne, og barduner til disse.

Men ellers syntes jeg det går lidt langsomt, men det kan måske ikke gå hurtigere.

Torsdag den 5 - 8 - 48.

Måtte op kl. 05.00 og i gang med motorbåden, jeg var lidt sent på den, så jeg fik ingen morgenmad.

Nu er de næsten færdig med at støbe grunden til 4-Mandshuset og Pakhuset.

Vejret har været fint de sidste dage bortset fra lidt tåge nu og da.

Fredag den 6 - 8 - 48.

Tørnede ud kl. 05.00 og sikken en ballade der var. Gert og Villy havde været på jagt i nat.

De havde skudt en moskusokse, en gammel tyr, som var udstødt af flokken. Men der var flere her ombord som så skævt til dem af den grund, der blev talt om myrderi og mange andre "pæne" ting, men om det var af misundelse ved jeg ikke.

Kai M. Brandt skriver om dyreliv og jagt ved Danmarkshavn:

Vi havde lavet en del forstyrrelse i dyrelivet med vores aktivitet.

Dyr og fugle havde måttet fortrække til den nordligere liggende tundra, for at kunne få fred til udrugning af æggene.

Rylerne syntes ikke så påvirket af os. De søgte ufortrødent føde i strandkanten. Præstekrave, stenvender, snespurv og de øvrige småfugle fodrede unger i kæret og tundraen.

De havde travlt, de skulle snart sydover.

Kjoverne ville ikke give sig uden sværdslag. De dykkede regelmæssigt ned over os som jagerfly, og vi måtte beskytte hoved, og især øjne, for deres skarpe, spidse næb og baskende vinger.

Gæs og ænder holdt sig oppe i vandsøen, men tog sig af og til et træk udover havnen, for at træne ungerne.

Regelmæssigt så vi harer og ræve i de samme områder. De måtte jo flytte, når deres føde flyttede.

Det kan lyde mærkeligt, at nævne harer og ræve i samme sætning, men polarharer går ikke af vejen for at jage fugle!

Nå, men de kunne tage det roligt for vores skyld. Vi havde for travlt til at gå på jagt.

I øvrigt var det en stiltiende aftale blandt personalet, at dyrelivet tæt ved stationen skulle nydes - ikke skydes!

Vejret har ikke været særligt godt i dag, sne og slud. Ellers intet nyt, nu til køjs i en fart.

Lørdag den 7 - 8 - 48.

Endelig en dag, hvor jeg nåede og få motorbåden i gang så tidligt, at jeg kunne nå at få morgenmad, det er kun min egen skyld, men køjen er nu rar om morgenen.

Det var også sidste dag som motorbådsfører, Gert har fået seneskedebetændelse, så der er ikke noget at sige til, at han skal have en nem tjans.

Søndag den 8 - 8 - 48.

Atter en søndag med masser af arbejde, men holdt fyraften kl. 15.30.

Har kørt jeep sammen med Brandt. Det er alt mulig slags gods, vi kører med, træ, cement, bjælker og diagonaler til masterne, samt proviant, som bliver stablet op i nærheden af det påbegyndte pakhus.

I aften har jeg rigtig nydt den, gået tidlig til køjs med en roman som ikke handler om bygning af stationer på Grønland, men som kan lede tankerne hen på andet.

Mandag den 9 - 8 - 48.

Ja, dagen adskiller sig ikke meget fra den i går, vi måtte arbejde lidt længere, og så var datoen ny.

Man er i dag begyndt at rejse bindingsværket til 4-Mandshuset og Pakhus, og regner med rejsegilde i morgen.

Tirsdag den 10 - 8 - 48.

Isen havde i formiddags lagt sig så tæt at det var umuligt at komme ud til den "store frokost" kl. 12.00 på Amdrup.

Så vi måtte i gang med at finde lidt dåsemad og kartofler frem i en fart.

Det er jo ikke nemt at stille en frokost op i løbet af nul komma nul til 30 sultne mennesker, men det gik, selv om vi måtte spise i hold. Vi fik svinehjerter i flødesovs, og som dessert syltede ferskner.

Rejsegilde
Rejsegilde

Kl. 15.00 holdt vi rejsegilde på de første to huse.

Isen var lettet så meget, at skipperen fra Amdrup kunne komme ind sammen med to kasser øl og et par flasker vin.

Vores egen skipper, Kaptajn Poulsen, holdt en lille tale, hvor han mindedes de første danskere, som havde overvintret her, Danmarks-ekspeditionen 1906-08.

Han takkede hver som havde gjort en indsats i arbejdet her, og vi gav stationen et hurra med på vejen, og så fortsatte vi, hvor vi slap.

Onsdag den 11 - 8 - 48.

I formiddag har jeg ligget og kørt med jeep, og eftermiddagen er gået i "Belsen", det er vores lille stenbrud, som også har andre "pæne navne" så som Dartmoore, Sing-Sing, og lignende. Men stenene skal jo frem, så der er ikke andet end at spytte i næverne og gå på.

Torsdag den 12 - 8 - 48.

Formiddagen er gået med at hjælpe vores "Bornholmer", en af masteholdets folk, med at støbe (bly) bolte i to store sten, som skulle bruges til ankerfortøjning til motorbåden.

Han er et dejligt menneske at arbejde sammen med, altid i fint humør.

Nu går det ellers fremad. De første 14 meter af den første mast er rejst, og man er begyndt opmuringen af skorsten til Kabyssen. Udgravning af grunden til radiostationen er påbegyndt.

Fredag den 13 - 8 - 48.

Arbejdede i "Belsen" hele dagen sammen med Kasper, den ene af vore grønlændere.

Vi har det meget hyggeligt sammen, selv om vi ikke forstår et muk af hinandens sprog, men med tegn og underlige gerninger går det fint.

Lørdag den 14 - 8 - 48.

Tørnede først ud af køjen kl. 06.00, jeg havde sovet for længe, så jeg kom først i land efter kl. 05.00.

Vi arbejdede kun til kl. 18.00, vi skulle flytte i land og bo, man ventede "Veslekari's" ankomst i morgen, og så skulle Amdrup være klar til at afgå.

Kl. 16.00 kom Lauge Kock ekspeditionens flyvemaskine og landede i havnen. Den skulle hente noget flyvebenzin, som vi havde haft med.

Skipperen på Amdrup skulle så ud og have sin første flyvetur. I mellemtiden havde der samlet sig megen is, og da de startede, kunne piloten ikke få luft nok under vingerne.

Resultatet blev sørgeligt, maskinen der havde lettet fra vandoverfladen måtte gå ned igen, og uheldigvis var der ingen vand, men kun is.

Lauge Kochs ødelagte maskine ved Amdrup
Lauge Kochs ødelagte maskine ved Amdrup

Landingen så meget farlig ud, maskinen slog nogle uhyggelige krumspring, og stoppede i en smule åbent vand nær kysten, men pontonerne havde taget så meget skade, at den begyndte at synke. Piloten gav den gas og satte den på grund.

Amdrup fik så "Krogen" op i en fart og begynde at mase sig igennem isen.

Der blev ikke noget med at flytte i land, så vi kunne atter nyde en nat i de dejlige køjer, og da jeg gik til køjs, var vi endnu ikke nået til maskinen, isen pakker godt inde ved kysten.

Søndag den 15 - 8 - 48.

Amdrup var i nattens løb nået maskinen, som den var ved at tage ombord da jeg tørnede ud. Nu da den var lettet fra vandet, kunne man rigtig se skaden. Hele understellet var bøjet, og begge pontoner var rettet op, så havde den ikke været så nær kysten, kunne den ikke havde holdt sig flydende ret længe.

Ja, vi kunne jo ikke komme i land, så længe vi lå her, så jeg kom til køjs i en fart.

Kl. 08.00 kom "Veslekari" dampende, en lille sølle båd i forhold til Amdrup.

Der ombord var vores kok, radiosondemand og en af marinens folk, en radio-math, som skulle overvintre heroppe og foretage nogle pejlinger.

Veslekari i isen
Veslekari i isen

Op på formiddagen fik vi så alt vores gods bragt i land, men det var jo ikke så nemt at skaffe plads til så mange mennesker, når vi kun er ejer af 2 håndværkerhuse - med plads til otte mand, men det skulle jo gå.

Villy og jeg bor i et telt, Gert og Brandt i et andet, nogle er indkvarteret i det endnu halvfærdige 4-mandshus, hvor de må ligge på indskudsbrædderne, da gulvet ikke er lagt endnu.

"Veslekari" havde post med hjemmefra, så her var højt humør over hele linien.

Vi havde fri resten af dagen, så Gert, Villy, Brandt og jeg gik en tur på jagt, og det eneste bytte vi fik var en rype.

Mandag den 16 - 8 - 48.

Tørnede ud af køjen kl. 05.00. Vi sover i vore soveposer - som er stukket ned i en rensdyrpose, men alligevel kniber det med at holde varmen, når det fryser 7-8 grader om natten. Teltet, der om Aftenen er blevet opvarmet med primus, er uhyggelig koldt, og teltvæggen er dækket af et lag rim, som man som regel får drysset en del af, ned på ryggen - når vi ved hjælp af gymnastiske øvelser - skal have tøjet på.

Begyndt at losse "Veslekari" i dag, men vejret har ikke været særligt gunstig, så vi har haft en del besvær.

Kl. 14.00 afgik Amdrup med et sidste stød i fløjten som afskedssalut.

Danmarkshavn set fra Amdrup
Danmarkshavn set fra Amdrup

Lørdag den 21 - 8 - 48.

Ja, jeg springer nogle dage over, da her ikke er noget at skrive om, den ene dag går som den anden.

I begyndelsen af ugen blev losningen meget hæmmet, grundet svær drivis i havnen, men i aften kom de sidste pramme derude fra.

Arbejdet går fremad, vognene farer rundt med grus, sten og vand til støbningerne; de er i dag blevet færdig med at støbe grunden til radiostationen.

Grønlænderne var i onsdags ude i bugten og skyde en hvalros, som lå og solede sig på en isklods.

Hvalrossen er nedlagt og skal parteres
Hvalrossen er nedlagt og skal parteres

Søndag den 22 - 8 - 48.

Fik losset de sidste pramme i morges. Holdt fyraften kl. 12.00, men her er ikke meget ved at holde fri, når vi kun har et telt at opholde os i.

Jeg brugte tiden til at vaske lidt tøj. Andre gik på jagt, de eneste resultater var nogle ryper og en enkelt hare.

Tirsdag den 24 - 8 - 48.

"Veslekari" er i dag afgået - på hvalrosjagt - for stationen.

Vi skal bruge det til hundefoder, og der skal meget til på en lang vinter. Vi har 28 hunde og to små hvalpe.

I aftes gik jeg igennem den nye bro over elven med den ene jeep, dvs. det var kun anhængeren, vognen blev gud ske lov på Broen, det havde set kønt ud hvis det hele var gået i elven.

I går fik vi bygget et kødstativ nede ved det sydlige håndværkerhus.

Villy og jeg er nu flyttet ind i et til dels færdigt værelse i 4-mandshuset, så nu er vi da fri for at fryse om natten.

Den første mast er nu rejst og færdigmonteret.

Torsdag den 26 - 8 - 48.

Har i de sidste dage kørt med sten, grus og vand, det er en frygtelig masse der skal til, og vi synes ikke, at det fylder noget særligt, så man vil forstå, at vi snart er ved at få spat af det.

Mast B er nu rejst i 14 m højde. Motorfundamenterne i maskinrummet er støbt færdigt.

Nyisen i havnen bliver liggende.

Lørdag den 28 - 8 - 48.

Har i dag haft et job i pakhuset sammen med en tømrer, jeg skulle hjælpe ham med at sætte hylder op, det var rart til en afveksling ikke at se grus en hel dag.

"Veslekari" er i dag ankommet fra bugten med 18 hvalrosser.

Søndag den 29 - 8 - 48.

Måtte i gang fra morgenstunden med at losse alt hvalroskødet i land. Det var ækelt, det stank så man skulle næsten have gasmasker på.

I nat skulle så "Veslekari" afgå, og med det de fleste af folkene, vi ville kun blive sytten tilbage.

Der blev så i aften holdt en lille afskedsfest. Skipperen, styrmanden og maskinmesteren fra "Veslekari" var med.

Vi havde det meget hyggeligt, der blev serveret nogle dejlige thepuncher, nogle holdt taler, andre sang, og jeg tror, at flere fik en lille fjer på.

Mandag den 30 - 8 - 48.

Endelig en dag hvor vi kunne sove længe. "Veslekari" var afsejlet under salut - kl. 01.00, og vi fik at vide at i morgen skulle vi holde fridag.

Hvor var det dejligt atter igen at kunne stå op, når det passede os, bare een dag.

Vore ure blev nu stillet lidt frem, så vi havde GMT-tid, den skal vi jo alligevel have, når stationen kommer i drift.

Vejret har holdt sig pænt hele dagen.

Onsdag den 1 - 9 - 48.

Fik i går overdraget jobbet som "Spillemand" hos masteholdet, dvs. jeg skulle køre med spillet.

Vi fik mast B færdigmonteret, og i dag er vi så gået i gang med den tredje og sidste mast.

Masten er firkantet, den består af fire hjørnebjælker, der er samlet med diagonaler, hver bjælke er ca. 7 m lang. De første 14 m samles på jorden, hvorefter de rejses, og så bygger man bare ovenpå.

Isen i havnen bliver sværere.

Fredag den 3 - 9 - 48.

I dag nåede vi 20 meter op. Det er jo et nemt job, motorspillet ordner det hele.

Vejret er fint, så jeg går og har det rart i disse dage.

På radiostationen er krandragerne nu indstøbt, så den sidste rest af taget kan lægges.

Masterne rejses
Masterne rejses

Lørdag den 4 - 9 - 48.

Det går fremad med masten, vi er nået ca. 27 m op. Taget er lagt på radiostationen.

Vi arbejder stadig fra kl. 06.00 til 21.00, så det er jo ikke meget, man har lyst til, når vi er færdige.

Søndag den 5 - 9 - 48.

Arbejdede med masten til kl. 12.00, og så havde vi fri resten af dagen.

Der er håndværker på værelset så Villy og jeg gik en tur. Vi var ovre bag Termometerfjeldet, men fik kun skud på nogle enkelte sneharer, som dog alle snød os, eller også skød vi dårligt.

I aften er dagligstuen blevet indviet. Der er to store rygeborde, lænestole, grammofon, der er også radio, dvs. den vi skulle have der, var glemt hjemme, så vi måtte klare os med den ene af de stationære modtagere.

Kokken, Hansen, tømrer Andersen, Frandsen, Kasper og Palsby er syge.

Mandag den 6 - 9 - 48.

Arbejdede med masten hele dagen, vi nåede op i 36 m.

Vejret har ikke været særlig godt, stille, men overskyet med sne og slud. Ellers intet nyt.

Tirsdag den 7 - 9 - 48.

Den første dag med rigtig dårlig vejr, det begyndte lige over frokost, og efter middag blæste det så kraftigt, at vi måtte holde op med at arbejde i masten.

Aftenen gik så med at hygge sig inden døre mens vinden tog fat derude.

Onsdag den 8 - 9 - 48.

Tørnede ud kl. 05.45 til en hyggelig snestorm, den første vi får, men nok ikke den sidste.

Det viste sig umuligt at arbejde udenfor, så vi blev alle sendt op på radiostationen, hvor vi kunne være indendørs.

Det viste sig også at være skidt, materialerne vi skulle bruge skulle hentes ude. Sigtbarheden var kun nogle få meter, vinden var NW - 7-8.

Det blev så til fridag resten af dagen, som benyttedes til at sove, og på andre måder gøre sig det behageligt.

Torsdag den 9 - 9 - 48.

Vejret havde bedret sig i morges, og op på eftermiddagen lagde fygningen sig næsten.

Der støbes i maskinrummet ved hjælp af en olieovn og 9 primuser - for at holde temperaturen oppe så betonen ikke fryser.

I eftermiddag var jeg oppe på taget og hjælpe til med at lægge tagpap på, vores radiosondemand - der også var der - var så uheldig at styrte ned, men han slap vist med skrækken.

Senere var jeg ved at tage samme tur, men en af tømrerne fik tag i mig, inden jeg røg ud over kanten.

Der var en af tømrerne som havde fødselsdag, den blev fejret med kaffe, kage, likør og senere en lille sjus.

Fredag den 10 - 9 - 48.

Der var dejligt stille vejr, da vi tørnede ud næste morgen.

Vi gik atter i gang med masten, som nu havde hvilet et par dage. Nåede 40 m op, og fik sat de underste barduner på.

Både Øster- og Vesterelven er nu tilfrosset, og vandafhentning foregår nu i den store sø, dels med jeep og dels med hundeslæde.

Vandvognen
Vandvognen

Lørdag den 11 - 9 - 48.

I dag blev vi færdig med den sidste mast, og så kan alle mand tage aktiv del i opførelsen af husene.

En hvalros og to sæler er set i havnen. Der er tæt drivis langs hele kysten.

På radiostationen er man begyndt opførelsen af den første skorsten.

Søndag den 12 - 9 - 48.

I dag har næsten hele personalet været i gang med at støbe gulvet i maskinrummet.

Grus, cement og sten blev blandet i blandemaskine. Vandet blev varmet i en gruekedel og til sidst blev det hele så blandet sammen inden døre, da det ellers ville fryse.

Vejret har ikke været særligt gunstigt, NW 7-9, overskyet med sne.

Holdt fyraften kl. 15.30. Villy og jeg gik så i gang med at "muge" ud på vores værelse.

Mandag den 13 - 9 - 48.

I dag skulle vi først begynde at arbejde kl. 12.00, så vi sov længe over hele linien.

Snestormen rasede stadig. I eftermiddag har jeg været ovre i pakhuset og hjælpe en tømrer med at sætte vindkryds op. Hen under aften er vinden løjet af.

Tirsdag den 14 - 9 - 48.

Arbejdede i pakhuset til kl. 13.00, kom så ud at rejse 10-Mandshuset, vi nåede at få rejst bindingsværket inden fyraften.

Vejret har været skiftende i dag; Blæsende i morges, opklaring senere på dagen, og nu er det begyndt at sne.

Onsdag den 15 - 9 - 48.

I dag er spærene sat op, og vi har haft rejsegilde, som blev fejret med øl og snaps til frokost.

Kl. 10.00 opdagede Kasper en isbjørn, som var i gang med vores hundefoder ude ved "Villaen".

Der var straks alarm, bjørnen, som opdagede os, nåede i vandet, men der skød Kasper den ca. 25 m. fra kysten.

Det viste sig at være en 2-års unge.

Torsdag den 16 - 9 - 48.

Har arbejdet henholdsvis på radiostationen og 10-Mandshuset. Motor nr. 2 er nu bragt på plads i maskinrummet.

Al radiomateriel er bragt under tag, og man er begyndt at lægge tag på 10-Mandshuset.

Bygninger og mænd fra Danmarkshavn
Bygninger og mænd fra Danmarkshavn

Vejret har været nogenlunde, der er atter dannet nyis i havnen, som ellers var isfri efter den sidste storm.

Lørdag den 18 - 9 - 48.

Atter en dag med snestorm.

I går begyndte man at beklæde 10-Mandshuset med cellotex-plader, og taget er næsten lagt, men i dag måtte vi jo holde os til at arbejde indendørs, der er lagt cementgulv i badeværelset.

Isen i havnen er atter væk.

Søndag den 19 - 9 - 48.

Havde fri hele dagen, så kom først ud af fjerene kl. 08.00.

Dagen blev brugt til rengøring og jagtture. Brandt, Villy, Gert og jeg var en tur ude ved 17-Kilometernæsset, et lille næs ca. 10 km. herfra. Vejret var fint, så vi fik en dejlig tur ud af det, men ingen jagt.

Brandt har fødselsdag i dag, så vi fik serveret det sædvanlige.

Kai M. Brandt skriver om sin fødselsdag

Vores første morgenhilsen, havde i ugevis været Kokkens irriterende: "Rejse, rejse, ud af køjerne, klokken er helveds mange, så se at få lettet røven". Som regel var han iklædt en gammel parkacoat, og en nissehue i en ubestemmelig brun farve, samt et par alt for store sejldugsstøvler. Da havde han allerede været oppe i en time til halvanden. Han skulle have liv i centralkomfuret og dække morgenbord. Ofte havde han bagt frisk morgenbrød, som stod klar til et af dagens lyspunkter: Den lille times tid, inden vi forsvandt rundt til forskellige gøremål.

Denne morgen havde jeg ikke hørt ham stå op. Det plejede jeg, da han jo skulle skræve henover mig for at komme ud i kabyssen. Nej, han kom med en fint pyntet bakke med friskbagte boller til kaffen. Bakken var forsynet med et Dannebrogsflag, samt en snaps til kaffen - hvor pokker han så havde skaffet den. Jeg havde nemlig fødselsdag - 24 år!

Jeg var glad for at han ikke også sang fødselsdagssang for mig, da han mest af alt var til drivende sentimentale sømandssange - som han til gengæld havde et imponerende udvalg af. Han var, trods sangene, i sandhed den krumtap, hvorom hele stationens velfærd drejede sig.

Mandag den 20 - 9 - 48.

Første dag med ny arbejdstid, kl. 07.00 - 19.00. Det er begyndt at knibe med at se om aftenen, vi nærmer os den lange mørke vinter.

Taget på 10-Mandshuset er nu færdigt og Brandt er påbegyndt montering af langbølgeantennen.

I formiddag styrtede Munch Pedersen ned fra taget af radiostationen og forstuvede den ene fod.

Vejret har været fint hele dagen.

Tirsdag den 21 - 9 - 48.

Begyndt på nyt job. Skal hjælpe Brandt med at rigge antenner op, langbølgen er nu færdig på jorden.

Villy er begyndt opførelsen af en garage, da vore jeep's har startvanskeligheder grundet frossen olie. Første skorsten i 10-Mandshuset påbegyndt.

Vejret fortsat fint, isen i havnen bliver nu atter liggende.

Fredag den 24 - 9 - 48.

Langbølgen er nu hejst på plads mellem masterne; ved hjælp af jeep - og uden uheld.

Kraftig vind de sidste dage har brudt isen i yderhavnen, mens den bliver liggende i inderhavnen.

Søndag den 26 - 9 - 48.

Tørnede ud kl. 08.30. Sjovt vejr heroppe - I går snestorm så det peb én om ørene, i dag fint stille vejr, med sol på skyfri himmel.

Dagen blev fortrinsvis brugt til jagtture. Eli skød to Moskusokser i nærheden af stationen. Sørensen og Palsby mødte en flok nordvest for Termometerfjeldet, men en jagttur pr. jeep efter flokken senere på dagen gav ingen resultat.

I eftermiddag var Villy, Brandt og jeg en tur ude på Kap Bismarck, der var Brandt og Villy ved at gå gennem isen. Vi så tre sæler, men de nåede at forsvinde i vandet inden vi kom dem på skudhold.

Mandag den 27 - 9 - 48.

I morges måtte vi i gang med at harpe grus til skorstenen, senere med antennerne. Kortbølgeantennerne er nu bragt på plads imellem masterne.

Kokkens fødselsdag blev fejret med kaffe, likør, kage og senere sjusser.

Eli, Kokken og Erik
Eli, Kokken og Erik

Onsdag den 29 - 9 - 48.

Alle antenner er nu på deres plads, og vi er gået i gang med modvægten. Der er sat barduner og bærewire op.

Den anden skorsten i 10-Mandshuset er nu ført igennem taget. Kort før arbejdets ophør startede den ene motor for første gang.

Fredag den 1 - 10 - 48.

I dag er vi begyndt at sætte de strenge op, som skal danne den egentlige modvægt. Brandt er begyndt opstillingen og monteringen af senderne i det nu færdige senderlokale.

Loftet i maskinrummet er færdig, og i 10-Mandshuset er skorsten nr. 2 blevet færdig.

Lørdag den 2 - 10 - 48.

Fra "Sørensens Høj" - den lille klippe ca. 1½ km. fra stationen, hvor hans radiopejler skal opstilles - sås pakisen tæt udenfor kysten. Mellem havnen og Koldewey holder strømmen en rende fri. 6 sæler i sigte.

I aften flot Nordlys over hele sydhimlen.

Søndag den 3 - 10 - 48.

I formiddag var Villy, Gert, Brandt og jeg en tur ude på ski, der er enkelte steder, det kan lade sig gøre.

Vi går ellers og skæver langt til skiene, når vi en enkelt gang får stille sne, men ikke så snart er det holdt op med at sne, så kommer der en lille rask storm, og så er det hele ødelagt. Der er kun enkelte steder, hvor sneen er blevet liggende, ved store fjelde o.lign.

I eftermiddag skød Kasper den sæl, der i ugens løb har drillet os fra sit åndehul i den vestlige del af havnen, senere nedlagde han to moskus inde i dalen mod NW.

Fra Termometerfjeldet sås et par store våger mod NE.

Tirsdag den 5 - 10 - 48.

Modvægten færdig, dvs. nu skal den hænge og strække sig nogle dage.

Kom så op i sendelokalet, hvor jeg skulle hjælpe Brandt med senderne.

I aften var der for første gang pengeudbetaling, hvad der medførte en strøm af telegrammer hjem, nu da akkumulatorerne kan oplades af maskinerne.

Vejret har været fint i dag, isen i den ydre del af havnen er brudt på enkelte steder.

Lørdag den 9 - 10 - 48.

Senderne er nu stillet på plads, og de forskellige kabler til og fra dem er forbundet. Lysinstallationerne i senderlokalet er også færdig. Som svar på en rapport til Styrelsen om arbejdets gang indløb svartelegram: "Komplimenterer atter".

Søndag den 10 - 10 - 48.

Hel fridag for alle.

I formiddags var Sørensen og jeg ude at stå på ski. Eli, Kokken og Gylden skød tre moskusokser østpå. Hansen og Palsby vendte fra Kap Bismarck hjem over isen.

Jeg brugte eftermiddagen til at vaske lidt tøj. Aftenen er gået med sludderen og kortspil.

Mandag den 11 - 10 - 48.

I dag er der blevet sat rør i senderne, og kl. 15.45 var den første kortbølgesender i luften, vi opnåede ingen forbindelse.

Der er målt op til skyhøjdemåleren, den skal anbringes ca. 350 m. fra stationen.

Tirsdag den 12 - 10 - 48.

Måtte i dag ud og gøre modvægten færdig. Det var ikke videre hyggeligt nu jeg havde gået inde i varmen en uge, det er køligt nu om dagen, vi har fra -17 til -20 grader om dagen.

Indvendig lysinstallation i senderlokalet, værkstedet, akkumulatorrummet og maskinrum er nu færdig. Støbning af fundament (bly) til termometerbur og radiosondeskab.

I aften styrtede kortbølgeantennerne ned på grund af dårlig materiale, det var en af isolatorerne, der var gået.

Der er i dag blevet trukket lod om værelserne i 10-Mandshuset, jeg fik nr. 10.

Onsdag den 13 - 10 - 48.

Den nedstyrtede antenne er atter sat på plads, det var kun en lille fejl, som hurtigt kunne rettes, men vi fik da alligevel hele formiddagen til at gå, det er jo tit, man skal ind og have varmet fingrene og ha' en smøg.

I eftermiddag er der trukket kabel fra stationen til pakhuset.

Torsdag den 14 - 10 - 48.

Blæst og sne hele dagen, så det meste arbejde blev lavet inden døre, nu er de fleste af husene da så vidt, at de er hule indvendig.

Senderne er nu forbundet med deres respektive antenner, og kalibreringen er begyndt.

Fredag den 15 - 10 - 48.

Kraftig snestorm hele natten, men ud på morgenstunden lagde vinden sig lidt.

Vores langbølgenedføring er blæst ned.

Kalibreringen af senderne fortsat, men måtte standse på dagen grundet strømmangel. Der skulle støbes i bunden af udgravningen til udstødningsrørene, så motorerne kunne ikke gå.

Vi gik så ud og fik samlet stumperne af langbølgenedføringen sammen og fik den op igen.

Vejret er blevet bedre, men langtfra godt.

Lørdag den 16 - 10 - 48.

Fik ikke strøm før kl. 15.00, så tiden gik med at forbinde kablet til skyhøjdemåleren. Nu begynder det ellers at lysne rundt omkring, vi regner med at kunne starte stationen den 1. november.

Søndag den 17 - 10 - 48.

Holdt fridag hele dagen.

Jeg fik tiden til et gå oppe på stationen, hvor jeg er begyndt at bygge en lille forstærker under ledelse af radioteknikeren.

Mandag den 18 - 10 - 48.

Kalibreret sendere hele dagen, men vi har vanskeligheder med langbølgen, som ikke vil afstemme på området 375 - 500 Kcs.

Radiosondehuset, eller den smule som skal laves i år - der skal kun rejses den ene ende - resten kommer næste år, er blevet færdig i dag under tømrer Andersens kyndige vejledning. Det tager den mand ca. et kvarter at slå et søm i, og det skal helst foregå ved hjælp af tommestok og vaterpas.

Tirsdag den 19 - 10 - 48.

Den første forbindelse er opnået med de store sendere. Kl. 10.00 med Daneborg, og kl. 18.00 med Brønlundsfjord, begge steder gik vi ind QSA 5.

Kablet fra pakhuset til 4-Mandshuset er lagt, og for første gang interimistisk lys i spisestuen.

Onsdag den 20 - 10 - 48.

Der har i de sidste dage været rodet en del rundt i værelserne i 10-Mandshuset.

Palsby og Sørensen har været rundt og tapetsere og de er blevet færdige i dag, samt dagligstuen og gangen i 4-Mandshuset.

Senderne har været i luften og haft tre forbindelser.

Torsdag den 21 - 10 - 48.

Det sydlige håndværkerhus er i dag blevet rømmet og fire mand er flyttet ind i deres værelser i 10-Mandshuset.

Det er blevet døbt "Bjørneborg", mens 4-Mandshuset hedder "De Gamles by".

Tømrerne arbejder på højtryk med at lave de resterende værelser beboelige. Nu har vi boet i lag i tre måneder, så alle er meget opsat på at få sit eget værelse at bo i, alt vores tøj ligger spredt rundt omkring, så vi har ikke megen samling på det.

Fredag den 22 - 10 - 48.

Stor bjørnejagt i dag.

Kl. 10.00 fik Poulsen øje på tre bjørne, som luntede omkring nede mellem masterne. Hvordan de er kommet så langt uden at nogen har opdaget dem, ved jeg ikke.

Han slog jo straks alarm, og så begyndte myrderierne; Straks kom sytten mand farende og begyndte at knalde løs - underligt at ingen andre end dyrene blev ramt. Jeg vil antage, at der er blevet affyret hen ved et hundrede skud, og underlig nok så havde næsten alle givet bjørnene det dræbende skud.

Det var en moder med to unger.

Senere på dagen opdagedes en gammel hanbjørn, som var på vej fra Østerhavnenæs mod stationen. Nissen og Kasper løb den i møde, mens Eli og Kokken kom bagefter på Slæde.

Bjørnen flygtede over mod Vesterhavnenæs, og efter et par timer måtte forfølgelsen opgives grundet ammunitionsmangel.

Gylden og Kokken
Gylden og Kokken

Lørdag den 23 - 10 - 48.

De tre store sendere afprøves nu hver dag med omkringliggende stationers, Brønlundsfjord, Daneborg, Ellaø og Scoresbysund, på både kort- og langbølger.

Vi skal være sikre på, at så snart vi har meldt startklar skal vi kunne komme igennem med vore observationer.

Den første slæderejse er startet i dag. Den gik til Mørkefjord, Knuths gamle overvintringshus fra ekspeditionen 1938 - 39. Der startede 7 mand, 4 slæder og 28 hunde. Vejret var fint, så de håbede at få en god tur.

Søndag den 24 - 10 - 48.

Holdt en stille søndag, kun 10 mand på stationen.

Vejret har været fint, så dagen har for de flestes vedkommende været benyttet til resultatløse jagtture, kun enkelte harer og ryper er set.

Mandag den 25 - 10 - 48.

De Mørkefjordsrejsende vendte hjem kl. 15.00 efter en fin tur, god is og næsten ingen sne. Over 30 moskusokser er observeret og flere bjørnespor.

Radiosondematerialet er afprøvet og fundet i orden.

Jeg er i dag flyttet over i mit værelse, så nu går der jo nogle dage med at få pakket ud og få orden i det hele.

Værelset er ellers dejligt stort, 3 x 4 m. Der er et dejligt stor dobbeltskab, en ottoman med magasin, skrivebord og en stol med hynde.

Tirsdag den 26 - 10 - 48.

Skulle i dag begynde på jobbet i kabyssen.

Kokken er nødt til at have en mand til hjælp, så vi må alle tage vores tørn derude, en uge af gangen. Kasper havde fødselsdag, og den blev fejret med den traditionelle omgang.

Onsdag den 27 - 10 - 48.

Jeep-tur til Mørkefjord, (Poulsen, Hansen, Brandt, V. Andersen og Ingeniør Andersen). De ca. 55 km. tilbagelagdes på fem kvarter. Hansen hjembragte en længe savnet ambolt.

Det sidste værelse tapetseret.

Om aftenen telegram til Styrelsen: "Stationen klar til at begynde 1. november som instruksen lyder - med observationer hver sjette eller tredje time".

Torsdag den 28 - 10 - 48.

Lysinstallation i køkken, spisestue, dagligstue, og gang færdig.

Køkkenloftet malet. Kabel ført over til "Bjørneborg".

I dag har jeg været med på jeep-tur til Mørkefjord. På vejen passerer man tre af "Nanoks" fangsthytter. Vi var kun inde i de to, den på Lille Snenæs, og Hvalrosodden.

Jeepen - en rigtig arbejdshest
Jeepen - en rigtig arbejdshest

Der er nu ikke meget i sådan en hytte, men jeg vil gerne tro, at en træt og sulten fangstmand er glad for at komme under tag.

Hytten, der er 2 x 3 m., indeholder som regel kun en køje, en kakkelovn, og den fornødne proviant.

Mørkefjordshuset er noget helt andet. Det har seks værelser, storstue, køkken og lagerrum, foruden et lille pakhus.

Vejret var fint, og isen god at køre på, så vi fik en hurtig men god tur. Startede kl. 13.00 og var hjemme igen kl. 17.00.

Slæde ved Mørkefjordshuset
Slæde ved Mørkefjordshuset

Fredag den 29 - 10 - 48.

Første radiosondeballon opsendt som prøve, materialet fundet i orden, undtaget teodolitten, som var dårligt konstrueret.

En radiosonde er en miniaturesender, påhæftet forskellige meteorologiske instrumenter. Radiosonden ophænges i sin antenne og en gummisnor under en stor ballon.

Ballonen er fyldt med brint, så den når en i forvejen bestemt stigehastighed (300 m. pr. min.). Ballonen sættes op dagligt kl. 14.10, hvorefter Telegrafisterne følger ballonen i teodolitten, og radiosondemanden opfanger de signaler, som sonden sender ned, på sin modtager.

Modtageren er konstrueret med en roterende valse, hvorpå der er lagt et stykke papir og for hvert signal fra sonden, prikkes et hul i papiret, som ved senere sammenligning, med kurver - og kalibreringsark, og et hestearbejde fra radiosondemandens side, viser vejret i de forskellige luftlag op til 25 km.

Samtidig, mens dette foregår, står telegrafisterne ovre ved teodolitten og frysende følger ballonen på dens skiftede færd rundt i atmosfæren. Hvert minut aflæses så højde - og sidevinkel på teodolitten og på grundlag af disse målinger beregner vi så senere vindhastighed og -retning for hver 300 m.

Knap en time efter at beregningerne er færdige og sat i kode, har Meteorologisk Institut i København, og den amerikanske flyvebase "Blue West One", resultatet og kan lave deres vejrmeldinger derefter.

Lørdag den 30 - 10 - 48.

Endelig ordre på at påbegynde stationens drift den 1. november med observationer hver sjette time og radiosonde dagligt, men intet skulle afsendes før nærmere ordre.

Vi fik så en lille instruktion i brugen af sendere og modtager og vi genopfriskede lige vejrkoden, så der ikke skulle være noget, vi havde glemt nu oven på tre måneders andet arbejde.

Søndag den 31 - 10 - 48.

Søndagene bruges nu til husflidsarbejde.

Her bliver fabrikeret en del pibestativer, hylder og bogreoler. Enkelte har været på jagt, men i denne tid, hvor vi ikke har mange timers lys, er der ikke mange, som tager ud.

Mandag den 1 - 11 - 48.

Den første dag på vagt.

Da der kun skal tages observationer hver tredje time, er vi kun radiotelegrafister om vagten som er delt: kl. 05.00 - 13.00 og kl. 17.00 - 01.00. Den tredje mand skal gå som altmuligmand, og det er vi jo ikke videre interesseret i, men der er intet at gøre.

Jeg har aftenvagten i denne uge.

Den nye husorden for "Bjørneborg" er trådt i kraft; Husforstanderen, der virker en uge af gangen, sørger for varme og rengøring af fællesrum.

Dagens Temp: Min: -21,9 Max: -13,8.

Tirsdag den 2 - 11 - 48.

Opførelsen af "Sørensens Hus" er begyndt ved hjælp af projektør. Vi kører jo på det sidste, hvad sol og lys angår, om ganske få dage har vi set solen for sidste gang i år, og så vil der gå ca. fire måneder, inden den atter kan nå og skinne på os.

I eftermiddag har vi sat en af de små Pilot-balloner op, vi kunne holde den, men med vanskeligheder.

Dagens Temp: Min: -14,0 Max: -10,2.

Onsdag den 3 - 11 - 48.

Nu følger der nogle dage, der for mit vedkommende er ganske ens. Jeg tørner ud til frokost, og får så eftermiddagen til at gå på bedste måde til jeg skal på vagt kl. 17.00.

Dagens Temp: Min: -14,0 Max: -13,8.

Fredag den 5 - 11 - 48.

Den første OBS afgik fra Danmarkshavn kl. 00.00, og dermed er vi indtrådt i den kæde af Vejrstationer, som dækker hele Grønlands kyst.

Kai M. Brandt skriver om den første radiomelding:

kl. 0000 GMT, blev den første synop sendt hjem! Om aftenen sad hele styrken i dagligstuen, med strittende øren og ventede på meldingen fra Meteorologisk Institut. Endelig kom det: - "Og for første gang: Danmarkshavn, 1006,3 millibar, stigende, let vind og minus 28,3 grader".

En stor dag for os, der gav anledning til en festaften.

Poulsen oplæste telegrammer fra departementschef Eske Bruun, Grønlands Styrelse, telegrafinspektør Holten-Møller, Radio- og Vejrtjenesten samt fra Meteorologisk Institut.

Vi blev lykønsket for at være færdige med det store arbejde, og det længe før de øvrige stationer i Grønland, trods det, at vore arbejdsvilkår havde været de værst tænkelige.

Dagens Temp: Min: -20,0 Max: -19,7.

Mandag den 8 - 11 - 48.

Havde den dårlige vagt i denne uge, så jeg måtte ud af køjen kl. 08.00.

I formiddag har jeg hjulpet Sørensen med at køre hans gods ud til huset, som nu er blevet færdig. Vi lastede en slæde, fik nogle hunde for og så gik det langs, Så længe vi var på isen og sneen gik det godt, men de steder, hvor der var bart, måtte vi slæbe både slæde og hunde.

Eftermiddagen er gået med opsætning og udregning af pilot. Den nåede op på 1.000 m. højde.

Dagens Temp: Min: -14,0 Max: -12,3.

Tirsdag den 9 - 11 - 48.

I formiddag har jeg hentet vand sammen med Kasper.

Vandafhentningen foregår nu med jeep alene, isen er så tyk, at den nemt kan bære vognen (ca. 1 ton). Vi fylder så op i kabyssen, 4-Mandshuset, 10-Mandshuset og i Kølevandstankene på radiostationen.

Ligeledes måtte vi også køre kul og affald. Vort affald slipper vi nemt af med, det kommer ud på isen, hvor det vil forsvinde, når tøbruddet sætter ind.

Dagens Temp: Min: -18,8 Max: -18,1.

Torsdag den 11 - 11 - 48.

Installation og opstilling af pejleapparat er nu i fuld gang i "Sørensens Hus".

Det sidste lys bliver i disse dage installeret, så nu stråler der lys ud over det ellers så mørke Grønland. Mørketiden er begyndt, vi har set solen for sidste gang i går.

Dagens Temp: Min: -26,0 Max: -17,0.

Lørdag den 13 - 11 - 48.

Begyndte i går på morgenvagten.

Der sker jo ikke store nyheder, jeg har fået en lille sludder med Jørgen i Daneborg. En af tømrerne har fødselsdag, som blev fejret med diverse drinks.

Kai M. Brandt skriver om fester og spiritus:

Nu har jeg gentagne gange snakket om festmiddage med vin og spiritus. Radiotjenesten udsendte til hver mand 54 flasker vin og spiritus om året. Hertil kom nogle kasser øl og sodavand. Det valgte vi at fordele, dels til fødselsdage, dels til når noget særligt skulle fejres, og hver søndag blev markeret med en øl og en snaps til frokost samt rød- eller hvidvin til aftensmaden.

Dagens Temp: Min: -19,7 Max: -14,3.

Søndag den 14 - 11 - 48.

Havde fridag, så jeg kom først ud af køjen kl. 10.00.

Formiddagen blev brugt til at stoppe strømper, et lidet interessant, men nødvendigt stykke arbejde.

Villy og jeg var en tur på Termometerfjeldet i eftermiddag, men der var ikke noget af interesse.

Dagens Temp: Min: -22,9 Max: -21,0.

Mandag den 15 - 11 - 48.

Startede ugen med at sove for længe, så der kom ingen OBS af sted kl. 06.00.

Tømrerne er nu næsten færdige med at sætte rustikbrædder op i gangen og fælleslokalet, som er døbt henholdsvis "Traverbanevej" og "Palmehaven".

Dagens Temp: Min: -17,0 Max: -15,5.

Onsdag den 17 - 11 - 48.

Juletravlheden er begyndt.

Vores juletelegrammer -XLT-, skal allerede afsendes mellem den 15 - 11 og 8 - 12, så vi er jo lidt tidligt på den, men det bliver også nok det eneste, vi mærker til den søde juletid.

Dagens Temp: Min: -22,5 Max: -16,0.

Torsdag den 18 - 11 - 48.

Ja store nyheder er her ikke, den ene dag går som den anden.

Isen i havnen er nu 74 cm. tyk, og der er kommet en del store isfjelde. Gennemsnitshøjden på sneen er 32 cm, den kunne være meget højere, men det forsvinder jo næsten med det samme.

Dagens Temp: Min: -24,9 Max: -18,0.

Lørdag den 27 - 11 - 48.

Jeg håber, man undskylder, at jeg er gået så nemt hen over de sidste dage, men der har faktisk intet været af interesse.

Skulle det ske ved et uheld, at nogen flyttede vore ure et halvt døgn tilbage, tror jeg ikke, vi ville opdage det, da her er mørkt og trist hele tiden, undtaget i de dage, vi har måne.

Man tørner ud om morgenen, eller ved middagstid, det kommer an på, hvilken vagt man er på. Vores fritid går med at sludre, læse og "fuske". Jeg arbejder på en lille kortbølgemodtager - som jeg ikke selv tror at få særlig meget ud af, men man lærer noget ved det og tiden går!

At få tiden til at gå er faktisk et meget vanskeligt problem her, særlig i mørketiden. I sommer var her for meget, nu er det omvendt.

Nu da man er væk fra Mor og det nærmeste vaskeri ligger mange mil herfra, må vi selv spytte i næverne og tage fat. Men det er ikke altid lige let. Vi må klare os ved hjælp af et par spande, en primus og vand er en meget vigtig vare, som man skal spare på.

At stoppe strømper er jo lidt af en kunst for folk, som ikke er vant til det, så her har været på tale at oprette en ugentlig sy- og stoppeaften, hvor vi skulle undervises af de mere kloge i denne ædle kunst.

Dagens Temp: Min: -24,0 Max: -19,0.

Søndag den 28 - 11 - 48.

Fridagen blev brugt til at sætte rævefælder op.

Nu er tiden, at vi skal fange ræve, pelsen er bedst om vinteren. Ordren lyder på, at hver mand må kun have to fælder, og de må kun sættes indenfor stationens terræn, en radius på 2 km., af hensyn til Nanok's folk.

Sørensen og jeg blev enige om, at det ville være bedst at få dem over på Østerhavnenæs, så vi lastede slæden spændte seks hunde for og så af sted. Bidende koldt var det, det frøs ca. -20, og blæste en del, men vi fik dog hurtigt varmen ved at løbe efter slæden.

Vi nåede derover efter et kvarters kørsel og fandt en plads, som vi mente var egnet.

Nu er det jo bare, om rævene kan lugte det bjørnekød vi satte i og så vil være tilstrækkeligt nysgerrige.

Dagens Temp: Min: -21,0 Max: -18,0.

Mandag den 29 - 11 - 48.

I denne uge må jeg så i gang med den dårlige vagt igen.

Vi er ikke videre interesserede i denne ordning, men der er ikke noget at gøre ved det, og det vil kun vare til nytår, da begynder vi på at observere hver tredje time, så skal der være vagt hele døgnet rundt.

I formiddags installerede jeg lys i Bislaget i 4-Mandshuset, og eftermiddagen er gået med piloten og radiosonden.

Dagens Temp: Min: -22,0 Max: -21,0.

Tirsdag den 30 - 11 - 48.

Formiddagen er gået med is- og snemålinger.

Isen måles i havnen - den var 80 cm. tyk - og så går man en tur op på Termometerfjeldet, eller kravler op i C masten - det sidste er at foretrække, når det er stille vejr - hvor man spejder efter åbent vand; Snemålingen foretages ved hjælp at to Stokke, fem på isen og fem på land, der tages så gennemsnittet.

I eftermiddag var det pilot og radiosonde.

Aftenen går med at sludre, læse og hvad man nu ellers kan få en mørk vinteraften til at gå med.

Dagens Temp: Min: -26,0 Max: -24,0.

Onsdag den 1 - 12 - 48.

Måtte i formiddags i gang med at starte jeepen, og det gøres efter alle kunstens regler. Garagen - det er ballonskuret, som bruges til dette formål - varmes op om aftenen, vognen står så og luner sig natten over.

Om morgenen begiver man sig, bevæbnet med alt hvad der kan opdrives af primusser og blæselamper, derover. Så starter man hele herligheden, og i løbet af nogle timer regner man med, at vognen er så optøet at de ædlere dele kan løbe rundt.

I mellemtiden har man sat smøreolien og to kedler vand over komfuret, og så henter man en frisk opladet akkumulator på stationen.

Når alt det er i orden, prøver man så, om det vil lykkes, men til tider bruger vi indtil tre akkumulatorer, inden den er i gang. Nu er det så bare at holde den gående hele tiden, hvis den står stille alt for længe, er den frossen igen.

Jeg kørte så vand sammen med en af grønlænderne. Vi kan køre helt ud til hullet, og når vi har fået isen væk, er det jo bare om at få jungerne fyldt i en fart og komme hjem. Der skal gerne en 5 - 6 læs til for at fylde op over det hele.

Dagens Temp: Min: -31,5 Max: -27,5.

Torsdag den 2 - 12 - 48.

Formiddagen er gået med at eksperimentere med "Fakler", som hænges i sonden, så den kan ses i teodolitten.

Faklen er et Danmarkshavns patent. Sagen er den, at til radiosonden hører et lille Batteri med pære, hvis formål var at give så meget lys, at den kunne følges i teodolitten, og her hvor vi har nat i tre måneder, havde vi god brug for den, men vi kan desværre ikke se den mere end op til 800 m.

Ikke fordi, at det er såmænd også længe nok at stå og fryse, men vi må jo gøre noget. Her er det, vi regner med at kunne få en fakkel til at give længere og mere kraftigt lys.

Fredag den 3 - 12 - 48.

Så begyndte jeg på morgenvagten igen, i dag har Gert fridag, i morgen er det Villys tur.

På vagten sker der jo ingen større sensationer, man tager sin OBS til tiden, og ligeledes klares den offentlige trafik.

I eftermiddag har jeg fået mit gulv ferniseret, noget der er meget vanskeligt her. Vi har ikke ret meget fernis, men hvis man taler lidt pænt til Ingeniør Andersen, kan man godt få lidt bevilget.

Dagens Temp: Min: -32,0 Max: -28,0.

Søndag den 5 - 12 - 48.

Tørnede ud kl. 09.30, og op på stationen og arbejde på amatørbåndene.

Brandt er amatør, med kaldesignalet OX3XE, men da han ikke er videre interesseret i nøglen, har vi fået lov til at bruge hans kaldesignal. Men vi fik nu ikke fat på nogen i dag.

I eftermiddag var Sørensen og jeg en tur ude ved fælderne, men de var desværre tomme.

Dagens Temp: Min: -33,5 Max: -29,0.

Mandag den 6 - 12 - 48.

Havde en kold morgenvagt. Når det blæser styrke 5 - 6 er det umuligt at varme senderlokalet op. Lokalet ligger i vindretningen, og der er højt til loftet. Der er som regel minus grader under sådanne forhold, senderne vil ikke rigtig arbejde, og det er jo ikke rart, hvis manden skal have handsker på.

Dagens Temp: Min: -32,5 Max: -30,5.

Onsdag den 8 - 12 - 48.

Havde i formiddag en lang sludder med Jacob oppe i Brønlundsfjord. De havde haft en væmmelig nat, NW lig vind styrke 12, minus 26. De måtte grave hunde fri hele natten, de bæster kunne ikke klare den selv.

Hundene heroppe er ellers meget robuste, det er ikke som de skødehunde, man ser derhjemme. De står tøjret til en pæl udenfor, enten det er fint eller dårligt vejr, under snestorme lader de sig fyge til og rejser sig kun, hvis de ikke kan trække vejret.

Kai M. Brandt skriver om hundene:

Den hårde frost fik os tit ud til vore hunde. De kunne og skulle klare sig udendørs i al slags vejr. Vi gjorde dog hvad vi kunne for at lette dem opholdet.

Vores to drægtige tæver havde for længst fået hver sin kasse foret med hø. De andre hunde havde fået hver en pakkasseside at ligge på.

Når vi var dernede startede en mægtig hylekoncert og alle skulle kæles for. Deres pels var efterhånden fin og tæt og de var i meget fin foderstand. Kun en enkelt af dem, "Qernersuaq", "den store sorte", var stadig sky.

På grund af ham opsøgte Hansen mig. Vi fulgtes ad ned til ham. Hansen havde en boltsaks og en dåse sårpulver med. Han viste mig, at en hvalpekæde havde skåret et dybt sår hele vejen rundt om halsen på ham! Han bad mig holde hunden og gøre ham rolig, mens han klippede den rustne kæde af. Der var et dybt blodigt betændt sår, som vi dagligt tilså og behandlede.

Hundene - de vigtige hjælpere
Hundene - de vigtige hjælpere

Efter et par uger var såret lægt og hunden rolig, men stadig sky. Vi var de eneste, der kunne komme helt tæt ind på livet af ham, og vore besøg blev honoreret med et varmt slik fra en taknemmelig hundetunge.

Vore drægtige tæver var nedkommet. Det var en uheldig årstid for hvalpefødsler og vi fik kun tre til at overleve.

"Tøsen" var mor til "Nikolaj" og "Fru Hansen" fik "Claus" og "Tromle". Alle vore hunde var tøjret, men hvalpene løb frit omkring og blev voldsomt forkælede.

Under en kraftig snestorm, en uges tid efter fødslen, var Claus nær omkommet. Hansen var pludselig blevet bekymret for hvalpene. Han trak i overtøjet og gik ud i stormen for at se til hundene. Han så at Fru Hansen fortvivlet gravede i sneen, og ved fælles hjælp fik de gravet Claus ud af driverne. Han var helt stivfrossen og livløs. Hansen bar ham ind i kabyssen, tøede ham op og gav ham hjertemassage til han kom til live igen.

Efter et par timer kunne han komme ud igen i stormen til sin mor. Hun gravede ham lykkelig ned i høet og varmede ham sammen med broderen, til stormen var overstået. Det eneste synlige tegn på uheldet var, at den yderste stump hale faldt af.

En af arbejderne har fødselsdag i dag, så det er om at holde sig til, for så får vi jo gerne lidt at drikke, og det er det ellers sløjt med.

Dagens Temp: Min: -30,0 Max: -25,0.

Lørdag den 11 - 12 - 48.

Opnåede i dag den første direkte forbindelse med Danmark. Det var med Frederikshavns Radio, på 8440 og 5790 Kcs.

Dagens Temp: Min: -31,0 Max: -26,0.

Søndag den 12 - 12 - 48.

I formiddags har vi atter været på amatørbåndene, og med held.

Vi fik vores første QSO med en Canadier, VE3AAB, fra Toronto nær Ontario. Jo mere man arbejder på de bånd, des mere interesse får man for deres arbejde.

Ellers er dagen gået med at ligge på ryggen og læse.

Dagens Temp: Min: -29,0 Max: -26,0.

Mandag den 13 - 12 - 48.

Har eftermiddagsvagt i denne uge.

I aften er det begyndt at fyge kraftigt. Luftelektriciteten springer fra antennerne og her er væmmelig koldt.

Dagens Temp: Min: -27,0 Max: -24,0.

Tirsdag den 14 - 12 - 48.

En meget kraftig storm stryger i disse dage hen over stationen. Der skal megen mod til at vove sig uden for døren, hvis man da ikke er tvunget til det.

Fra 4-Mandshuset til stationen, en afstand på 250 m., kan man nemt fare vild i dette forrygende vejr, der sammen med mørket gør, at det er umuligt at se mere end een meter frem for sig. Den meste af vejen derop må tilbagelægges på knæerne, den eneste måde man kan komme fremover på.

Det værste er dog, når vi skal i "Krakamutten", så ønsker man sig ned under de varmere breddegrader.

"Krakamutten" er et kapitel for sig selv, og for os et meget stort problem, særlig under snefygning med vindstyrke 7 - 12.

Sagen er nemlig den, at vi ikke rigtigt har noget sted at gå hen, når vi trænger til at gå lidt afsides. Ganske vist er der en halv snes meter nord for 10-Mandshuset blevet rejst og fastspændt et lidet skur til dette formål. Men så snart der blot er den mindste smule fygning, er det i løbet af kort tid fyldt med sne til loftet - og så har vi jo ingen glæde af det. Og hvis det undtagelsesvis ikke fyger, så er det ikke mere tæt, end at der indenfor opstår de uberegneligste og ubehageligste hvirvelvinde. I det store og hele foretrækker vi derfor friluftslivet, - går i "Krakamutten", som det kaldes.

"Krakamut" er den grønlandske betegnelse for alt det, der får Ingeniør Andersen til at kalde Grønland for verdens største skærvebunke.

At gå i "Krakamutten" i stormvejr kræver en ganske speciel fremgangsmåde, som efterhånden har udviklet sig til noget af et ritual.

Først går man i nogle timer og lader være, mens man med ynkelig stemme udspørger alle, der kommer ind udefra, hvordan vinden og fygningen er. Så hulker man lidt og stønner videre, indtil alt håb om stilstand er ude. Derpå vakler man ind på sit værelse og gør tøjet klar til hurtig aktion med det færrest mulige antal knapper lukket forneden og godt indpakket foroven. Så afrives et passende antal papirstykker, der gemmes i den lettest tilgængelige lomme, hvorpå samtlige beboere samles til en kort bøn for den ulykkelige, der derefter lodses ud af døren fulgt af hoverende latter fra de mere lykkelige.

Så følger en kort pause, hvorefter yderdøren rives op og en snedækket skikkelse med armene krampagtigt knuget om tøjet tumler ind under eder og forbandelser og høje løfter om, at han aldrig vil spise mere.

Denne periode er dog hurtigt overstået, og så snart hans stive fingre er så optøet, at han kan bringe tøjet i orden, har han glemt alle besværligheder og deltager højrøstet i den almindelig jubel over den næste ulykkelige.

En fordel er der nu ved at gå i "Krakamutten" i fygevejr: hundene har nemlig ladet sig fyge til og rejser sig meget nødig.

I stille vejr gør de kære tjenstvillige kræ nemlig deres indsats i sparekampagnen ved at forsøge at gøre papiret overflødigt. Det er selvfølgelig meget pænt af dem, men trods alt temmelig ubehageligt, hvorfor vi som regel må bevæbne os med en pind, den såkaldte sk...stok.

Man vil forstå, at forholdene heroppe på mange områder betyder en omvurdering af udtrykkene. Således forstår vi f.eks. ved ordet "ski.. vejr", et roligt og stille vejr.

Dagens Temp: Min: -26,0 Max: -24,0.

Onsdag den 15 - 12 - 48.

Orkanen, som rasede i går, har lavet en del ravage.

Vores vindmåler blæste ned, så nu må vi klare den med en våd pegefinger, der jo knap er så stabil. Modvægten har også lidt en del skade, og nogle baner tagpap er revet af husene.

Hen under aften har vinden lagt sig, og nu er det stille skyfrit og med måne.

Torsdag den 16 - 12 - 48.

Har i dag prøvet på retransmission af julehilsner til Brønlundsfjord.

Så længe vi kun udsendte vores egne grammofonplader gik det udmærket, men da vi satte Kalundborg ind - gik det hele i sving og bed sig selv i halen, så det måtte vi opgive. Så må vi optage det på stålbånd, og afsende det senere.

Dagens Temp: Min: -28,0 Max: -19,0.

Lørdag den 18 - 12 - 48.

Langbølgesenderen strejkede i aften.

Vore sendere har i den senere tid ikke været videre begejstrede for at arbejde under disse forhold, det menes, at være den kulde der til tider er i lokalet.

Dagens Temp: Min: -30,0 Max: -23,0.

Søndag den 19 - 12 - 48.

Atter en dag med blæst og fygning.

Det stille Grønland er - i hvert fald ikke på nordøstkysten - stille, der er næsten ikke en dag uden blæst.

Jeg har fået mig et bad i dag, hvis man kan kalde det sådan. Vores badeværelse er ikke færdigt endnu, så det må foregå på ens værelse ved hjælp af et par spande, og lidt varmt vand. Bliver man ikke ren, er man da nyvasket.

Dagens Temp: Min: -24,0 Max: -22,0.

Mandag den 20 - 12 - 48.

Ja, så er det igen en uge med den dårlige vagt. Har taget isobservationer. Vejret var blæsende med fygning, så det røg en om ørene, da jeg var ude på isen.

Har i nat fået julehilsen fra mor.

Dagens Temp: Min: -27,0 Max: -22,0.

Tirsdag den 21 - 12 - 48.

Skulle først begynde kl. 13.00 grundet at vi sidder med hovedet inde i radioen hele natten. Man kan jo aldrig vide, hvornår de hilsner kommer, som man er interesseret i, da det hele er blandet sammen.

I eftermiddag havde vi vrøvl med radiosonden, vi satte to styk op, men ingen af dem sagde noget. Det er ellers en dyr fornøjelse, de koster 150 kr. pr. stk.

Dagens Temp: Min: -30,0 Max: -20,0.

Torsdag den 23 - 12 - 48.

Fik i nat julehilsen fra Birthe og Orla.

Det er dejligt at høre deres stemmer igen, men forbandet at tænke på at man skal tilbringe julen her i denne stenørken. Nu er alle hilsnerne hertil taget på stålbånd, så nu kan vi høre dem hele sommeren.

Dagens Temp: Min: -26,0 Max: -22,0.

Fredag den 24 - 12 - 48.

Endelig oprandt juleaften med stille sne, som det nu engang hører sig til.

Selve julestemningen havde vi jo ikke mærket meget til. Vores julekorrespondance var allerede afviklet sidst i november, og her er jo ingen juleudstillinger, juletræer og deslige.

Men da julehilsnerne begyndte, mærkede vi for alvor, at det var ved at være jul. Vi hang ved radioen hele natten, spændt lyttende efter, og når så endelig der kom noget til Danmarkshavn, blev der så stille i stuen, ingen så på hinanden, vi kendte jo allerede så meget til hinanden, at vi vidste, hvad netop den hilsen betød for den enkelte.

Selv den mere kyniske og overlegne, der havde snakket om, at det i grunden var noget pjat, han blev mere nervøs som dagene gik og der stadig ikke var noget til ham, og når så stemmen havde lydt, forsvandt han som regel ud af stuen med en mumlen om noget han ville hente.

De hilsner betød mere - i hvert fald på de isolerede steder - end man kan gøre sig klart, før man selv har siddet med hovedet inde i højtaleren.

Kai M. Brandt skriver om juleforberedelserne:

Alle håndværkerne, og hvem der ellers kunne undværes i det daglige arbejde, havde fri i dag, og mens vi andre passede vore jobs, lagde de sidste hånd på den store julerengøring, der allerede var begyndt at rase for flere dage siden.

De af vore håndværkere, der ikke var beskæftiget andetsteds, gik i gang med en gennemgribende julerengøring så det skinnede overalt.

Erik Lehmann i aktion som frisør, dog ikke ved juletid
Erik Lehmann i aktion som frisør, dog ikke ved juletid

I den sidste uge før jul, blev der hentet tre gange så meget vand som normalt. Alle skulle i bad, og en masse af vores pæneste tøj skulle vaskes.

Bukserne blev presset på soldatermaner, altså lagt under lagnet natten over. Det var ikke altid nok, når det drejede sig om vore bukser af Holmens svære klæde, så der var kø ved vores eneste strygejern.

Lehmann klippede hår og skæg i døgndrift, når han var vagtfri.

Det viste sig, at vi kun rådede over en dåse skosværte. Så vi måtte klare os med tegnetusch, madkulør og knofedt.

Det var ganske forbløffende, hvad der kunne opvises af elegance, da vi kl. 18.10 Danmarkshavns - og GMT tid (19.10 Dansk tid) - samledes til gallamiddag i spisestuen.

Aldrig har så mange mand været så rene på een gang, som det så træffende blev sagt. Der sås talrige slips og sågar enkelte jakker. De forskellige hårbeklædninger var med vand, sprit og brillantine bragt i nogenlunde civiliserede folder.

Eli og Poulsen var i hvide anorakker, og Poulsen desuden i Festkamikker. Skoene var pudset, neglene rensede og skjorterne nystrøget.

Bordet var for en gang skyld dækket således, at alle sytten kunne sidde om det.

Der var ny voksdug på, flagstang på midten, papirservietter med grankogler, og to glas ved hver kuvert.

Menuen stod på tre retter. Først Moskussteg med brunede kartofler, rødkål og rødvin til. Dernæst noget for en julemiddag så sjældent som stikkelsbærgrød lavet på syltede bær, og til sidst ferskner, hvortil der serveredes madeira.

Efter maden sad vi et øjeblik og pustede inde i dagligstuen og røg en cigaret.

Vi havde i eftermiddag lavet nogle julegaver til vores to grønlændere, men der var jo ikke store variationer fra pakke til pakke, de bedste cigaretter vi kunne finde frem, chokolade, tobak, bolcher og henkogt frugt. Men der er jo lidt langt til nærmeste Stormagasin.

De to sad i deres lille hus, som de holder så pænt, at man nægter at tro på grønlændernes sjuskede og uhygiejniske levevis.

De havde hvert deres eget juletræ: en rundstok med arme til alle sider beklædt med lyng. På "grenene" havde de lagt glasuld, og træet var i øvrigt behørigt udstyret med lys, kurve og hjerter.

Vi siger jo nok, at de er meget barnlige disse grønlændere, men det kan ikke skjules, at vi andre var lige så glade over deres små træer, og lidt efter sad vi da også og forsøgte efter bedste evne at synge så meget, vi kunne huske af de gamle julesange.

Kl. 20.30 startede vores private juleudsendelse til Brønlundsfjord.

Sagen er den, at vi foruden vores egne julehilsner, også havde kørt, de hilsner derhjemmefra, som blev sendt til Pearyland-ekspeditionens overvintringshold i Brønlundsfjord, De otte, der sidder deroppe på det nordligste land i verden, er jo vore nærmeste naboer mod nord, kun 100 km. i fugleflugt. Og da vi vidste, at deres modtageforhold ikke er så gode som vores, ville vi nu juleaften sende dem alt, hvad der var af hilsner til dem, samt en lille hilsen fra os.

Udsendelsen var i øvrigt forbudt, men vi blæste på det forbud, og håbede, at der ikke var nogen der tilfældigt lyttede på det bånd.

Der blev startet med gengivelsen af "Pearylands nationalsang" Jens Hansens Bondegård.

Bag dette ligger en lille historie. Engang i sommer spurgte Statsradiofonien Eigil Knuth deroppe, hvordan deres modtageforhold var for Kalundborg, og fik til svar, at de var nogenlunde, blot var der for meget af den omtalte Jens Hansen. Denne bemærkning gjorde stor lykke langs hele kysten, og også i Danmark.

Da derfor Radiohusets speakere sendte deres private hilsen til Knuth (der jo var speaker under krigen) sørgede de for at spille netop den. Og for at glæde Knuths sjæl benyttede vi vores optagelse af sangen som indledning.

Palsby, som var programsekretær og speaker, kom så ind og annoncerede aftenens program og præsenterede de tre indledere, Kokken (der skulle havde været med Pearyland), Eli, som har været Knuths ledsager på lange slæderejser, og Poulsen, som er en meget nær ven af Knuth.

Så kørte den første afdeling af båndet, dog med nogle tekniske uheld i starten, som dog hurtigt blev klaret.

Efter dette kom Palsby igen til mikrofonen og sagde følgende:

"Dette var første del af stålbåndet. Mens vi nu skifter, vil vi sytten mand her i Danmarkshavn benytte lejligheden, til at slutte os til de ønsker om en glædelig jul og et godt og fremgangsrigt nytår, som I lige har hørt igen. Der er måske nok ikke så mange af os der kender hinanden, men vi hernede har dog i Peary-land-ekspeditionens håndbog kunnet se jeres data, og for at gøre gengæld, vil vi lige gennemgå Danmarkshavns folkeregister i korte træk fra A til S, idet vi lægger for med:

Tømrer Frode Andersen fra København, 42 år gammel og alvidende - hvad den mand ved er ikke værd at vide. Finalist i konkurrencen om stationens flotteste skæg.

Ingeniør Otto Andersen fra Lyngby, 39 år. Vores ukuelige pessimist, der stadig går og undrer sig over, at vi - trods hans stædige spådomme om det modsatte - dog i dag har en i det store og hele færdig station at arbejde i.

Telegrafist Villy Kurt Andersen fra Tjæreborg ved Esbjerg. Tidligere mejerist, 22 år gammel og meget stærkt forlovet med den kendte Lis.

Radiotekniker Kai Brandt fra København, kaldet "Pastoren" på grund af skægget og udpræget ateistisk tankegang. Om muligt endnu stærkere forlovet med Inge.

Tømrer Erik Christensen, 25 år. Hjemmehørende skiftevis i Skagen og Nordnorge. For tiden specialist i skriveborde og flagstænger.

Telegrafist Gert Schou Frandsen fra København N. 23 år gammel, tidligere maskinarbejder. Vores urolige hoved, der ustandselig bringer materiel og mennesker i livsfare. Største succes til dato opnåede han, da han rev to mand ned fra taget uden selv at komme noget til.

Tømrer Hannibal Gylden fra Sønder Vissing i det skumleste Jylland, 43 år gammel, men ligner nu en nyfødt, efter at skægget faldt forleden.

Maskinmester Erik Heering Hansen fra Vordingborg, 34 år, og komplet nervenedbrudt af ængstelse for sine "knurrebasser" - vore to Buhk motorer.

Og så er der vore to grønlændere, den femogtyveårige fanger, Kasper Karlsen fra Prøven og Knuths gamle bekendt, den toogtrediveårige fanger, Eli Kristiansen fra Jakobshavn. Begge to flinke og dygtige samt fanatiske tilhængere af Axel Schiøtz, julesalmer i september og Linguaphonekursus som underholdning.

Telegrafist Erik Lehmann, vor repræsentant for Fyns Land, nærmere bestemt Fåborg. 23 år. Tidligere Sømand. Også forlovet, - sig Birthe til ham, og han får drømmende øjne.

Jord- og betonarbejder, Julius Nissen fra Haderslev, 27 år, specialist i grænseproblemer og skorstensbygning.

Radiosondemand, Erik Palsby fra Charlottenlund, 23 år, tidligere journalist på Politiken. Bærer, efter udsagn fra flere upålidelige kilder, præg af, at Kokkens mad er for god, Komplet uforlovet, hvad der ærgrer ham.

Tømrer, Frede Munch Petersen, 34 år og fra Århus. Repræsentant for det jyske handelstalent. Nuværende bopæl: Kræmmerhuset.

Og så er der bossen, Kaptajn Ib Poulsen, 39 år. Hjemsted Grønlands Østkyst fra Scoresbysund til Skærfjorden.

Kok, Willy Skovbjerg, 22 år, født i Give. Stjålet fra Peary-land-ekspeditionen. Regerer strengt men godt i Kabyssen, mens han synger - knapt så godt - om utallige knuste pigehjerter, han har efterladt over hele kloden.

Og så som rosinen: Telegrafist, Kristen Sørensen, født i Havndal ved Randers. Romantisk kyniker - eller kynisk romantiker og forkæmper for teorien om, at alle over fyrretyve år bør skydes. - Han er selv 24.

Ja, det var altså vores lille blå bog. Og vi sytten sender Jer hermed de bedste ønsker om en glædelig jul og et godt nytår.

En hilsen fra nabo til nabo, adskilt af hundreder kilometer ødemark, is og sne, men forbundne gennem fælles kår, fælles mål og fælles længsler.

Tillykke med det arbejde I så godt har begyndt, og gid alle Jeres mål må blive nået i det kommende år."

Så spillede vi anden del af stålbåndet, og efter en lille times udsendelse kom Palsby atter ind og sluttede med følgende:

"Så slutter vi her fra Danmarkshavn vores lille juleleg - af tekniske grunde lader det sig desværre ikke gøre at gentage Pearylands nationalsang: Jens Hansen og hans husdyr. Men hvis I en anden dag føler trang til at høre den, så har vi den henkogt på stålbånd.

Og dermed endnu engang: Danmarkshavn ønsker Pearyland glædelig jul og godt nytår!"

Derefter kom så Knuth til mikrofonen deroppefra og svarede, idet han bl.a. sagde:

"Vi takker alle sammen mange gange for den fortræffelige udsendelse fra det nordøstgrønlandske studie, som vi håber, at høre fra en anden gang.

En hjertelig hilsen alle sammen fra Knuth og samtlige ekspeditionsdeltagere. En hilsen til Skovbjerg. Det var godt du kom til Grønland alligevel, og til Poulsen: de bedste juleønsker til dig og hele stationen.

Vi var meget glade for netop i aften at høre hilsnerne derhjemmefra en gang til.

Ganske vist havde vi hørt de fleste af dem i første omgang, men der var et par huller, som jeres stålbånd kunne udfylde for os. Et sådant raffinement har vi jo ikke - og dog har vi et stålbånd!

Vi har fat i den anden ende af det stålbånd, som binder alle os langs Østgrønlands kyst sammen, og jeg håber, at det vil binde os nærmere sammen i fremtiden.

Tak for i aften!"

Så var det slut med udsendelserne, og ved 10-tiden fik vi kaffe og kage. Grønlændernes juletræer var i mellemtiden kommet over i stuen. Poulsen tog et par meter film, da vi drak kaffe.

Efter at vi havde sludret over et par enkelte drinks til kl. 24.00, gik hver mand til sit!

Selvom vi gik pæn tid i seng, tror jeg ikke, der var nogen, der faldt i søvn de første timer, dertil var der vist for meget at tænke på.

Dagens Temp: Min: -29,0 Max: -25,0.

Lørdag den 25 - 12 - 48.

Måtte ud af køjen kl. 05.00 grundet morgenvagt.

Vejret var fint stille men koldt.

Kl. 12.00 fik vi en pæn julefrokost, men ellers forløb dagen stille og roligt.

Dagens Temp: Min: -29,0 Max: -27,0.

Torsdag den 30 - 12 - 48.

Ja, tiden siden jul er gået stille og roligt.

Vejret har ikke været alt for godt, i dag har vi en rygende snestorm, så man skal helst ikke stikke hovedet udenfor.

Dagens Temp: Min: -25,0 Max: -22,0.

Fredag den 31 - 12 - 48.

Nytårsaften stod ikke tilbage for julen.

Vi samledes kl. 18.10 til aftensmad, atter i Galla. Middagen bestod af skinke med grønlangkål, hvide og brunede kartofler og rødvin. Desserten var ferskner med portvin.

Efter at have spist forlagde vi residensen til dagligstuen, hvor kaffen blev serveret med tilhørende likører og cognacer.

Humøret var fint. Det havde vi været lidt bange for, de foregående dage havde der nemlig været lidt mumlen i krogene om, at "det blev der sgu nok ikke meget ved" og de oplysninger kokken kunne give med hensyn til aftenens spiritustildeling havde ikke lydt helt tilfredsstillende, men nu begyndte man at få øjnene op for, at det nok ville komme til at gå.

Mens vi drak kaffe og sludrede, var klokken imidlertid blevet 19.00, og vi stillede alle urene en time frem, for at kunne fejre årsskiftet samtidig med dem derhjemme.

Jeg måtte på stationen kl. 20.30, imens startede de andre på deres lille "Olympiade", der udkæmpedes i løbet af 90 minutter.

Der indledtes med "Pæreskydning". På en kasse 15 m. fra Bjørneborgs gavl, anbragtes nogle små lommelampebatterier med svage pærer i som skive, og Brandts salonriffel gik så på omgang.

Hver mand fik tre skud, og da ingen af dem kendte Kanonen, og det var svært at få ordentligt lys på sigtekornet, er der ikke noget at sige til, at træffesikkerheden var meget lovende for bjørnene.

Men det endte da med en fin sejr for Hansen, efterfulgt af Frode Andersen og Brandt.

Derefter gik det atter for sig i dagligstuen, hvor den ene væg var blevet beklædt med en cellotex-plade med to skiver til pilekast.

Atter var der tre skud pr. mand. Eli vandt stort, efterfulgt af Hansen og Frede.

Til sidst blev der kastet med tovringe til pind, og her sejrede Gert fint med tre flotte venstrehåndskast, mens Poulsen og Frede fik lige mange points.

Så afsendte vi vor nytårshilsen til "Brønlundsfjord", den var i aften ganske kort!

Vi spillede som sædvanlig Jens Hansen, hvorefter Poulsen talte ganske kort og ønskede dem et godt nytår fra os alle sammen.

Til slut spillede vi en Chopin plade, - deres telegrafists yndlingsmelodi, hvorefter vi forsvandt i æteren, mens Jens Hansen tonede ud.

Imens havde de andre moret sig, som de bedst kunne, der skulle også havde været kæmpet om Danmarkshavns-mesterskaberne i "Halv-tolv", men det blev ikke til noget.

Kl. 22.00 kom jeg fra vagt, og så fik vi kaffe, herunder deltes så de mange værdifulde præmier ud.

Hansen fik som mesterskytte to stk. toiletpapir, med ret til at bruge samme, Frode en Ballon (uoppustet), Brandt en telegramblanket, Eli en pakke tobak (af stationens dårligste), Hansen (som anden præmie) en raleigh og Frede (tredje præmie) 20 raleigh.

Gert fik en hasselnød, Poulsen en havareret vindmølle fra en radiosonde, og Frede en NONNE.

(En Nonne er noget meget specielt for Danmarkshavn, det er et 7 tommers søm, lidt bøjet i spidsen og bruges til vore dåsemik - til at tage den syltede frugt op af dåsen med - og enhver Danmarkshavner sætter en ære i at være ejer af en sådan).

Jeg fik en første præmie, et lille papirdannebrogsflag, ikke fordi at jeg havde været med til konkurrencen, men jeg var kommet med en nytårshilsen direkte fra Danmark - Frederikshavns Radio, som jeg lige havde haft forbindelse med.

Som slut på kaffen forenede vi vore pragtfulde stemmer i følgende sang:

(Melodi: Hist hvor vejen slår en Bugt)

Hist hvor Elven slår en bugt
ligger et Par huse smukt;
Væggene lidt skæve stå,
Ruderne er alt for få.
Døren synker halvt i knæ,
Claus og Tromle gumler Bæ.
I Kabyssen Kokken kvidre'
-Huset synker stadig vid're.

Solen ser man sjældent her
- kommer den mon aldrig mer?
Nordlys højt på Himlen står,
medens Storme i os flår.
Lyset brænder Døgnet rundt.
(Hansen syn's han har det ondt!)
Andersen betror Ballonen
- at han savner Skibs-Gong-gong'en.

Grønland er et farligt Land,
alle ting os hænde kan.
Man må gå med Bøsse på
- tænk, hvis Harerne os så!
Mens vi andre spiller Sjavs
bliver Frandsen ædt af Claus;
Frode skyder Bjørn om Natten,
-nåh, det var vist bare katten.

Tænk, så nær den kolde Pol
har vi "Øl" og højfjeldssol!
Hjemme går de vist og tror,
der er koldt så langt mod nord.
Højt de griner skadefro,
når de hører Radio.
"Godt vi har det på det tørre,
- Danmarkshavn har minus fyrre!"

Her ved "Danmarks" gamle Havn,
knuget hårdt i Isens Favn,
har vi bygget os et Hjem,
som vi godt kan vise frem.
Trods Tapet og andet Fusk
tåler det Orkaners Rusk,
og når atter Ryper kvidre',
ta'r vi fat og bygger vid're.

For at lette forståelsen af dette værk kan følgende oplyses:

Derpå samledes vi i den grønne salon (dagligstuen), hvor Brandt optrådte med sit eget bidrag, en oplæsning af "Knokkels-News".

Den i dette værk omtalte klabautermand er genfærdet af en fangstmand, der ligger begravet nede ved villaen, og som Villy bl.a. en nat hørte, skrev på Palsby's maskine, og som Hansen få dage forinden havde set vandre hvileløs rundt på Østerhavnenæs med en håndlygte.

Så optrådte Hansen og Eli med hver sin solosang og Frode sluttede den "Blandede fornøjelse" med et lille opvisning i suggestion med Kristen som et let offer.

Imidlertid var klokken blevet hen imod de tolv og vi åbnede for radioen, mens punchen blev skænket om og kransekagen skåret ud. Da de første klokkeslag lød gennem stuen, blev der stille. Alle rejste sig med glasset i hånden - og tankerne langt væk. Men det var kun et øjeblik. Så ønskede vi hinanden glædeligt nytår og drak ud.

Så delte Palsby atter et af sine åndelige produkter ud, den skulle synges:

(Melodi: "Godnatvalsen")

Nu svinger vognen langsomt rundt,
vi går igen mod sol;
snart bliver lyset os forundt
her ved den nordre pol.
:,: Så drikker vi for vores sol.
Kom, snart, du gamle ven!
Gør ung og skøn den kolde pol,
kom snart, kom snart igen! :,:

Mens nordlys flammer over land
vore tanker hjemad går,
den flyver mod den flade strand,
hvor hjerter for os slår.
:,: Så drikker vi på deres vel,
der husked' os i år,
og ønsker de må gå med smil
imod det nye år! :,:

Her sidder vi da, sytten mand.
tilfældigt sammenbragt.
Men også denne golde strand
kan mere venskabs magt.
:,: Fra mand til mand der går en ild
til fællesskabets bål;
- så drik da, drik hinanden til:
En fællesskabets skål! :,:

Så var vi oppe at stå igen, hvorefter Ingeniør Andersen talte med en speciel tak til Poulsen for hans ledelse. Så skålede vi igen, det gjorde vi nu meget den nat.

Da kl. så blev 24.00 GMT, måtte jeg på stationen og sende 0BS og efter det var vi ude at skyde nytår ind.

Vi havde intet fyrværkeri, men klarede os udmærket med vore rifler og maskinpistoler, og jeg skal garantere for, at hvis der har været nogle bjørne indenfor de nærmeste halvtreds kilometer før nytår, så varer det længe, før de kommer igen.

Efter det fik vi pølser og rundstykker. Og kl. 02.00 fik vi smørrebrød, vi drak og sang hele natten.

Selv om der var rig lejlighed til det, var der dog ingen som fik for meget, og ud på de små timer listede de af, lidt efter lidt.

Der var visse her, som havde moret sig med at give folk små oplevelser når de tørnede ind, jeg fandt en støvle og et koben i min køje.

Lørdag den 1 - 1 - 49.

Tørnede ud kl. 12.00, med et væmmeligt hoved, og efterhånden som de fleste kom op, blev der lidt liv igen.

Kl. 13.00 fik vi frokost, men der var ingen der havde særlig lyst til at gå i gang med spiritussen i dag, de havde fået for meget i går.

Kl. 14.00 skulle jeg på vagt, nu er den nye vagtordning trådt i kraft. Døgnet er inddelt i 3 skifter, fra kl. 08.00-16.00 og kl. 14.00-22.00 og kl. 23.00 - 07.00. Jeg har i denne uge eftermiddagsvagten.

Søndag den 2 - 1 - 49.

Tørnede ud kl. 08.00. I denne uge er det mit job at passe kakkelovnene og det kan man godt få en halv times tid til at gå med.

Jeg brugte formiddagen til at vaske lidt tøj, og i eftermiddag har jeg været på vagt.

Dagens Temp: Min: -25,0 Max: -22,0.

Mandag den 3 - 1 - 49.

Tørnede ud kl. 08.15.

Begge kakkelovnene var gået ud, og de kunne ikke engang reddes med en spand petroleum, så her var arbejde nok.

Vagten, der er fra kl. 23.00 - 07.00 går ellers ret hurtig for mig.

Der skal jo kun sendes OBS tre gange i den tid, så jeg får tiden til at gå på 80 og 40 meter båndene, hvor der er en livlig trafik hele døgnet. Vi arbejder med en lille 40 watts Transceiver - vores nødsender - den arbejder på akkumulator, så den kan altid køre.

Der er mange forskellige nationaliteter, man kan nå og få en lille sludder med, hvis ellers forholdene er gode.

Dagens Temp: Min: -28,0 Max: -21,0.

Tirsdag den 11 - 1 - 49.

Ja, hele sidste uge er her intet sket af betydning, den ene dag - eller rettere sagt nat - er gået som den anden. Man sover det meste af dagen og er på stationen hele natten.

I denne uge skal jeg have morgenvagten, det er bedre.

Vi er begyndt at bygge lidt på Brandts amatørsender, den skulle jo gerne i gang, mens maskinerne endnu kører det meste af døgnet.

Lørdag den 15 - 1 - 49.

Tørnede ud kl. 07.00.

Havde vagt til kl. 16.00, jeg var lige lidt på 40 meter i morges og fik et par forbindelser. Vores pilot kom i dag op i 4000 m.

I aften fik vi rommik, da det i dag er et halvt år siden, vi forlod København.

Dagens Temp: Min: -25,1 Max: -23,9.

Søndag den 16 - 1 - 49.

Ud af køjen kl. 07.00. Jeg skulle have Brandt med op på stationen, vi var på alle tre bånd og arbejde.

I dag er nyordningen "Spar på Brændslet" trådt i kraft, og det kan også mærkes, de uldne sweatere er kommet frem, og man må gå med to par sokker.

Det ser ud til, at vi skal have dårligt vejr, Barometeret falder og det er begyndt at blæse.

Dagens Temp: Min: -29,0 Max: -22,0.

Mandag den 17 - 1 - 49.

Fik næsen ovenfor tæppet kl. 10.00, hundekoldt var det, og slut med det fine vejr.

Jeg skulle først begynde på stationen kl. 14.00, så jeg havde ikke så travlt med at komme op.

Det blæste styrke 8 - 9, og føg meget kraftigt, så det var ikke videre hyggeligt - man måtte pakkes godt ind, inden man vovede sig udenfor.

I senderlokalet frøs det -3 grader, og luftelektriciteten ødelagde vore modtageforhold. Krakamutvejr var det ikke?

Dagens Temp: Min: -29,5 Max: -24,0.

Tirsdag den 18 - 1 - 49.

Stod først op kl. 12.25. Det var hundekoldt, og jeg har fri hele dagen, så der var intet forsømt ved at blive liggende.

Orkanen raser videre - og med fornyet styrke. Husene knager, så man føler sig hensat til en gammel skonnert i svær sø.

Der skulle et større engagement til, inden vi kunne komme over at spise, foruden den sædvanlige indpakning måtte vi nu også have fat i et langt reb, så ingen blev væk, når vi kom uden for døren.

Det er næsten ikke til at stå fast og meget værre at komme fra hus til hus.

Vore to hundehvalpe - der efterhånden er blevet store - har lagt sig til at sne inde, lige uden for vores dør.

Hundehvalpene og, i midten, Erik Lehmann
Hundehvalpene og, i midten, Erik Lehmann

Et andet problem har nu også meldt sig. Det er begyndt at knibe med vand, så vi kan ikke blive vasket, før stormen lægger sig.

Dagens Temp: Min: -26,0 Max: -21,0.

Onsdag den 19 - 1 - 49.

Orkanen raser videre på tredje døgn. Jeg har ligget og frosset hele natten, kl. 04.00 var jeg oppe og få fat i et ekstra tæppe samt et par sokker på fødderne, men det hjalp nu ikke meget, det var umuligt at holde varmen i køjen. Mit vækkeur var gået i stå grundet kulden. Udenfor stod "Himmel og Hav" i ét.

Den store langbølgeantenne og modtagerantennerne er styrtet ned, men hvor stor skaden er, kan ikke siges endnu. Døren til bislaget var blæst op i morges, så vi måtte grave os ud.

Der er tildelt hver mand 1 liter vand til vask, det er sne, der er smeltet. Vi har intet drikkevand, så nu er det på tide, vi får noget ordentlig vejr. Men humøret har endnu ingen skade taget, så vi klarer den vel nok.

Dagens Temp: Min: -24,0 Max: -16,0.

Torsdag den 20 - 1 - 49.

Orkanen var i nattens løb stilnet så meget af, at vi kunne komme ud og se lidt på skaderne.

Langbølgen er totalt ødelagt - helt smadret. Ruseringene fandtes rundt omkring mere eller mindre fladtrykte, den ene kan ikke findes, den er nok havnet ovre på Lille Koldewey.

Antennerne efter orkanen
Antennerne efter orkanen

Ved frokosttid blev det helt stille, så blev grønlænderne sendt af sted med hunde og slæder efter det længe savnede vand.

Vi har i dag hørt "Rygter" om, at stationen på Kap Tobin (Scoresbysund) er brudt ned til grunden under den voldsomme orkan og i Daneborg har de også mistet deres langbølgeantenne, så det har ikke været lokalt blæsevejr denne gang.

Der drøftes nu livligt i "Bjørneborg" hvilken farve, man skal have malet med på kamret. Det skal jo helst være så skørt som muligt, men da vi kun er i besiddelse af gult, grønt og blåt, er det jo meget begrænset, hvad vi kan få, men ved hjælp af madkulør og andre stoffer klarer vi den nok.

Der er i anledning af det stille vejr blevet serveret madeira til desserten.

Fredag den 21 - 1 - 49.

Tørnede ud til fint vejr i formiddags kl. 10.00. Der var gang i malerarbejdet rundt omkring i alle kamrene. Pastorens (Brandt) værelse er blevet færdigt i dag, så nu skal de til at begynde inde hos mig.

Kai M. Brandt skriver om sit øgenavn "Pastoren"

Det var omkring denne tid, at Kokken havde givet mig et øgenavn. Han - og snart efter de øvrige kammerater - kaldte mig "Pastoren". Efterhånden gik det op for mig, at han havde lagt mærke til at jeg jævnligt blev opsøgt af personalet på mit kammer.

Når en eller anden var rendt ind i problemer og de trængte til at snakke, kom de til mig. Det kunne være et privat problem, et ubehageligt telegram, eller endog et "Kære John-telegram" fra pigen eller konen.

Men navnet holdt. Selv 40 år efter, var Kokkens første hilsen til mig: "Davs Pastor - det er sør'me længe siden"!!

Vi havde en fin pilot i dag. Faklen slukkede i 2.800 m højde.

Store diskussioner er i øjeblikket under udvikling i Danmarkshavn, for tiden behandles emnet "Ret og Uret" - det er sgu ikke til at holde ud at høre på!

Kai M. Brandt skriver om "diskussioner":

En af personalets yndlingsbeskæftigelser var at sætte en diskussion i gang. Ofte kunne disse strække sig over mange aftener, med kun få muligheder for afslutning, da emnerne ofte var meget abstrakte.

Det blev en hel sport at holde liv i en diskussion, ved at fremkomme med et nyt synspunkt, som så blev endevendt igen og igen.

Et af de mere seje emner var: "Hvad er ret?".

Emnet holdt i næsten tre uger, men så blev det Kokken for meget. Han sagde: "Ret mig her og ret mig der. Jeg kender kun en ret, der betyder noget her og nu, og det er Stegt Flæsk med Persillesovs!"

Der blev dødstille i dagligstuen!

Den omstændighed at vi ikke rådede over frisk grisekød der kunne steges, gik pludselig op for os. Der fulgte en tid fuld af madhallucinationer, - og emnet "ret" var borte.

Gert har fødselsdag, så der er blevet serveret sjusser i aften.

Solen nærmer sig, vi har nu ca. tre timers lysning midt på dagen.

Dagens Temp: Min: -20,5 Max: -19,0.

Lørdag den 22 - 1 - 49.

Atter en dag med fint vejr - det lyder underligt, men ikke desto mindre er det rigtig - men det varede nu heller ikke hele dagen, hen under aften blæste det op igen, og nu har vi en lille rask storm, igen styrke 6 - 8.

I eftermiddags steg temperaturen pludselig fra.: - 25,0 til - 17,0, og barometeret begyndte at falde, så det kan jo være, vi ikke er færdig endnu.

Tømrerne har i dag ordnet de skader, der var på husene. Nogle få baner tagpap på pakhuset og radiostationen.

Vores vindmåler - der var repareret og opsat efter sidste kraftige storm - var også denne gang blæst ned, og nu er der vist intet håb om at kunne reparere den.

Søndag den 23 - 1 - 49.

Vejret har i dag været meget lunefuldt.

I formiddags vindstyrke 3 - 4 og væmmeligt koldt. Kl. 18.00 kom stormen rygende med kraftig snefygning, men nu er det atter stilnet af og fygningen er ophørt.

Her har ikke været mange udflugter grundet vejret, og vi har haft meget dårlige kortbølgeforhold, hele båndet er dødt, så næsten alle vore OBS'er er gået blindt, dvs. vi sender dem lige ud i æteren uden at få kvittering, da vi intet kan høre.

Har nu fået nogenlunde nøjagtige oplysninger angående branden i Kap Tobin.

Hele stationsbygningen, der rummer sondelokale, maskinrum, værksted og maskinmesterens lejlighed er brændt ned til grunden. 500 tromler benzin og solarolie, som lå i nærheden, er også gået op i røg, og stationen har ikke været i drift endnu, den skulle startes om en lille måneds tid.

Der køres endnu med den gamle station i Hvalrossebugten, men de har ingen reservedele, så det er jo ikke godt at vide, hvor længe de kan klare den.

Mandag den 24 - 1 - 49.

Jeg har nattevagt i denne uge, så det er jo ikke meget man oplever.

I nat har vi ellers haft bedre kortbølgeforhold - de har været meget sløje de sidste dage.

Ud på morgenstunden fik vi kraftig vind og fygning, men da jeg tørnede ud kl. 16.00, var det fint vejr igen.

Torsdag den 27 - 1 - 49.

Atter en dag mod fint vejr. Jeg kom ud af køjen kl. 08.30.

Jeg skulle i gang med at vaske tøj, hvad der ikke er videre interessant, men nødvendigt.

Tøjvask i elven
Tøjvask i elven

Her er ellers ikke sket store nyheder, grønlænderne er taget på rejse sydpå, men de kommer vist hjem på mandag igen.

Forholdene på kortbølge er blevet noget bedre, nu kan vi da høre de omkringliggende stationer.

Dagens Temp: Min: -30,3 Max: -27,0.

Fredag den 28 - 1 - 49.

Havde vagt til kl. 07.00, der skete ikke store nyheder.

Jeg lå og "hamrede" på amatørbåndene hele natten, det var rart atter at være i luften efter den døde periode. Villy og jeg har i dag fået tildelt amatørlicens og - kaldesignal - vi har søgt om det for en tre ugers tid siden - Villy fik OX3XF og jeg fik OX3XG, så nu kan vi rigtig arbejde med vore egne kaldesignaler.

Dagens Temp: Min: -24,0 Max: -19,0.

Lørdag den 29 - 1 - 49.

Kl. 00.30 var mit eget kaldesignal i luften for første gang.

Jeg havde forbindelse med et par svenskere og englændere, en finne og en fra Alaska.

I dag har jeg sovet til kl. 17.00, og nu skal jeg over til rommik, som afholdes i anledning af vor ballonrekord, som var oppe på 10.860 m. Vi havde det yderst fornøjeligt hele aftenen, men kl. 23.00 måtte jeg desværre forlade selskabet, da jeg skulle på vagt.

Mandag den 31 - 1 - 49.

Da jeg kom fra vagt kl. 07.00 fik jeg halet Gert og Villy ud af køjen, vejret var fint, og vi skulle en tur ud på ski.

Kl. 09.30 var det begyndt at lysne, så startede vi. Vi havde en glimrende tur, ud over isen og langs med kysten op til "Villaen".

Der gik vi så på land, men så måtte vi af med skiene et stykke vej, til vi kom over til vores skibakke, en lille klippe ikke ret langt fra stationen. Den er ikke videre god, men det er den bedste vi kan finde.

Vi må smide os ned så snart vi er nede, ellers kører vi ud i en mængde sten, og det er ikke videre rart. Nå, vi klarede det, - og kom helskindet hjem.

Navneplade fra Danmarks Minde, tidligere "Villaen"
Navneplade fra Danmarks Minde, tidligere "Villaen"

Vi har haft et ualmindelig fint vejr hele dagen Skyfrit og stille, nu er her ca. fem timers lyst.

Dagens Temp: Min: -31,0 Max: -24,0.

Onsdag den 2 - 2 - 49.

Uhyggeligt koldt var det, da vækkeuret kimede i morges, men der var ingen vej uden om, jeg skulle op - jeg har morgenvagten.

Op på formiddagen fik vi let snefald, og nu er her en lille rask; snestorm igen, men vi har nu ventet det. I de sidste dage har vi haft et meget lavt barometer.

Nu er jeg begyndt at bygge en lille sender til mig selv. Min modtager - der ikke blev til noget - måtte stå for skud, den blev "slagtet".

Dagens Temp: Min: -29,0 Max: -17,0.

Torsdag den 3 - 2 - 49.

Atter en dag med sne og blæst, vi prøvede på at få radiosonden op, men måtte opgive det.

Dagens Temp: Min: -22,0 Max: -14,0.

Fredag den 4 - 2 - 49.

Vejret var nogenlunde i morges, og det klarede op og blev fint op på dagen.

Vi havde en fin radiosonde i dag, 10.400 m. I aften har jeg prøvekørt min styresender, den svinger fint.

Dagens Temp: Min: -18,0 Max: -17,0.

Lørdag den 5 - 2 - 49.

Dagens samtaleemne er depotet, som Eli fandt i aftes på lille Koldewey.

Det er resterne af udrustningen fra de tyskere, der blev landsat på øen under sidste krig, med det formål at oprette en vejrstation.

Dette blev imidlertid forpurret af amerikanerne, som fjernede det meste af depotet og tog besætningen til fange samt kaprede deres skib i sydenden af Dove Bugt.

I morgen skal der starte en ekspedition derover for at se, om der er noget af værdi, og så beslaglægge det.

Dagens Temp: Min: -24,0 Max: -17,0.

Søndag den 6 - 2 - 49.

Vejret blev over alt forventning. Barometeret var ganske vist faldet lidt i nattens løb.

Kl. 09.30 startede så 3 slæder, jeg havde desværre vagt og måtte blive hjemme. De kom tilbage lige over frokost efter en god tur. På depotet fandtes følgende: kul, olie, benzin, petroleum samt en del byggematerialer.

I aften er det blæst meget op, det er styrke 4 - 5 nu, og vi får muligvis lidt sne. Vores pilot i dag var kun på 8 minutter, her var mellemhøje skyer.

Dagens Temp: Min: -23,0 Max: -19,0.

Tirsdag den 8 - 2 - 49.

Efter frokost tog Villy og jeg på en skitur, dvs. vi kom ikke så langt på ski.

Vi tog den sædvanlige vej ned på havnen, men så gik vi helt ind i vigen, og der travede vi så på land. Her fik vi øje på to gamle moskustyre, der gik et stykke oppe på Harefjeldet. Dem ville vi undersøge noget nærmere, af med skiene i en fart og op af fjeldet, men vi kom kun ind på 50 m. afstand, så opdagede de os, og så tog fan... ved dem - op over fjeldet.

Nå, vi var blevet så meget klogere, nu skulle vi gå mere forsigtig til værks.

Vi fortsatte efter dem, og da vi kom op på toppen stod de der, men denne gang skulle de nu ikke snyde os, ikke fordi vi ville skyde dem, det er ikke videre morsomt at flå og partere sådan et dyr, nej, vi skulle kun betragte dem lidt.

Vi sad der et kvarters tid, så begyndte vi at fryse om fødderne, så vi skød eet skud i luften for at se, hvor hurtigt de kunne komme af sted, og jeg skal love for, at de kunne komme væk i en fart, de spænede over fjeldet, som om haren fra før var i hælene på dem.

Nå, vi fortsatte samme vej og gik ned igennem slugten mod søen.

Her mødte vi så en flok ryper, som vi gik i "krig" med, dvs. Villy skød fire af dem, jeg ramte ingen.

Dertil skal siges, at Villy havde et haglgevær, mens jeg havde min riffel, og jeg kan ikke ramme en rype med den. Men hvis man går på jagt heroppe, er man nødt til at have en riffel med, hvis vi skulle gå hen og løbe på en bjørn, hvad der desværre så sjældent sker.

Længere nede mødte vi Eli, som også var ude på rypejagt, han havde skudt seks.

Senere fik vi tre stk. til - så lidt fik vi da ud af turen, vi var tilbage kl. 16.00.

Dagens Temp: Min: -25,0 Max: -19,0.

Torsdag den 10 - 2 - 49.

Alt var væmmeligt koldt i morges, men jeg kom i tanke om, at jeg vist hellere måtte komme i gang med at få "muget" lidt ud herinde - så gjorde jeg lidt gavn, og fik nok varmen - !

I middags blev der erklæret åbent krig mod ryperne, vi skal skyde alle dem, vi overhovedet kan nå. Om vi så får et lager på eet par hundrede, så skal vi nok få dem spist.

Dagens Temp: Min: -18,0 Max: -17,0.

Fredag den 11 - 2 - 49.

Blev vækket af Pastoren kl. 09.00, men skulle lige have fem minutter til, så klokken blev 12.15, inden jeg kom op.

Vores pilot blev lidt af en fiasko i dag, den forsvandt for mig efter fem minutters forløb.

Lørdag den 12 - 2 - 49.

I dag har vi gået og skævet mod syd, om ikke solen skulle snyde os og komme en dag for tidligt.

I går var den sydlige himmel meget kraftig mørkerød og ligeledes i dag, men vi så desværre intet til selve skiven.

I aften skulle vi så fejre en lille fest i anledning af vor længe savnede ven SOLEN, i morgen skal den kikke over horisonten.

Vi mødte som sædvanlig til middagen kl. 18.10. Alle mand var atter i stadsen, og alle glædede vi os til i morgen, vi skulle tidlig op, så vi var rigtig vågne, når den viste sig.

Brandt havde lavet en stor udsmykning på tavlen fra maskinrummet - den var anbragt på den ene langside bag bordet.

Man så en dejlig stor sol, og over den var der et skib, en sporvogn og to unge piger. Det hele symboliserede, at med sol kom der sommer, og med sommeren kommer der skib, og med skib kommer der (for nogles vedkommende) HJEM.

Menuen bestod i dag af fire retter, først tarteletter med asparges, så stegte ryper - to pr. mand - så ostekiks og til slut is. Til alt dette hørte så diverse vine.

Efter middagen sad vi inde i dagligstuen, hvor vi fik kaffe med likør. Her uddelte så Palsby et af sine åndelige produkter - en pris til vor dybt savnede ven:

(Melodi: Vi er børn af sol og sommer)

Nu er mørketiden omme,
nu står solen atter op.
Vi skal se den lys forgylde
Termometerfjeldets top.
Her var længe mørkt og dystert,
hver en sten var bleg og mat,.
nu vil solens stærke stråler
jage bort den lange nat.

Vi har længtes mod den time,
da vor nattevagt var slut.
Nu er rejsetiden inde,
nu er mørkets lænker brudt,
Snart skal slædemedens hvislen
Synge over havnens is.
Vi kan nyde dagen dobbelt,
når vi har betalt dens pris.

Dengang solen i oktober
sænked fanen, bleg og træt
var vi endnu landets gæster,
havde ikke indfødsret.
Nu har vi bestået prøven,
Jaget tvivlens skygget bort,
Vi har trodset mørkets trussel
og gjort landet her til vort.

Da vi nu efter dette skråleri havde fået lindret halsen med et par lette drinks, udkom det første upartiske ugeblad i Danmarkshavn.

Det var jo ventet med en vis spænding, men det var han nu sluppen godt fra, hvis de efterfølgende numre er lige så gode.

Så er det 0K, det var atter Palsby, der her havde taget initiativet, og sad som redaktør.

AFSKRIFT AF NYHEDSBREV FOR DANMARKSHAVN - REDAKTØR ERIK PALSBY

IMAKA

1. aargang 20. februar 1949 nr. 2

DEN FIRBENEDE FISK FRA MALLEMUKFJELDET
Et østgrønlandsk fund af vidtrækkende betydning.
Studiet af forsteninger af planter og dyr, palæontologien, er en af de videnskabsgrene, der siden Danmark-ekspeditionen har haft opmærksomheden mest rettet mod Nordøstgrønland. Mange forskere har berejst kysten og gjort en række interessante fund, der har bidraget til vort udvidede kendskab til tidligere jordaldres liv, et kendskab, der er større end de fleste vist aner. Man kender saaledes i dag ikke mindre end 3000 uddøde pattedyr mod kun 2300 nulevende.
En af de mest opsigtsvækkende begivenheder var Eigil Nielsens fund af den saakaldte "firbenede fisk" ved Mallemukfjeldet på ca. 80° 30' n.b. Dette fjeld er blevet berømt, fordi man her, i klippelag fra den jordperiode, der kaldes Devontiden (omkring 350 mill. År før vor tid), har gjort en række fund, der har bevirket en fuldstændig omkalfatring af den tidligere gældende ordning af hvirveldyrssystemet.
Man havde tidligere i Devon-lag fundet forstenede fodspor, som viste, at firbenede dyr måtte kunne findes i så gamle lag. Det var derfor ikke noget helt overraskende, om end en stor sejr, da man fandt stenen, der indkapslede "Iohthyostegidae", som dyrets latinske navn er. Da de forstende skeletdele omhyggeligt var draget frem, kunne man konstatere, at dyret har været en slags primitiv padde, men med tydeligt præg af at nedstamme direkte fra en fiskeart, de "kvastfinnede fisk" - altså med andre ord: overgangsformen fra fisk til firbenede dyr, og dermed en af menneskeslægtens allerældste forfædre.
Den tekniske fremgangsmåde, der har muliggjort fremdragelsen af disse forsteninger, er opfundet af den svenske prof. Stensiö. Med en slibemaskine begynder han i den ene ende af forsteningen at bortslibe milimetertynde lag. Hver gang en skive er slebet ud, fotograferes tværsnittet, og når til slut hele stenen er slebet op, har man en mængde fotografier, der forstørres og efter hvilke man i voksplader, der svarer til lagenes tykkelse, udskærer knoglernes tværsnit. Til sidst samles alle disse tynde voksplader og man har en nøjagtig, forstørret model af forsteningen.

"OM KUNSTEN AT OVERVINTRE"
Fra autoritativ side har vi modtaget følgende indlæg.
Uden at male fanden på væggen før han er her, vil jeg tillade mig at erindre medborgerne om, at jeg for længst har advaret mod tiden efter mørketiden.
Man tror, at når blot lyset er kommet, er alt det værste overstået. Det er det ganske vist også, men erfaringerne viser, at reaktionen efter en svær tid ofte kommer når denne er overstået, og de kommende par måneder er kritiske. Når alt i store træk er gået fint hidtil, vær så på vagt overfor de farer der lurer nu!
Det er noget af en kunst at overvintre på en sådan måde, at man bagefter kan se tilbage på sin overvintring med bevidstheden om, at man stort set ikke kunne have haft det bedre under de givne forhold.
I et samfund som vort, har man på forhånd en stor fordel: snobberi kan ikke eksistere! Ethvert arbejde der skal udføres, er lige nødvendigt, og intet er "finere" end noget andet.
Det er akkurat lige så nødvendigt, at gulve vaskes, som at nøglen rasler til de bestemte tider. Akkurat lige så vigtigt, at hundene passes, som at hovmesteren har en god hjælper.
Her på stedet dur det ikke at pege på en kontrakt og sige: "Det står der intet om hos mig!"
Er der et mindre behageligt job, der skal udføres, er der ikke andet at gøre end at spytte i næverne og få det gjort. Gør du det ikke, må du huske på, at så skal en af kammeraterne gøre det; og trøst dig så med, at du ikke er spor finere end nogen anden. Gør det, og gør det så godt du kan, med god vilje og godt humør, selvom du mener, at der faktisk var en anden, der havde været nærmere til at gøre det.
Prøv at se alle de gode sider ved en plads som Danmarkshavn: Glæd dig over, at du får en oplevelse for livet, som tusinder hjemme vil misunde dig. 800 miles, nogle få flyvetimer, fra polen, findes den reneste luft, de klareste farver, et ejendommeligt dyreliv, og alligevel har du dit eget værelse, får din gode forplejning, kan glæde dig over et fast arbejde med gode fortjenstmuligheder.
For manges vedkommende er denne overvintring begyndelsen til en fremtid, og når man alligevel skal være her, kan man lige så godt få det bedste ud af tilværelsen, samt skaffe sig selv nogle gode papirer og et godt eftermæle.
Derfor: Vær hjælpsom og storsindet, søg at undgå at såre andres følelser, søg at bekæmpe dit eget dårlige humør, når det indtræder. På den måde er du med til at opbygge en behagelig atmosfære på stationen til glæde, såvel for kammeraterne, som for dig selv.
I.P.

Til ovenstående vil redaktøren gerne knytte et par bemærkninger for egen regning, for til trods for den indledende bemærkning, synes vi dog, at indlægget i nogen grad maler med alt for mørke farver.
Efter de indtryk at dømme, som man har fået af forholdene på mange andre overvintringspladser, forekommer det os, at moralen i Danmarkshavn må ligge endog meget fint. Vi synes oprigtigt talt, at humøret og de indbyrdes forhold er gode, og endda at de i vinterens løb er blevet en hel del bedre, end de var i efteråret. Ligeledes mener vi heller ikke at have konstateret nogen mangel på respekt for andres arbejde, - for forhåbentlig er der da ingen der misforstår de godmodige drillerier, der er en af grundene til og forudsætningerne for, at 17 så vidt forskellige mennesker kan omgås hinanden så venskabeligt, som vi gør.
Og til slut ang. Dårligt humør:
De enkelte heroppe, der af og til kan lide af dårligt humør, og som ikke er i stand til at skjule det, skal ikke være bange. Deres medborgere finder hurtigt ud af det og indretter sig derefter.
E.P.

"IMAKA"
Afgørelsen på navnekonkurencen
Som det vil ses af bladet hoved i dag, blev IMAKA det foretrukne af de ikke mindre end 43 forslag, som konkurrencen indbragte.
Vinderens navn er Kai Mogens Brandt, der i sit forslag begrunder navnet med, at imaka udkommer bladet hver uge, imaka står der noget i det, der er værd at læse, imaka kan man få fat i et eksemplar; foruden at alt andet heroppe også er imaka: imaka kommer der skib til sommer, imaka bryder en sender sammen, når han er i køkkenet..... i det hele taget IMAKA.
Præmien for dette velvalgte og velbegrundede forslag vil være et gratis eksemplar af alle de numre af bladet, der imaka udkommer.
Ved udtagelsen af vinderen var vi længe i vildrede med, om vi skulle anvende Gyldens forslag "BADUDA", som skulle give bladet et symbolsk skær som en af de snore, der holder os Danmarkshavnere sammen. Men grammatiske vanskeligheder (bladet måtte jo hedde snoren) forvoldte dette udmærkede forslags kassation.
I øvrigt takker vi for den interesse, som vor lille konkurrence vakte, og som gav sig udslag i mange glimrende forslag. Vi nævner i flæng: "Kamikposten", "Kulien", "Danmarkshavneren", "Hermetiken" (hentydning til "en væsentlig del af den føde vi indtager"), "Den frysende engel", "Lidt har også ret" m.m.fl.

BERIGTIGELSE
Prof. V. Sonnenstrahl beder os optage følgende: "Siden min forelæsning er der fremkommet nye oplysninger ang. Varmen i solens indre. Det viser sig, at denne ikke som nævnt andrager 40 men kun 20 millioner grader".

KØBES:
Et mindre parti barbersprit, evt. hårsprit købes; kan evt. tilbyde en udmærket brillantine i bytte.
Billet mr. Mr. SQXZR.

BYTTES:
6 Agio Imperial-æsker (blik) og 1 Speurder-æske (finer) ønskes byttet m. cigarer af evt. dårligere kvalitet end nævnte. Kom straks, da der er stor omsætning og lille lager. Henvendelse i Kabyssen daglig 07.30-13.00 og 14.45-18.05.
W.M. Chr. Skovbjerg

PERSONLIGE
Ung mand søger herigennem bekendtskab, evt. ægteskab. m. pæn ung pige. Formue ingen hindring. Alder ca. 20 år. Diskretion en selvfølge.

P-TROLDEN
Har efter den store sukces med toiletpapiret fået en ny ide, idet han bilder folk ind, at det er en god gerning at slukke den udvendige belysning om dagen. Men det er slet ikke så godt, da det får pærerne til at springe. Jo flere gange de kolde lamper skal varmes op, jo større slidtage går der på dem.

UGENS VEJR
Ugens maksimum og minimumstemperaturer var:
Lørdag12/2-17,2-30,7
Søndag13/2-14,7-21,4
Mandag14/2-13,6-17,9
Tirsdag15/2-16,0-17,9
Onsdag16/2-12,4-18,6
Torsdag17/2-11,8-13,9

LÆSERNE SPØRGER - VI SVARER IKKE
Da jeg ved, at De gennem Deres udmærkede blad har givet mangen ung pige gode råd og derved frelst mange ulykkelige ægteskaber, beder jeg Dem venligst svare mig på nogle spørgsmål.
Hvad gør man mod fregner og opstoppertud?
Kan man lade en ung mand kysse sig, når han følger en hjem fra bal den første aften, eller skal man være forsigtig med den slags, det siges jo at kunne føre til mere?
Hvordan kommer man til Grønland som radiosondemand.
Den landlige mø.

Omkring kl. 23.00 åbnede "WILLY's BAR", og her kunne man få alt, og det kostede ikke noget, kun Imaka, et dårligt hoved, dagen efter.

Kl. 00.30 fik vi smørrebrød med øl og snaps, og kl. 01.30 brød vi op og gik til køjs, så vi kunne være friske til i morgen.

Dagens Temp: Min: -31,0 Max: -17,0.

Søndag den 13 - 2 - 49.

Fik først øjne kl. 12.00, men det var også tidligt nok, der blev ingen sol at se i dag, - himmel og jord - stod i eet, snestorm med vindstyrke 8 - 9. Det var jo ikke det, vi havde regnet med.

Hen under aften stilnede det lidt af, men det er stadigt overskyet og meget truende.

Dagens Temp: Min: -21,0 Max: -16,0.

Tirsdag den 15 - 2 - 49.

Havde vagt til kl. 0700, gik så til køjs og sov til frokost.

Endnu har vi intet set til solen, men en dag må den vel komme, hele natten har vi har moderat snefald.

I eftermiddag tog Gert og jeg en tur på ski, det sneede ikke så meget, så vi fik en fin tur.

Lørdag den 19 - 2 - 49.

Havde vagt til kl. 07.00.

Vejret har været nogenlunde i nat, men op på formiddagen blæste det op, og hen under aften havde vi en regulær snestorm.

Det var meningen, at seks mand skulle af sted til Mørkefjord, men de var gud ske lov ikke rejst, inden det brød løs, det havde nok været rart at ligge inde på Snenæs i det vejr.

Omkring kl. 22.00 løjede vinden lidt af, men termometeret steg voldsomt, så det er nok ikke slut endnu, Kl. 23.30 var vi helt oppe på -7,5 grader, det er det højeste, vi endnu har haft.

Onsdag den 23 - 2 - 49.

En streng orkan har i de sidste dage raset omkring stationen.

Mon vi da aldrig kan få fint vejr igen. Det kan holde sig pænt én dag, den næste blæser det med fornyet styrke.

Vi har haft at frygteligt besvær med at komme op på stationen, vinden har blæst sneen spejlblank, så det er næsten umuligt at stå fast. Alle vore antenner ligger igen på jorden, men senderne arbejder - på hvad ved jeg ikke?

I formiddags blev det pludseligt stille, men kun for atter at fortsætte efter en halv times forløb. Vi prøvede at få radiosonden op, men det måtte vi opgive.

Dagens Temp: Min: -18,0 Max: -13,0.

Torsdag den 24 - 2 - 49.

Atter en dag, hvor himmel og jord står i eet.

Nu kører vi på syvende døgn, nu er det sgu ikke sjovt længere.

I aften har jeg siddet og regnet nogle radioopgaver, ellers er her ingen nyheder.

Fredag den 25 - 2 - 49.

Nu kom endelig det fine vejr igen, og vi så solen for første gang i fire måneder.

Hele dagen har jeg været ude at hjælpe Brandt med at få udbedret skaderne på antennerne, vi fik dem op alle igen, så nu kan det godt blæse videre.

Midt på eftermiddagen var vi lige en halv time på rypejagt, men vi nåede da at få nedlagt ni stykker.

Dagens Temp: Min: -20,0 Max: -18,0.

Tirsdag den 1 - 3 - 49.

Kom først ud af køjen kl. 11.00.

Jeg har fri hele dagen, så jeg kunne jo nyde det, vejret var meget fint.

I morges var de seks mand så startet til Mørkefjord, så nu er det bare at vejret vil holde.

I eftermiddag lånte jeg den ene jeep, og så startede kokken og jeg på en lille tur ud over havneisen, vi skulle over og se til mine fælder på Østerhavnenæs. Vi kunne ikke komme helt ind til næsset grundet megen sne, så vi måtte gå det sidste stykke vej.

Fælderne viste sig desværre at være tomme, så vi startede igen, dog kørte vi en omvej over til Vesterhavnenæs, hvor vi mente at have set ryper, men der var ingen.

I aften var jeg sammen med Gert ude og se efter ryper - bag Termometerfjeldet - men der var ingen, de var gået til køjs.

Dagens Temp: Min: -27,0 Max: -20,0.

Onsdag den 2 - 3 - 49.

Jeg har været på rypejagt næsten hele dagen.

Det er meget nemt. Ryperne kommer helt ned til bygningerne, så man kan drive jagten inde fra sit kammer.

Vi har atter en "død" periode på kortbølge, kan kun lige få forbindelse med de omkringliggende stationer.

Dagens Temp: Min: -29,0 Max: -26,0.

Lørdag den 5 - 3 - 49.

De fire mænd, der har været i Mørkefjord, er i dag kommet hjem efter en vellykket tur - vejret har været fint, men de havde ingen bjørne set.

Dagens Temp: Min: -23,0 Max: -20,0.

Søndag den 6 - 3 - 49.

I eftermiddag har hele stationens personale været på skitur, dvs. de var ovre på Termometerfjeldet, som er det eneste sted, der kan bruges nu. Selv Ingeniør Andersen, der ellers ikke er til at slæbe udenfor en dør, var med.

Dagens Temp: Min: -24,0 Max: -21,0.

Mandag den 14 - 3 - 49.

Ja, de sidste dage er jeg gået let hen over, grundet manglende nyheder.

Vi har haft et meget skiftende vejr, den ene dag fint, og næste blæsende med snefygning.

Vi har i dag, for første gang, måtte sprænge hullet i søen med dynamit. Isen derude er nu to meter tyk, så den er ikke til at få hul på, når vi kommer med vognen og henter vand. Havneisen er oppe på 1½ m.

Lørdag den 19 - 3 - 49.

Har morgenvagt i denne uge, så jeg måtte jo lidt tidligt ud af køjen.

Her er ellers ingen nyheder.

Hvis vejret holder sig fint i morgen skal Julle, Erik, Eli og jeg til Mørkefjord, så vi har haft lidt travlt med at samle det fornødne gods sammen.

Dagens Temp: Min: -29,0 Max: -19,0.

Søndag den 20 - 3 - 49.

Vejret var ikke særligt strålende i morges, men vi håbede, at det ville klare op i dagens løb.

Efter at have indtaget et solidt måltid gik vi gang med at laste slæderne.

Jeg skulle køre med Eli, og da slæderne var surret færdig, begyndte vi at give hundene sele på. Jeg fik så det job med at holde dem, til de skulle spændes for.

Pludselig mente de, at nu var det tiden til et lille rask slagsmål, og så tog fanden ved dem. Jeg strittede imod af alle kræfter, men det var umuligt at holde de ni vilde krabater, så det endte i et forrygende slagsmål nede i elvlejet, hvor Kaspers hunde stod tøjret.

Nå, vi fik dem da - under eder og megen brug af pisken - skilt ad igen og kom op til slæden, hvor de blev spændt for.

Nu er det at køre med hundeslæde jo ikke det samme som at køre med jeep. De var ikke mere end lige spændt for, så begyndte de at løbe af med slæden. Eli og jeg hang på så godt vi formåede, og i en rygende fart gik det ned over elvlejet og ud på isen, hvor vi landede uden større skade.

Ganske vist var slæden under den vilde fart kørt lige hen over to af Kaspers hunde, men de havde ingen skade taget.

Endelig kom de andre og vi kom af sted.

At køre med hundeslæde kan have sin charme, men i lige så mange tilfælde også det modsatte. I begyndelsen gik det fint, men efterhånden blev hundene mere trætte, og da vi nåede vores bestemmelsessted, kunne de arme bæster næsten ikke mere.

Føret var nu heller ikke særligt godt, de fleste steder var isen dækket af et tyk lag sne, hvor både hunde og slæde sank i.

Det første hvil holdt vi på Lille Snenæs, hvor vi prøvede den udmærkede skibakke, der er der, og efter tyve minutters forløb gik det atter videre.

Under hele turen tørnede vi om at gå efter slæden på ski, det letter hundene meget, og giver manden dejlige varme fødder igen efter at have siddet på slæden.

Efter syv timers kørsel nåede vi vores mål - med hunde og folk godt trætte.

Huset var næsten helt sneet til, så vi gik i gang med at grave døren fri. Vi fik så ild i kakkelovnen og vand over til kaffe. Da vi ikke havde spist hele dagen udover lidt chokolade, var vi alle godt sultne.

Da den værste sult var stillet, skulle vi i gang med at sørge for vore firbenede venner, som også trængte til foder. De blev spændt fra slæderne og tøjret, enkelte blev anbragt i hundegårdene.

Da alt var klart - hundene fodret og slæderne lossede - gik jeg i gang med at lave noget aftensmad imens de andre "mugede" lidt ud i hytten. Aftenen gik med at spille kort.

Vejret - der havde holdt sig nogenlunde under rejsen - var nu blevet blæsende, og det trak op til en lille rask snestorm.

Kl. 23.00 krøb vi i soveposerne godt trætte efter dagens genvordigheder, mens snestormen tog fat!

Mandag den 21 - 3 - 49.

Jeg tørnede først ud af posen kl. 09.00.

Erik havde været oppe og fyret i kakkelovnen og kaffen stod på bordet, så det var rart at komme op.

Stormen havde i nattens løb atter blokeret døren med sne, så vi måtte ud igennem vinduet.

Vores hunde kunne vi ikke rigtigt holde rede på, da nogle havde bidt skaglerne over og rendte løse, men op på formiddagen blev det så meget opholdsvejr, at vi kunne få dem samlet, og kom da til det sørgelige resultat, at vi manglede een. Vi fandt ham ikke - han er nok bidt ihjel af de andre og ligger nu under al den sne, der dækker hundegården.

Over middag blev det fint vejr igen, så vi var ude at prøve hvor-ledes Rypefjeldet var som skibakke, og den var fin. Efter en times forløb var vi trætte af at løbe der, så Eli og Julle startede på skitur til Hvalrosodden, mens Erik og jeg spændte fem hunde for en lille nem slæde, men hundene ville ikke som vi - hundene gik af med sejren - så vi måtte opgive det.

Hen under aften vendte Eli og Julle hjem, de havde skudt en lille moskuskalv der ovre.

I aften er det atter blæst op, så det tegner jo ikke til særlig fint ferievejr.

Tirsdag den 22 - 3 - 49.

Vi skulle alle op kl. 06.00, da vi havde bestemt os til en tur til Hellefjord, men ingen vågnede før kl 09.00 - så turen måtte opgives.

Op på formiddagen blæste det meget op, så det var godt, vi var hjemme. Vi måtte holde os inde døre hele dagen, så tiden gik med at læse og spille kort.

Onsdag den 23 - 3 - 49.

Vejret her "ret strengt" hele dagen.

Efter frokost tog Erik, Eli og Julle ud og hentede oksen fra i går. De vendte blåfrosne hjem en lille times tid senere. Resten af dagen gik med kortspil.

Når man sidder sådan i et lille hus, kan man rigtig mærke, hvor godt vi har det hjemme på stationen, jeg ville ønske, jeg var blevet hjemme, det er ikke noget for mig.

Torsdag den 24 - 3 - 49.

I dag kom vi først ud af poserne kl. 11.30, men der var intet at miste, snestormen strøg endnu ret kraftigt omkring stationen.

I eftermiddag prøvede vi på at komme ind i Mørkefjorden, men da vi nåede mundingen, strøg der en lille orkan ud derfra, så vi måtte vende om, så det blev atter en dag med kortspil.

Fredag den 25 - 3 - 49.

I dag var vi allerede oppe kl. 08.30.

Erik, Julle og Eli ville ud at køre med slæden. Jeg blev hjemme, da jeg mente, det var for koldt at køre med slæde.

Efter jeg var færdig med at rydde op i hytten, gik jeg en tur over på Hvalrosodden. Jeg havde medvind derover, så det gik udmærket, men der var nu længere, end jeg havde regnet med - ca. to kilometer -.

Det var min mening at undersøge huset derovre, men det var lige ved at glippe, grundet en lille moskuskalv, der havde lagt sig lige foran døren. Ganske vist var den ikke meget større end en kalv derhjemme, men jeg var ikke helt glad ved situationen; Jeg prøvede at skræmme den væk med sten, skud i luften og høje råb, men intet hjalp, den rejste sig og gloede lidt på mig, men blev stående.

Jeg blev først træt af legen, så jeg gik hen til de to små fangsthytter, der ligger tæt ved, men de var fyldt med sne, så de var hurtigt overset.

I mellemtiden var den lille kalv gået ned til tidevandsrevnen, så jeg benyttede chancen og kom ind i huset - det har tidligere været benyttet som radio - og politistation, men er nedlagt i 1940.

Der er ikke meget plads, tre små rum og et lille køkken, men altid bedre end de små fangsthytter, der findes langs kysten.

Nå, jeg fik snart set, hvad jeg ville og begav mig på hjemturen. Vejret var ikke særligt godt, det var begyndt at fyge, og nu havde jeg vinden lige i ansigtet, men endelig efter halvanden times gang nåede jeg da stationen, lidt kold om fødderne og godt sulten.

Der var ingen hjemme, men jeg kunne se, at der havde været een og spise. Det viste sig at være Julle, der havde været hjemme efter en skovl, de havde fundet en bjørn i hi. De ville prøve at grave sig ned til den, men måtte desværre opgive det.

Lørdag den 26 - 3 - 49.

I morges måtte vi tidligt op, nu var det slut med "Ferien" og vi skulle hjem igen.

Vi fik hurtig slæderne lastet og hundene spændt for, og kl. 09.00 startede vi uden store vanskeligheder.

Vejret var fint, og de sidste dages blæst havde blæst megen af isen ren for sne, vi holdt kun hvil een gang, det var ved Lille Snenæs, hvor vi lige var oppe og kigge til hytten, men den var fyldt med sne.

Kl. 15.00 kørte vi, efter en vellykket tur, ind på stationen, hvor vi blev modtaget med varm kaffe og en snaps, så vi kom hurtigt over rejsetrætheden.

I aften var det en sand nydelse atter at kunne komme i sin egen seng efter alle de dage i en sovepose.

Søndag den 3 - 4 - 49.

I den sidste uge er her ikke sket store nyheder, jeg har haft nattevagten, og al min tid er gået med Telegramregnskabet, som det var min tur til at ordne i denne måned.

Jeg har benyttet det fine vejr i dag til at fjerne isen fra mine vinduer, nu da vi snart har solen hele døgnet, er det rart, hvis den kan skinne ind.

Dagens Temp: Min: -33,0 Max: -24,0.

AFSKRIFT AF NYHEDSBREV FOR DANMARKSHAVN - REDAKTØR ERIK PALSBY

IMAKA

1. aargang 3. april 1949 nr. 6

YDRE-MISSIONEN ARBEJDER
Om russerskræk og andre religioner
"Alle kommunister burde skydes!" - "Det er russernes skyld alt sammen!" - "Russerne er noget rak!" - osv. osv.
Disse udtalelser er i de senere år blevet hyppigere og hyppigere. Også heroppe går der næppe en dag uden at man hører lignende bemærkninger - ofte fremsat i naturlig harme, men lige så tit udslynget for at virke "rask" og for at give indtryk af, at man har en alvorlig mening om verdenssituationen.
Men i politik - som allevegne - gælder det gamle ord om, at enhver sag har mindst 2 sider, og det forekommer mig, at der her er en tilbøjelighed til kun at se den ene. Nu er jeg nok klar over, at disse bemærkninger straks vil fæstne prædikatet "kommunist" på mig - til trods for at jeg hidtil er blevet betragtet som radikal. Men det er mit håb, at kunne skrive disse linier uden at indblande mine personlige meninger om de forskellige "religioner".
Ja, religioner! Det er jo netop det, politikken efterhånden er blevet. I lige så høj grad som de forskellige kirker og sekter er blevet patenterede fabrikker til fremstilling af salige sjæle, lige så stærkt løber den politiske udvikling i retning af at fremstille mønsterbeskyttede idealstater til levering under alle himmelstrøg.
Og den går ikke. Det vil forhåbentlig de fleste kunne indse. For trods alle de fælles træk og fælles vilkår, der binder menneskene sammen, kan vi ikke se bort fra alle de forskelligheder, der lige så naturligt vil være. Det kan ikke undgås, at et folk der lever i relativ isolation, og i det store og hele også i stadig indavl, vil udvikle visse karakter- og temperamentstræk. Sålænge vi endnu lever i nationalstater, vil det være umuligt at opstille en idealforfatning, der kan opfylde alle landes krav. Men hvordan tør vi da stå frem og sige: "Kommunismen passer ikke mig, altså passer den heller ikke for dig!" og omvendt: "Parlamentarismen passer for mig, altså passer den også for russerne!".
Bevares, vi kan tro, at demokratiet er den bedst mulige samfundsorden, men ligefrem brev på det har vi da ikke fået - mig bekendt. Men så har vi heller ikke lov til at forsøge, at påtvinge andre mennesker vores opfattelse. Hvis vi vil trænge ind i et andet samfund og sige: "Nu kommer vi og befrier jer, fryd jer, for nu skal vi give jer brune bønner hver dag, det synes vi er så dejligt.....", ja, så er vi ikke et hak bedre end middelalderens fyrster, der tvangsdøbte hedninger i tusindevis under truslen om, at hvis de ikke frivilligt ville blive salige, så blev de sgu slået ihjel.
Vi kan altså ikke med blot skyggen af moralsk ret forlange, at Russerne skal antage vores statsform - lige så lidt, som kommunisterne har ret til at forlange, at vi uden modifikation skal indføre det russiske system i Vesteuropa.
Ja, siger man så, men det var jo russerne der begyndte...... - tja, er det nu så helt sikkert? Har ikke enhver stormagt på et eller andet tidspunkt ført erobringspolitik. Kan England, Frankrig, USA eller noget andet imperium kaste den første sten, sålænge de selv klamrer sig til en række af erobrede og undertvungne lande og kun meget nødigt giver slip på dem?
Selv vi synes jo, vi har ret til at beholde Grønland, til trods for at vi egentlig ikke har skygge af ret til at påtvinge et andet, fra os vidtforskelligt, folk en samfundsorden, som de ikke selv har bestemt, selvom vi har gjort det i den bedste hensigt. Og hvad med f.eks. Holland, og Belgien, og Italien ---- har et eneste af de vestlige demokratier, som det så smukt hedder, moralsk ret til at spille forargede over Ruslands aggressioner.
Og med hensyn til disse aggressioner og de krigsplaner og erobringsønsker, som Rusland påstås at nære, men som ingen kan vide noget reelt om; så er det selvfølgelig meget godt, at vi har lært ikke at lukke øjnene i for muligheden for væbnet konflikt. Men vi skal også passe på ikke at gå til den modsatte yderlighed og se bajonetter i alle kroge.
Nå, lad os blive fri for moralske opstød, der kun bunder i snæversyn og ensidighed. Endnu har had og bitterhed aldrig avlet noget godt.
Lad enhver blive salig i sin tro, forsvar dine egne meninger, men prøv ikke at påtvinge andre din religion.
E.P.

VEJRET
Takket være vor nye vejrstatistiker, Brandt, ser vi os i stand til at oplyse følgende om sidste måneds vejr:
Middeltrykket1005,5 mb(5 mb under normen)
Middeltemperatur-20(2 gr. over normen)
Middelvind9 knob(ca. 2 knob over norm.)
Danmarkshavns vejrlig i denne vinter har i flg. Sagkundskaben formet sig godt efter nordøstgrønlandsk målestok.
Fastisen har holdt tågen borte, men til gengæld har stormene fjernet sneen, der andre steder bliver liggende; således f.eks. i Daneborg, hvor de har svagere men hyppigere storme.
Alt i alt, siger sagkundskaben, er der steder der er værre, bl.a. Scoresbysund, og steder, der er bedre, således Ellaø. Men, slutter han, det bliver sikkert dårligere vejr til næste år.
Solen står i dag op kl. ca. 5.40 og går ned ca. 21.30. I den kommende uge tiltager dagslyset med ca. 1 time.

INVITATION
Samtlige indbyggere indbydes herved til Fødselsdagschokolade med hjemmebagt brød i spisestuen torsdag d. 7. ds. kl. 2030.

MEDDELELSE
Det meddeles herved, at Danmarkshavn Dampbageri efter endt ombygning igen er åbnet og anbefaler sig med alt til faget henhørende. Obs: Brød til de store påsketure bedes bestilt i god tid, senest den 12. ds.
Ærbødigst
W. Skovbjerg

Onsdag den 6 - 4 - 49.

I aften har vi været ude på søen med Gerts isbåd.

Den har han gået og arbejdet med i de sidste dage, og nu skulle den så prøves. Han er blevet drillet en del, men var nu ligeglad! "Dem der kommer med den slags bemærkninger til mit arbejde får ingen Sejltur", var hans svar.

Nå, vi læssede den på skulderen, og så af sted mod søen. Der var en lille smule vind, men ikke meget, og da vi kom der ud, var der intet, så det blev ikke til nogen sejltur i dag.

Isbåden
Isbåden

Vi morede os så med at skyde til måls efter små isstykker, vi smed hen over den blanke flage, men ammunitionen slap hurtigt op.

Så vi lagde os ned på maven og skød efter hinanden med det resultat, at jeg fik flækket overlæben, og så var det slut med den legen.

Dagens Temp: Min: -32,0 Max: -23,0.

Torsdag den 7 - 4 - 49.

Har morgenvagten i denne uge, her var en del tfc til QSP, ellers går alle vagterne jo ens. Vi tager vores OBS til tiden.

Ved OBS forstås de observationer, som tages og afsendes hver tredje time. OBS'en skal afgå herfra to minutter før OBS'tid, der er kl. 00.00 - 03.00 - 06.00 - osv. Som regel begynder man at studere vejret og instrumenterne tyve minutter før tiden.

OBS'en oplyser om følgende: Dugpunktstemperaturen - totalt skydække - vindretning og -hastighed - sigtbarheden - vejrliget - barometerstand - temperatur - mængden, arten og højden på de skyer der er på himlen - tendensen på barografen samt differencen mellem nuværende og sidst aflæste tryk.

Kl. 06.00 og 18.00 sættes der en ekstra gruppe på, som angiver nedbørsmængden for sidste halvdøgn, samt henholdsvis min. og max. temperaturerne. 10 meter vest for radiostationen er der anbragt en engelsk hytte, der indeholder instrumenter. Max-, Min- og Øjeblikstermometrene samt et hårhygrometer til registrering af fugtighedsprocenten.

Under dårlige vejrforhold er det ikke altid lige nemt for den vagthavende at komme derud, men det er kun sket et par gange, at vi ikke har kunnet sende de målinger.

Disse observationer bliver nu sat over i en vejrkode, som f.eks.: 02518 32063 53205 86022 19859 15549 61903 70058.

Denne kode sendes nu via Scoresbysund til Angmagssalik, som samler alt vejret fra hele Grønland og sender det direkte til Frederikshavn.

AFSKRIFT AF NYHEDSBREV FOR DANMARKSHAVN - REDAKTØR ERIK PALSBY

IMAKA

1. aargang 8. april 1949 nr. 7

(udsendes en dag for tidligt af hensyn til påskerejserne)

ENTUSIASME OG TOLERANCE
Fra "De gamles By" har vi modtaget:
Et glædeligt initiativ og et energisk forsøg på at fremstille en isbåd er udvist i den forløbne uge. Det er udmærket, at overskud af energi får udløsning og at interesser udvikles. Fra Stationens side vil man altid i videst muligt omfang se stort på om et par brædder og nogle sække går til under et forgæves forsøg, blot sejlbådsentusiasten ikke på grund af unødvendig nærighed mister lysten til at arbejde med sin ide.
Der er i den senere tid set flere andre arter af entusiaster eller som det lettere hedder - sjaster, f.eks. skisjaster, arkæologsjasster, amatørsjaster, fodsportssjaster (ihukommende Ing. Andersens fodrejse på isen i søndags).
Alt dette er som sagt kun glædeligt, men så kommer bagsiden af medaljen: entusiasten, eller skal vi kalde ham Sjasten, må erindre, at ikke alle kan være lige netop så top-hyper-overspændt på udførelsen af netop hans ide, at man i farten kan tilsidesætte alle hensyn til de daglige forhold.
Slædebådssjasten må således tænke på, at det måske ikke er særligt behageligt for ni ikke-slædebådssjaster at hans brædder og materiale smadres sammen i husets fællesgang og opholdsstue. Radiosjasterne må ligeledes tænke på, at de ikke kan indtage forrettigheder til at fylde op i månedsvis med deres mere eller mindre færdige hylekasser.
Det kan være mindre behageligt altid at skulle se på en mere eller mindre rodet opholdsstue og gang.
De fleste ting - undtagen netop en isbåd - kan fremstilles og opbevares i private kamre.
Fra Stationens side skal der imidlertid ikke kværuleres, hvilket som bekendt betyder modsige uden grund, over dette.
I videst muligt omfang må det være således at beboerne i 10-mandshuset ordner den slags interne ting indbyrdes.
Stationen vil kun blande sig i affærerne, hvis der forekommer berettigede klager som ikke kan ordnes på anden måde. Et eksempel vil således dette være: At en telegrafist der har nattetjeneste ikke kan få tilstrækkelig søvn om dagen på grund af spektakel og ligestillende grunde. Selvfølgelig må det også være således at huset kan vedligeholdes og at det kan gøres rent.
Rengøringsproblemet er netop en af de sager der vedkommer Stationen. Af praktiske grunde er ordningen som bekendt blevet således, at Nissen er blevet Sjast på dette område. Det kom af sig selv i forbindelse med ønsket om brændselsbesparing og selvfølgelig når dette arbejde kun udføres af en mand, gøres dette i arbejdstiden. Dette må i parentes ikke skabe præcedens for at arbejdet skal udføres af Stationen indenfor arbejdstiden, idet rengøring hidtil på alle stationer har været et fællesanliggende for alle beboerne i et hus udenfor arbejdstiden.
Selvom Nissen er en tolerant og meget omgængelig mand, kan det ikke forventes, at han som husforstander med glæde ser sjasternes rækker forøget, og det er ikke til at undres over, at han med skepsis imødeser udviklingen. Som før nævnt er det ønskeligt med så få indgreb som muligt i folks privatliv, og disse linier udmunder derfor i følgende forslag:
Beboerne i 10-mandshuset samles til et møde under forsæde af den ældste høvding. Hver af indvånerne overvejer hvor meget privat gods og privat arbejde netop han vilde tolerere opfyldt og udført i fælles stue og gang, såfremt han var husforstander, og derefter vedtages en begrænsning. Når dette er sket vil enhver selvfølgelig uden at det er nødvendigt for husforstanderen at skulle gribe ind, rette sig efter aftalen.
+ast.

DET STORE UDSALG
1 parFinske filtkamikkerNr. 43Kr. 15,-
-.--.-Nr. 43 (omsyet til nr. 45)Kr. 15,-
1 parMarchstøvler, amr. militær (uopslidelige)Nr. 45Kr. 30,-
1 parSøndagskamikkerNr. 42 (omtrent nye)Kr. 30,-
1 parRejsekamikkerNr. 41-42Kr. 20,-
1 parSælskindsmorgenskoNr. 42-43 (brugte)Kr. 8,-
2 parGummiskoNye nr. 43(fakturapris)
1RadiobatterimodtagerU/batterierKr. 200,-
1Pistol Colt 45M/50 patroner (forkøbsret til Brandt)Kr. 175,-
1Pistol Colt 38M/15 patroner (forkøbsret til Sørensen)Kr. 200,-
1Sælskindsetui til do.(forkøbsret til Hansen)Kr. 8,-
1 mappeGrammofonplader4 stk. Straussvalse - nyeKr. 10,-
1 -.--.-5 stk. Strauspolka - "Decca"Kr. 15,-
1 parSkistøvlerAmerikanske, Nr. 45Kr. 60,-
1 sætBjørneskindstøj(Forkøbsret til Brandt)Kr. 250,-
1 parBjørneskindsvanter(efter rejse, fortr. Til tøj, Forkøbsret til Brandt)Kr. 20,-
1 parAmerikanske skibenklæderHeluldneKr. 40,-
1Vat-jakke Kr. 60,-
1elektrisk læselampeTil køjebrugKr. 15,-
Henvendelse til Stormagasinet "BOS", "De gamles By".

Dette var et POULSEN-nummer.

Lørdag den 9 - 4 - 49.

Alt købes og sælges i disse dage i Danmarkshavn.

Skipperen holdt i går udsalg med det resultat, at nu handles der rundt i alle kamrene.

Jeg fik fat på en fyldepen, den ser meget god ud, om den er det, ved jeg ikke.

Vores pilot og sonde kom i dag op i 15.900 kilometer, vejret var også fint, så det var en hel fornøjelse at stå derovre.

Søndag den 10 - 4 - 49.

I morges startede Eli, Kasper, Frode Andersen, Julle, Gert og Brandt på påsketur til Micardbu, de havde to slæder og tyve hunde.

Grønlænderne med slæde
Grønlænderne med slæde

Kasper og Eli skulle fortsætte til Skærfjorden (Kap Amalie), hvor de skulle udlægge depot til Poulsens rejse nordpå, mens de andre blev i Micardbu.

Op på formiddagen startede det andet hold på tre mand, Gylden, Erik Christensen og Munch Pedersen til Mørkefjord, der skulle de være i påsken.

Vi var nu ikke mange tilbage, men glædede os til en stille og rolig uge.

Vejret er fint nu, - bare det holder?

Dagens Temp: Min: -32,0 Max: -23,0.

Mandag den 11 - 4 - 49.

Jeg havde vagt hele natten, så jeg sov til middag.

Da jeg tørnede ud, var vejret slået om, det sneede og var koldt, op på eftermiddagen blæste det op, så vi får nok en af vore små raske storme.

Dagens Temp: Min: -29,0 Max: -13,0.

Onsdag den 13 - 4 - 49.

Atter dårlige radioforhold, alle KB-båndene døde. Eneste forbindelse er Daneborg på langbølge, men han har det på samme måde, så vi kan ikke komme af med vor tfc.

Den kraftige blæst i de sidste dage, har kørt lidt rundt med storisen, fra Maroussia til 17-Kilometernæsset er der kommet en bred revne med åbent vand.

I dag har vi set den første snespurv, så sommeren - og dermed skib med breve - nærmer sig.

Dagens Temp: Min: -19,0 Max: -14,0.

Torsdag den 14 - 4 - 49.

Vågnede kl. 17.30 ved vækkeurets kimen og stormens susen. En rigtig påskestorm af den værste slags strøg hen over stationen. Nå, jeg havde vagt, så der var ingen vej udenom, jeg skulle ud i det.

Nu da der er åbent vand, ikke mange kilometer væk, må vi have riflen på nakken igen, da chancen for at møde en gammel gnaven hanbjørn er stor. Ikke fordi jeg tror, man har mange chancer i dette vejr, men det er nu ikke så lidt beroligende.

Hen under aften lagde vinden sig så meget, at vi kunne komme ud og se på skaderne, vore kortbølgeantenner lå atter på jorden, og nogle enkelte baner tagpap var revet af.

Dagens Temp: Min: -21,0 Max: -15,0.

Fredag den 15 - 4 - 49.

Vejret var klaret, men det blæste lidt, da jeg tørnede ud i formiddags.

Efter frokost var Poulsen og jeg lige ude og rigge kortbølgeantennerne op igen.

Vi havde en meget lille pilot i dag, kun syv minutter, himlen var overskyet med altocumulus. I aften fik jeg forbindelse med Frederikshavn, og han fik alle OBS, pilot og corac fra de sidste dage. Jeg var helt lam i hørearmen, da jeg var færdig, ca. 250 grupper.

Lørdag den 16 - 4 - 49.

Nu er radioforholdene blevet ikke så lidt bedre.

Jeg fik en lille qso med Jacob oppe i Brønlundsfjord. Nu har han været uden forbindelse i fire døgn, det er jo lidt trist.

Har holdt storvask i dag ellers ingen særlige nyheder.

Dagens Temp: Min: -25,0 Max: -19,0.

Søndag den 17 - 4 - 49.

Vejret er stadigt fint, bortset fra den kraftige blæst.

Vi kunne kun holde ballonen i 22 minutter i dag, så føg teodolitten til.

Til aften vendte de påskerejsende hjem. Dem der kom fra Micardbu var mere døde end levende, de havde næsten trukket hundene hele vejen hjem. Kasper kom kørende med to hunde slæbende bag efter i selen. Alle hundene var ved at styrte af træthed og sult.

En bjørn havde en nat været ved huset og spist det meste af deres hundefoder, uden man hørte bjørnen, på det tidspunkt var grønlænderne med hundene i Kap Amalie.

Folkene var ellers helskindet, deres eneste fangst var en lille lemming, som Julle havde slået ihjel med sin skistav.

Micardbuhuset efter bjørnebesøg
Micardbuhuset efter bjørnebesøg
Dagens Temp: Min: -24,0 Max: -21,0.

Onsdag den 20 - 4 - 49.

En af mørketidens kendte storme raser i disse dage over stationen, så ingen vover sig udenfor døren, hvis det ikke er strengt nødvendigt.

Kai M. Brandt skriver om "orkaner":

...........sagde Poulsen, at vi skulle i gang med at surre alt løst grej. Vi ville få den første virkelige storm.

Nordvesthimlen havde skiftet farve og var dyb blågrå. Det var ganske rigtigt en "Piterak" der var i anmarch.

Udtrykket var grønlandsk, men blev efterhånden indlemmet i sproget. Det hylede underligt fra den blygrå himmel. Termometret steg pludseligt fra -15 grader til 4-5 varmegrader - og så kom den!

Husene rystede, så vi tvivlede på at de ville blive stående. Vi blev klar over at man vidste hvad man gjorde, da alle fundamenter blev forankret til grundfjeldet.

Vi var alle dybt chokerede over, hvilke kræfter naturen kunne fremvise. Poulsen bedyrede dog, at vi kunne vente at vejret kunne blive meget værre.

Dette var en "ganske almindelig fønstorm". Vi kunne vente virkelig slemme orkaner - men det var sædvanligvis i slutningen af vinteren.

Tiden går med at ligge i køjen - under tæppet, for ellers kan man ikke holde varmen - .

Fredag den 22 - 4 - 49.

I dag startede vi på en ny vagttørn.

Nu da skipperen skal ud og rejse, må vi jo klare vagterne selv. Til dato har vi kun haft otte timers vagt, nu kører vi med een mand fra kl. 06.00 - 16.00 og den anden fra kl. 14.00 - 03.00, så har den tredje fri.

Vejret er stadig meget blæsende, til tider jager her en lille rask snestorm.

Der har i dag været lodtrækning om vores moskusskind. Jeg fik et dejligt stort skind, uden alt for mange huller.

Dagens Temp: Min: -28,0 Max: -26,0.

Mandag den 25 - 4 - 49.

Har holdt hovedrengøring på værelset i dag.

Gardiner vasket, vinduer pudset, skabene sæbet af, og gulvet skrubbet, så her har været nok at lave.

Poulsen og Sørensen pakker nu på fuld kraft, de regner med at kunne starte i morgen.

Dagens Temp: Min: -17,0 Max: -9,0.

Tirsdag den 26 - 4 - 49.

I aften startede Poulsen, Sørensen og Kasper på den store rejse nordpå.

Hundeslæde i sneen
Hundeslæde i sneen

De kørte med to slæder og tyve hunde. Hundene var meget friske - de er i de sidste dage blevet fodret op med suppe, gule ærter og masser af hvalroskød - så det gik med fuld speed ned over isfoden og ud over overkørslen til Østersøen.

Hvis man skal rejse om sommeren heroppe, så vender man gerne rundt på døgnet, så man rejser om natten - hvor sneen er mere hård og sover om dagen - hvor solen varmer mere!

Hvis hundene ellers kan klare den og de kan skaffe hundefoder, ved hjælp af bjørne, sæler eller hvalros, er det meningen, de vil prøve at komme helt op til Nordostrundingen, og det vil jo nok tage 5 - 6 uger.

Dagens Temp: Min: -17,0 Max: -10,0.

AFSKRIFT AF NYHEDSBREV FOR DANMARKSHAVN - REDAKTØR ERIK PALSBY

IMAKA

1. aargang 29. april 1949 nr. 8

MEN OVERDRIV DET NU IKKE
Det eksklusive vintersportshotel "De gamles By" i Danmarkshavn har til glæde for sine trofaste gæster forberedt en enestående begivenhed, der sikkert i endnu højere grad end tidligere vil befæste dets ry for service (udtales service). Da man venter meget stor tilstrømning til begivenheden, har man af praktiske grunde besluttet at fordele den over to dage, nemlig førstkommende lørdag den 30. april og lørdag den 7. maj d.å.
Der har allerede i nogen tid været puslet med tanken indfor bestyrelsen, og visse arrangementer er allerede i al stilfærdighed blevet truffet. Men trods den hemmelighedsfuldhed og diskretion, hvormed man har behandlet de opsigtsvækkende planer, er det lykkedes IMAKA at fremskaffe tilstrækkelige oplysninger til at vi kan indvie vore læsere i hemmeligheden: - SAMTLIGE GÆSTER VIL I LØBET AF DE KOMMENDE TO LØRDAGE KUNNE FÅ BAD I BADEVÆRELSET!
- Ja, ikke? Man tror det er løgn, men vore kilder er så pålidelige, at vi ikke tager i betænkning at slå fast, at det faktisk er sandheden, hele sandheden og intet andet end sandheden.
Når bestyrelsen for D.g.B. har besluttet sig til dette opsigtsvækkende skridt, skyldes det - udover, naturligvis, det sædvanlige hensyn til gæsternes ve og vel - at jeepen i den kommende tid vil være i gang så ofte, at det ikke vil volde uoverskueligt besvær at skaffe tilstrækkeligt vand. - Derimod er det med dyb beklagelse, at man må meddele, at det under direktørens bortrejse ikke er muligt at skaffe egnet arbejdskraft til optørring og -rydning i badeværelset efter endte udskejelser, hvorfor man ser sig nødsaget til at stole på de besøgendes velvillige indsats i så henseende.

Opvisning og lodtrækning
Et hårdnakket rygte vil vide, at der til indvielsesfestlighederne kan ventes at blive optræden i swimming-pool'et af kendte svømmestjerner. Visse forlydender går således ud på, at der vil blive lejlighed til at se Esther Williams i udspring fra håndvaskene, medens Jenny Kammersgaard vil forsøge at forcere afløbsrenden.
Da der som sagt kan forventes stor tilstrømning, vil der fra direktionens side blive draget omsorg for en ligelig fordeling af adgangskortene. Lørdag formiddag kl. 11.55 bliver der derfor lodtrækning i hotellets hyggelige dagligstue, "Det grønne Helvede", om biletterne til de to dage.
Det er med dyb tilfredshed, at vi fra vor side hilser dette nye initiativ, og vi håber på et så værdigt forløb af begivenheden, at bestyrelsen vil føle sig opfordret til en lang række lignende arrangementer.
J.

RUNDE ÅR
En sørgelig begivenhed er i dag indtrådt, idet den kendte Danmarkshavner, Ib Knud Poulsen, fylder de skæbnesvangre fyrretyve år. Hele hans omgangskreds har vist i den senere tid lagt mærke til den ulykkeliges tiltagende nervøsitet, og ingen kunne undre sig over at Poulsen til sidst søgte at unddrage sig sin truende skæbne ved flugt. Men, som det så smukt hedder: den drukner ej som hænges skal, og Kristen har da også lumskeligt sørget for at være i nærheden af Poulsen, når timen slog, medens vi andre hjælpeløse må vente på det uhyggelige budskab.
Efter de tilgængelige oplysninger, blev Poulsen født den 29/4 1909 i Hillerød som søn af den der bosiddende Boghandler af samme navn. Efter nogle år i boghandlerfaget kom han i 1933 til Østgrønland som telegrafist ved Treårs-ekspeditionen. Og nu har skæbnen indhentet ham på denne kyst, netop som han traf forberedelser til at lægge op og indflette sit navn i den glorværdige danske armes annaler.
O.

FOR AT VENDE TILBAGE TIL
Renlighed, oprydning og den slags ting, kan vi fortælle, at vi fra en trofast læser og medarbejder har modtaget en opfordring til at slå til lyd for en mindre indsats til det fælles bedste.
Det drejer sig såmænd i al stilfærdighed om en lettelse i kabyshjælperens liv.
Dette ulykkelige væsen, der i forvejen lider nok under Kokkens tyranni (se bare på Frede), vil i den kommende tid, hvor der føjes endnu et måltid ind i timeplanen, få en del mere opva(d)sk. Da denne idræt som regel allerede indledes under måltiderne, er det ærgeligt for ham, at vandet når at blive koldt inden han får taget ud af bordet.
For én mand tager det slet ikke så lidt tid at rydde et frokostbord eller middags-ditto, men hvis hver mand, når han stikker hovedet ud i kabyssen med sit "tak for mad!", samtidig havde et par tallerkner eller kopper i hånden, ville hele afrømningen kun være et øjebliks sag, og hjælperen ville uden forsinkelse kunne hellige sig opva(d)sken.
Ikke alene ville vi derved lette ham arbejdet, men også selv have den fordel, at servicet (udtales servicet) altid blev va(d)sket i varmt og ikke i halvkoldt vand.
Altså: Spænd armmusklerne og bær din tallerken ud! Og gør det allerede fra i morgen.
o.

Lørdag den 30 - 4 - 49.

I de sidste dage er der gået en del rygter om, at der var store chancer for et rigtigt "BAD" på lørdag, og man vil forstå, hvilken jubel det vakte, da det viste sig at være rigtigt.

Ganske vist var det kun den ene halvdel af beboerne i denne omgang, men det er trods alt et kolossalt fremskridt, der her er kommet indenfor renligheden i Danmarkshavn.

Palsby har i dag fødselsdag, som blev fejret med kaffe, kage og likør.

Dagens Temp: Min: -19,0 Max: -12,0.

Mandag den 2 - 5 - 49.

Jeg skulle på vagt kl. 02.30, men kunne ikke falde i søvn, så kl. 00.30 gik jeg ud og hjalp Brandt.

Han har i de sidste dage lavet nye kortbølgeantenner, og det eneste tidspunkt de kunne skiftes ud på var imellem kl. 00.00 - 03.00. Nå, det tog nu ikke lang tid, kl. 01.30 var vi færdige, og så gik vi officielt i gang med at kalibrere, mens vi i stedet for arbejdede på 20 meter med en af de store sendere, hvad der i øvrigt er strengt forbudt, men meget fristende.

Dagens Temp: Min: -14,0 Max: -8,0.

Onsdag den 4 - 5 - 49.

Kom først ud af køjen kl. 11.30. Vejret var overskyet og gråt.

Eli har i aften fundet Palsbys længe savnede hus på store Koldewey.

Han har længe holdt stejlt på, at der fandtes et lille hus på Østsiden af øen, da han mente, at have set det, da de sejlede forbi med "Veslekari", mens Poulsen, der kender landet heromkring som sin egen lomme, påstod det modsatte!

Dagens Temp: Min: -13,0 Max: -6,0.

Fredag den 6 - 5 - 49.

Atter dårlige radioforhold på KB, mens vi kan række Daneborg og enkelte nordnorske stationer på LB.

I aften startede Hansen, Kokken og Eli på tur til Palsbys hus.

Det viste sig at være en lille norsk fangsthytte. På vejen fandt de en af Palsbys radiosonder, den havde ikke taget meget skade. Røret og instrumenterne havde lidt en del - den havde trods alt været 9.000 meter oppe, inden den faldt ned.

Dagens Temp: Min: -15,0 Max: -8,0.

Lørdag den 7 - 5 - 49.

I går blev flagstangen rejst, og vi havde flaget sat.

Det pynter gevaldigt med dette rødhvide flag på baggrund af de sneklædte fjelde.

I dag var der atter badning - nu overgår de sgu sig selv - jeg var med på holdet denne gang, og gud hvor var det dejligt nu, efter at vi i ti måneder har måttet klare os med klatvask, atter at kunne sprøjte, som man lyster.

Gert er i dag begyndt at brygge "Imiak", det grønlandske øl, jeg synes nu ikke det smager videre godt, men det er meget stærkt.

Dagens Temp: Min: -11,0 Max: -5,0.

Mandag den 9 - 5 - 49.

I dag blev der gravet en bred gang igennem den store snedrive, der hele vinteren har spoleret trafikken imellem 4- og 10-Mandshuset.

Tømrerne er i gang med at grave deres tilsneede brædder fri, nu er tiden jo inde til at begynde og bygge videre.

Hansen og Eli kører grus og sten til sommerens støbninger. Det har vist sig, at det bedste grus og sten findes bag søen, og nu må chancen tages. Om en måned, når tøbruddet sætter ind, er det umuligt at køre der.

Ingen Pilot og Radiosonde grundet de dårlige radioforhold.

Dagens Temp: Min: -11,0 Max: -7,0.

Torsdag den 12 - 5 - 49.

Vejret har været dårligt hele dagen, men hen under aften klarede det op.

Frede og Julle startede i aften på en tur ud i det blå. De gik på ski, og så havde de en lille trækslæde - den har Frede gået og arbejdet på de sidste dage - hvorpå de havde telt og proviant.

Gylden og Eli tog af sted med hundeslæde, de ville en tur over til huset på Store Koldewey.

Dagens Temp: Min: -9,0 Max: -5,0.

Lørdag den 14 - 5 - 49.

I morges kom Frede og Julle hjem, de havde ladet deres oppakning stå på Maroussia, hvor de havde ligget i Camp.

Gylden og Eli var allerede kommet hjem i går. Da det var meget koldt, kunne de ikke holde ud at køre rundt på slæde.

I dag er tømrerne begyndt at sætte det sidste lag brædder på husene.

Efter middagen startede Julle og Frede igen, denne gang sammen med kokken og Erik Christensen, mens Hansen og Eli tog af sted med hundeslæden.

Vi var nu kun otte mand tilbage, og da vi - traditionen tro - skulle have vores sædvanlige sjus, mente vi, at vi også kunne tilkomme de andres.

Efterhånden blev vi jo godt i stødet, vi havde det meget muntert, Onkel Otto (Ingeniør Andersen) sang viser og holdt taler for os, mens Brandt og Palsby dansede sving. Senere lokkede Palsby Onkel Otto til at danse Polka.

Kl. 03.00 gik Brandt, Palsby og Onkel Otto tur til "Sørensens hus".

Vejret var meget fint, stille og solen skinnede fra skyfri himmel.

Dagens Temp: Min: -10,0 Max: -7,0.

Søndag den 15 - 5 - 49.

Vågnede kl. 11.30 med en dundrende hovedpine. Det Imiak, vi drak i går, er ikke rart dagen derpå.

Vejret var stadigvæk fint, men vores pilot og radiosonde blev ikke særlig lange i dag, grundet at et af signalerne døde hen.

Dagens Temp: Min: -14,0 Max: -8,0.

Onsdag den 18 - 5 - 49.

I de sidste dage har vi haft meget tåge, solen har ikke kunnet ses i mange timer.

Flere af Bjørneborgs beboere er nu begyndt at interessere sig for gartneriet. Nu, da foråret begynder, føler man trang til at se noget gro op omkring sig.

Jeg har tit bandet over blomsterne derhjemme, som fylder op i vindueskarmene, men heroppe imellem alle de sten var det nu rart med lidt vegetation. Man bruger en tom konservesdåse til urtepotte, og sår alt, gule ærter, brune bønner og karse. Gert er gået så vidt som til pilekviste.

Dagens Temp: Min: -12,0 Max: -8,0.

Torsdag den 19 - 5 - 49.

Nu er freden forbi i Danmarkshavn.

Nu har vi i mange dage gået og haft det rart og roligt - når katten er ude, spiller musene på bordet - men i morges kom Poulsen hjem igen.

Rejsen, der ellers skulle have varet 5 - 6 uger, var blevet en del kortere grundet dårlige hunde, men de var da nået helt op i 79-Fjorden. De havde haft en glimrende tur, skudt seks bjørne, der imellem desværre en moder med to små unger.

Vi har i aften haft en lille rommik, hvor vi hørte alle deres bjørnehistorier, de spændende jagter efter bjørnen imellem de tårnhøje isskruninger, hvor hundene for af sted efter den flygtende bjørn.

Kai M. Brandt skriver om turen til Brønlunds grav:

De havde også ledt efter Brønlunds Grav oppe på Lamberts Land, men de kunne ingen finde.

Da de nåede op til Lamberts Land, lå de et par dage over for at prøve at finde Jørgen Brønlunds grav.

Efter Høeg Hagens og Mylius Erichsens død nogle dage forinden var han søgt ind i en klippespalte vel vidende, at han ikke kunne klare at nå hjem til Danmarkshavn. Han var på daværende tidspunkt plaget af forfrysninger og sult og havde kun en lille trækslæde med sine sidste ejendele.

Han døde i den klippehule. Undsætningsholdet fandt ham her, samt hans optegnelser og dagbog.

Han førte normalt sin dagbog på grønlandsk, men den sidste melding han skrev var på dansk! Han havde tømt sine lommer, fordi han vidste at hans kammerater nødigt ville søge efter noget på hans døde krop når de fandt ham.

Han blev stensat i hulen, og vores opgave var at se om hans grav var uforstyrret! Desværre var hele området dækket af dybe snedriver, så nordholdet fandt ikke graven selvom de ledte hele dagen.

Siriuspatruljen fandt graven nogle år senere, og der blev sat en varde med mindeplade op på stedet.

Dagens Temp: Min: -12,0 Max: -9,0.

Tirsdag den 24 - 5 - 49.

Tågen har i de sidste dage ligget lavt over Danmarkshavn.

Villy har fødselsdag i dag. Han fik i morges, under stor pragt, med Dannebrogsflag og deslige, serveret kaffe på køjen.

Dagens Temp: Min: -11,0 Max: -5,0.

Onsdag den 25 - 5 - 49.

Dagens clou har været den store kombinerede filmen og jagt på en flok moskusokser.

Det startede med, at Poulsen kom farende herover og spurgte, om der var nogen, der ville med ud at filme en flok okser, der travede rundt ude ved vores skyhøjdemåler.

Poulsen, Kasper og jeg, samt en hund, gik derud imod, men okserne var trukket så langt væk, at vi blev enige om, at Poulsen skulle få fat i en jeep.

I mellemtiden skulle Kasper og jeg tage hundene og gå op over fjeldet, så vi kom bag dem. Okserne vil, når de føler sig forfulgt, altid søge at komme op over et fjeld - og det var det, vi skulle hindre.

Da vi kom op på toppen af Termometerfjeldet, opdagede vi dem, de gik og græssede nede i en lille sænkning. Hvad det var de kunne spise, ved jeg ikke, det er ikke meget græs, der gror her mellem klipperne.

Vi lagde os bag nogle sten ca. 200 meter derfra, og her kunne vi rigtig studere dem nærmere.

Det er et underligt dyr, en mellemting mellem en ko og et får, påstår dem der ved besked. Jeg synes nu den ligner mere en ko. Den har nogle væmmelige krogede horn, som jeg ikke tror, er videre rare at komme i nærheden af. Krop og hoved synes at gå ud i et grundet den langhårede pels.

Kasper, der jo har sin naturlige trang til at skyde alt levende vildt, kunne næsten ikke holde fingrene fra aftrækkeren, han tog dem på kornet og sagde "Got". Jeg måtte hele tiden ligge og sige "namik doro", nogle af de få grønlandske gloser jeg har lært, hvilket betyder "ikke død". Det lyder underligt, men han forstod meningen.

Da jeepen kom, blev de lidt urolige og begyndte at løbe op over fjeldet. Vi slap så hunden løs på dem, - og så fik de travlt, omkring og ned igen, men de kom lidt fra hinanden, så det lykkedes os at stoppe den ene, det viste sig at være en kvie.

Så kom Poulsen med apparatet, men vi havde vore vanskeligheder med at få dyret til at bevæge sig, men ved hjælp af et par små sten og lidt skrig og skrål fik vi den da i gang, ganske vist ikke så meget.

Under dette måtte vi hele tiden have Poulsen dækket med en riffel, han var helt inde på livet af den, og man kan jo aldrig være sikker på, om den vil gå til angreb. Da den ikke var meget ivrig efter at røre på sig, lod vi den være, dog efter at have kørt et par meter film.

I mellemtiden havde hunden fået standset resten af flokken nede i dalen en lille kilometers vej derfra. Okserne som - når de får forfølgerne for langt ind på livet - straks stiller sig i "karre", de stod nok så nydeligt, mens tyren gjorde et par udfald mod hunden, dog uden at ramme.

Vi gik nu over fjeldet, mens Villy kørte jeepen udenom. Hunden var nu blevet træt af legen og løb hjem. Okserne, der så deres fjende løbe væk, begyndte atter at løbe op af fjeldet, og lige i armene på os. Vi mødtes på halvvejen, og der stod vi så; - Det var jo ikke nemt at få dem til at vende om, ned skulle de, tyren skulle skydes, og de skulle jo også fotograferes.

Vi begyndte så igen med sten og skrål, men intet hjalp. Så gik Kasper i gang med pisken, mens Poulsen lod apparatet snurre. Ikke fordi det rørte dem synderligt, de trippede lidt rundt omkring kalvene, mens de gloede nok så ondskabsfuldt på os, hvilket der ikke er noget at sige til, nu har de gået her i deres rige i mange år, uden at være generet af de underlige tobenede skabninger, og så stritter de endda med sten!

Endelig, efter en halv times forløb, begyndte koen og kalvene at kravle ned af fjeldet. Vi løb hurtigt ned til jeepen, men inden vi nåede ned, havde de fået fart på, og op igennem dalen gik det for fuld speed. Tyren derimod var blevet stående, og den fik Kasper så lov til at skyde. Han ramte den med to skud, det sidste fik den lige i "bladet" og så var den færdig.

Vi andre prøvede nu på at indhente resten pr. jeep for at tage nogle film.

Da vi kom ca. fem kilometer vestpå, opdagede vi dem, de løb helt ovre ved slugten ud til Stormbugten, så det var umuligt at nå dem.

Vi vendte så om og kørte tilbage til Kasper, som i mellemtiden havde flået og til dels parteret det skudte dyr. Her læssede vi det hele på vognen, og så gik det hjem til stationen igen.

Dagens Temp: Min: -6,0 Max: -1,0.

Torsdag den 26 - 5 - 49.

I dag er jeg begyndt at rense mit moskusskind.

Det er et "dejligt" stykke arbejde. Nu har skindet været i Maskinrummet et par dage, så er det så meget tøet op, at jeg kan begynde at rense det for spæk og kødtrevler. Når det er i orden, skal det spændes ud, så det kan hænge og tørre.

Dagens Temp: Min: -4,0 Max: 0,0.

Fredag den 27 - 5 - 49.

Kasper måtte i aftes gå til køjs, da han følte sig sløj.

I morges var han meget syg, han blev flyttet over i Hansens kammer - han er sammen med Brandt og Eli på en inspektionstur i Dove Bugt. Sygdommen udartede sig med kraftig hovedpine og lammelse i flere lemmer. Der blev udkastet mange teorier, enkelte mente, at det nok var trikiner, da han havde spist en mængde halvkogt Bjørnekød på rejsen nordover.

Vi har for et par måneder siden fået telegram fra vestkysten, at vi skulle sørge for at koge og stege de dyr, vi skød her, godt, da der på flere pladser derovre var kommet tilfælde af trikinforgiftning med dødelig udgang!

Hele aftenen måtte jeg ligge og holde forbindelse med Angmagssalik, så vi kunne få fat i en læge. Han mente nu ikke, det var andet end en kraftig Influenza.

Dagens Temp: Min: -5,0 Max: -2,0.

Kai M. Brandt skriver om inspektionsturen til Dovebugt:

Vi forventede at starte den 23. maj med en stor rejseslæde og en mindre slæde. Begge med ni hunde i spandet. Vi skulle gennemrejse Dovebugt helt til Besselsfjord i syd, hvis hunde og slædeføre tillod det. Vi skulle helst besøge samtlige små jagthytter og, som nordholdet, kigge efter fremmed aktivitet i området.

Slæden og hundene - uundværlige redskaber
Slæden og hundene - uundværlige redskaber

Jeg havde nogen tid forinden købt Poulsens rejsepels i isbjørneskind med bjørnebukser og skindstøvler. Derudover hans store Colt 45 automatpistol. Nu skulle vi stå vores prøve. Vi havde jo sørget for at oprette et depot i Mørkefjord, både med hundefoder og petroleum, så vi kunne starte med ret lette slæder på første dagsrejse. Vi skulle rejse om natten, da solen gjorde sneen blød i dagtimerne.

Vi tog af sted kl. 22 i klart vejr med blot let vind. Da hundenes glæde over igen at skulle ud at rejse havde lagt sig, blev kørslen rolig, og vi kom ind i Dovebugt. Vi fulgte kysten i Stormbugten og passerede Orienteringsøerne. Ved Snenæs blev føret lidt dårligere. Visse steder hård skaglet sne, skiftende med dyb blød sne.

Fire timer senere nærmede vi os Mørkefjordshuset. Da fik Eli øje på seks sæler på isen og vi gjorde holdt. Vi blev sat til at passe på hundene, der også havde set sælerne. Vi holdt hundene dækket med pisken, mens Eli bag sit skydesejl kravlede ud mod sælerne. På et tidspunkt vendte Eli hovedet mod os, for at få hundene til at være mere rolige. Det blev af hundene opfattet som marchordre og vi stakkels amatører blev rendt over ende. Hansen nåede at springe på Elis slæde, hvorimod jeg led den tort at blive kørt over af min egen slæde. Der skete heldigvis ingen skade på mig, da bjørnepelsen tog af for skrammerne, men mit pistolhylster blev flået - og min stolthed som hundekusk krakelerede! Sælerne forsvandt i deres åndehuller, og vi fortsatte til Mørkefjordshuset.

Vi brugte resten af natten til at gennemgå depotet og pakke slæderne til næste nat. Vi besluttede at ændre hundespandenes sammensætning, da vores slæde var tungere, så Eli afgav to af sine kraftigste hunde til os og fik de to store hvalpe Claus og Tromle i stedet. De var såmænd stærke nok, men trængte til lidt disciplin. Hansen og jeg fik til gengæld Tøsen og Qernersuaq, der var fine trækhunde. Qernersuaq var jo vores gamle kending. Vores "operation" på ham havde gjort underværker, nu var han blevet en glad slider. Tøsen var stationens stærkeste tæve og bedste bjørnehund. Hun kom nu i spand sammen med sin søn Nikolaj, der slægtede sin moder på.

Vores førerhund var Basse, der var en klog, tætbygget hund, men noget af en skuespiller. Når han efter et par timers kørsel syntes at vi trængte til et hvil, begyndte han at løbe på tre ben. Så stoppede vi for at undersøge hans pote. Der var såmænd aldrig noget galt - men sit hvil fik han!

Vi fortsatte næste aften forbi Mørkefjorden og Vædderen, der tårnede sig op på højre side. Næste stop var Port Arthurhytten ud for Røde Ø. Hytten var i fin stand, så lille den end var, med en lille rundmavet kabysovn, en køje og et lille bord. At beskrive denne hytte er, som at beskrive de fleste andre i Dovebugt. De var opført af danske og norske fangstmænd som jagthytter og blev som regel kun brugt til en enkelt overnatning. De var oftest to gange tre meter. Skelettet var tømmerstokke beklædt med pakkassebrædder og udvendigt beslået med tagpap. Meget ofte var der brugt drivtømmer fra Sibiriens skove eller affaldstømmer udsendt af fangstkompagnierne. Et lille vindue i gavlen med en træskodde, samt et lille bislag ved døren, der indeholdt lidt kul og petroleum.

Men ens for dem alle var det uskrevne reglement. Når hytten blev forladt skulle petroleumslampen stå på bordet, med glasset liggende ved siden af. Et par halvt åbne æsker tændstikker med nogle få tændstikker trukket frem, lå ved siden af. Der var taget kul ind til ovnen, og optændingsbrænde og petroleum stod klar til optænding. Alle disse forholdsregler, fordi den næste gæst kunne komme med forfrysninger i hænderne.

På bordet lå hyttens dagbog med meddelelse om sidste gæst. I dette tilfælde stod der sidst i dagbogen: "Ankommet i kraftig blæst med snefygning fra Aalborghus, forventer afrejse i morgen til Hvalrosodden, hvis vejret tillader. Alt vel"! Dagbogen var underskrevet af en af slædepatruljens folk, den 16/5 1941! Altså havde hytten været ubesøgt i syv år!

På en hylde over køjen var opstablet noget proviant samt nogle gamle bøger. Under køjen lå et lille lager af kødkonserves, tændstikker og ammunition til jagtvåben. Det var alt! En ussel lille hytte, men et himmerige hvis man ankom med forfrysninger og klamme klæder og sovepose. Den lille ovn kunne på få minutter varme hytten op og tørre alt ens grej. Lå man på den knoldede madras, kunne man læse indskrifterne på pakkassebrædderne. "Otto Mønsteds Fabrikker", "Ruga Knækbrød" og "Th. Wessel & Veet", og bag kakkelovnen, blikskilte fra "ADAMAS CIGARETTER" og "GARGOYLE MOTOROLIE"! Havde man tid, kunne man læse første del af "De tre Musketerer" og være heldig at få anden del i den næste hytte.

Vi drak en kop te inden vi fortsatte mod Kap Stop-hytten, hvor vi ville telte for natten. Vi havde tungt føre, men solen kiggede frem fra nord og satte humøret op. Sælerne lå på isen og fristede Eli, men belært af erfaringerne ville vi vente til Kap Stop. Vi fik teltet rejst og fodret hunde, før Eli kravlede ud mod elleve sæler, der nød solen som vi. Hansen og jeg kravlede op på fjeldet ved Kap Stop-hytten, der i øvrigt var næsten dækket af en stor snedrive.

Heroppe fra var der en pragtfuld udsigt ind over Brede Bræ, der fangede solen og gav os en fantastisk oplevelse. Hele Borgfjorden var opfyldt af enorme isfjelde der var bundet af isen. Det er bestemt ikke nogen overdrivelse, at fjeldene var store firkantede kolosser på adskillige hundrede meter og 30-40 meter høje. Der må være enorme havdybder her, da det jo kun er cirka 1/10 der stikker op over vandet!

Eli havde ikke haft lykken med sig, så vi spiste et solidt måltid, og krøb så i rensdyrsoveposerne.

Den 25. maj lod vi teltet stå og startede ind mod Brede Bræ, med næsten tomme slæder. Vi havde kun hundefoder til to dage tilbage og håbede på jagt. Vejret var fint med højt solskin, og vi kiggede efter bjørn inde mellem de store isfjelde. Eli kravlede op på et højt isfjeld og mente at have set en sæl på isen. Vi tog af sted, men efterhånden som vi kom nærmere kunne vi se at det blot var en stor sten på isen. Tågen begyndte at krybe frem indefra bræen, og snart kørte vi nærmest i ærtesuppe med snefog i ansigtet. Hundene kunne selv holde sporet tilbage langs Edwards ø til lejren.

Næste dag startede vi ved 13-tiden med at bryde lejren ned. Vi tog samme rute, og ved Edwards Ø tog vi østover mod Godfred Hansens Ø. Tågen lå stadig tæt og vi krøb til fjelds nogle gange for at orientere os. Sidste gang vi var oppe så vi, at tågen var lettet og kun lå langs jorden. Vi var på rette vej og kunne se øens sydside.

Vi tog trøstigt videre mod Aalborghus og snart var tågen helt væk. Da vi ankom til huset så vi en stor sæl på isen. Eli så meget målbevidst ud da han krøb ud mod den. Vi andre pakkede ud og ryddede sne ved indgangen, så vi kunne komme ind i huset.

Aalborghus var en overvintringshytte med plads til to-tre mand. Der havde heller ikke her været mennesker siden 1941. Mens vi gjorde klar til spisning dukkede Eli op. Han havde fået sin sæl og var lykkelig. Nu havde vi mad til et par dage til hundene. Eli foretrak at spise sælkød, så vi fortrak ud til hundene i solskinnet, da en dansk næse har svært ved at kunne lide lugten af kogt sæl. Hundene havde fået deres ration af sælkød, så de så overmåde tilfredse og mætte ud.

Da nu vejret var bedret, ville vi forsøge at nå sydenden af Dovebugt og samtidig prøve at gå på jagt. Vi havde stadig for lidt hundefoder til den resterende rejse. Vi startede om aftenen og tog sydover mod Kap Peschel. Vi tog gennem Engelhard Sund og stoppede ved den pragtfulde fjeldformation Orgelpiberne. Som navnet antyder havde de form som baspiberne på et kæmpemæssigt kirkeorgel. De var op mod halvanden kilometer høje og fik os til at føle os som menneskemyrer.

Vi lavede te og nød det pragtfulde vejr. Vi var omgivet af frosttåge, så rimkrystallerne hang i luften og gengav solskinnet mangedoblet. Eli tog igen på jagt efter en sæl, der lå på isen og nød solen som vi. Han fik den, en stor sortside som blev pelset og udskåret.

Vi fortsatte mod syd, men både Hansen og Eli begyndte at beklage sig over begyndende sneblindhed. De havde letsindigt nok undladt at bruge snebriller. Det blev efterhånden værre med deres syn, så vi teltede på isen lige før vi nåede Kap Peschel. Jeg lavede tekompresser, som de lagde på øjnene for at tage toppen af smerterne. Jeg fejlede ikke noget, da jeg havde solbriller indbygget i mine briller.

Jeg fodrede hunde og lavede mad og holdt dem med friske tekompresser.

Næste morgen havde de det nærmest værre, så vi besluttede at tage nordpå, da vi ikke vidste hvor længe sneblindheden ville vare. Jeg brød lejren ned og spændte hundene for. Eli måtte sidde på forreste slæde, med bind for øjnene. Hansen og jeg på bageste slæde. Jeg lod Eli få mine hunde, da jeg kunne styre Basse med tilråb fra min slæde bagved.

Jeg måtte sande fangstfolkenes ord: "Dovebugt er helvedet før Danmarkshavn!" Føret var rædselsfuldt. Blød sne så hundene sank i til bugen. Vi kørte efter Røde Fjeld på Koldeweyøen, men syntes ingen steder at komme. Vi stoppede undervejs og drak te og skiftede kompresser. Jeg var imponeret over så lidt jamren jeg hørte fra mine kammerater, da sneblindhed er meget smertefuldt.

Hen under morgenstunden stoppede vi og slog teltene op. Hundene var meget trætte og faldt straks i søvn efter jeg havde fodret dem. Vi prøvede at tage forbindingerne af inde i teltet, men øjnene var hævede og helt lukkede. Så vi krøb i poserne og afventede hvad næste dag havde til os.

Efter morgenmaden næste morgen, insisterede begge patienterne på at nøjes med snebriller. De var trætte af ikke at kunne være med til noget. Vi fortsatte kørslen mod nord i lidt bedre føre og ud for Bergs Fjord mødte vi bjørnespor. Vi så bjørnene, tre i alt mod øst, mens hundene tog færten af sporet, og drejede mod vest. Jeg måtte affyre et skud i luften, for at få hundene til at stoppe op og kigge sig omkring. Først da fik de øje på bjørnene.

Vi tømte slæderne på isen og forfulgte bjørnene. Da vi nærmede os dem skiltes de, og den største stak af mod syd, mens de to andre løb mod nordøst. Eli valgte at forfølge den store, mens Hansen og jeg tog af sted efter de andre. Jeg slap Tøsen og Nikolaj løs og efter et par hundrede meter fik hundene stoppet begge bjørne, ved at nappe dem i haserne. Da vi nåede dem løste jeg de øvrige hunde, så vi ikke endte midt i slagsmålet. Vi fik hurtigt bjørnene nedlagt, og kaldt vore hunde sammen selvom de var frygtelig ophidsede over jagten.

Vi kiggede efter Eli, men han havde haft besvær med at stoppe bjørnen, da hans hunde ikke var bjørnevante. Han kom dog omsider og var i pragtfuldt humør over fangsten. Vi rejste teltene, og pelsede alle tre bjørne. Elis var den største, en stor hunbjørn, mens de andre to var meget store ungbjørne. Både Hansen og Eli havde totalt glemt sneblindheden i jagtens tummel. Vi spiste kogt bjørnekød, mens vi igen og igen snakkede om jagten. Hundene fik et mægtigt foder og lå med tykke maver og så veltilfredse ud.

Skind i stræk
Skind i stræk

Næste aften gjorde vi klar til sidste etape mod Danmarkshavn.

Vi måtte lave et køddepot af resten af bjørnekødet, da vægten af kødet var for meget at slæbe for hundene. Vi kunne desværre ikke nå frem på en nat, da føret var blødt og tungt og vi måtte telte endnu en dag på isen. Næste nat ved tolvtiden brød vi lejren op og tog nordover. Lidt nord for Bergs Fjord blev slædeføret bedre, mere hårdt og skaglet.

Vi havde ikke kørt ret længe, før vi så helt friske bjørnespor af to bjørne. Vi kunne ikke se bjørnene, men hundene var sikre i deres sag. De var meget opsat på endnu en jagt. Vi undersøgte sporene for at finde den rigtige retning de var løbet. Eli besluttede at følge dem og tømte sin slæde for bagage. Vi kunne se ham krydse rundt i sporet, men pludselig skiftede han retning. Han havde set bjørnene! Han fik nedlagt den ene, den anden sprang i tidevandsrevnen og svømmede væk. Han baksede meget med at få den døde bjørn op på isen, den lå i tidevandsrevnen og han måtte lade hundene trække den op. Snart efter kom han, med bjørnen på slæden.

Vi ventede mens bjørnen blev pelset og spiste et let måltid, før vi fortsatte hjemover. Vi havde måttet lave endnu et depot af bjørnekødet og alle de nedlagte bjørneskind. Vi var bange for at få endnu mere tungt føre og for tunge slæder. Vi blev glædeligt overrasket. Nord for Koldeweyøen var der blankis og resten af hjemturen gik i galop.

Vi nåede hjem til Danmarkshavn klokken halv seks om morgenen.

Lørdag den 28 - 5 - 49.

For første gang i Danmarkshavns historie kunne vi melde positive grader.

Kl. 21.00 var temperaturen oppe på plus 1,2.

Foråret sætter nu også kraftigt ind. En mængde af de store snefaner synker sammen, og der danner sig generende vandpytter imellem stationsbygningen og husene.

Dagens Temp: Min: -7,0 Max: -2,0.

Mandag den 30 - 5 - 49.

Tørnede ud kl. 07.30.

Vejret var det mest skønne, vi nogensinde har haft. Efter at vi havde fået lidt morgenmad, blev Gert og jeg enige om, at vi kunne trænge til lidt frisk luft og motion.

Vi fik riflerne frem og gik så en tur over bag Termometerfjeldet.

Her mødte vi en enlig hare, og Gert der var meget interesseret - han skulle bruge skindet til for i handsker - skød efter den, men det blev en forbier og snart var haren over alle bjerge.

Vi lagde os så på en lille Klippe, nød en cigaret og solen, som varmede dejligt, endskønt temperaturen kun var plus 1. Vi fortrød, at vi havde taget huer og trøjer med, da vi måtte gå og bære på det hele vejen - man ville jo ikke finde på hjemme at gå i skjorteærmer i den temperatur, men heroppe kan det udmærket lade sig gøre.

Da vi havde ligget der og nydt det en halv times tid, fortsatte vi over mod den lille sø "Agurken". Det er et navn vi har givet den grundet dens form.

Der sad også en hare, de to første skud var forbiere, men nu ville den ikke lege mere, så den spænede af sted. Her var jeg så heldig at ramme den med et skud lige igennem hovedet.

Vi flåede den nede ved søen, kødet havde vi ikke brug for, vi ville ingen trikiner have.

Vi drev så lidt rundt i fjeldene derovre, og kl. 11.00 var vi atter tilbage på stationen.

Hansen, Brandt og Eli kom i morges hjem fra en fin inspektionstur i Dove Bugt. De havde haft en god rejse, føret havde ikke været særlig godt, slæderne sank dybt i sneen, og hundene havde besvær med at trække dem.

De havde skudt fire Bjørne, dagen før de kom hjem, de mødte dem på den østlige side af Store Koldewey.

I eftermiddag havde vi en fin pilot og radiosonde, den kom op i 16.000 meters højde.

Dagens Temp: Min: -6,0 Max: +2,0.

Torsdag den 2 - 6 - 49.

Vejret har været fint i de sidste dage, temperaturen har været helt oppe på plus syv grader.

Solen skinner og sneen smelter, så der danner sig store søer mellem husene. Enkelte steder er vi nødt til at lave små broer, så vi kan gå nogenlunde tørskoede fra hus til hus.

Ænder og gæs samt den store havmåge er nu kommet til egnen. Der er en skrigen og skræppen oppe imellem fjeldene.

Gert og Villy - som har været på en to dages tur i Dove Bugt - kom hjem i morges. De havde set en mængde sæler og masser af bjørnespor men ingen bjørne. De havde fundet et sted, hvor en Bjørn havde holdt middag, der lå resterne af en sæl, de tog skindet med hjem, men det var meget ødelagt.

Kl. 21.30 startede de folk, der skulle på Pinsetur.

Til Micardbu startede Erik Christensen, Julle og Frede med en slæde og otte hunde og til Mørkefjord startede Eli, Ingeniør Andersen, Frode Andersen og Gylden med to slæder og tolv hunde.

Der blev kun to hunde tilbage, det er vores to tæver der bærer så raffinerede navne som "Fru Hansen" og "Greta Garbo", de går begge og venter et hold hvalpe.

Dagens Temp: Min: -5,0 Max: +3,0.

Fredag den 3 - 6 - 49.

Efter at have sendt OBS'en kl. 03.00 blev Sørensen og jeg enige om, at det var alt for fint vejr til at sove i, så vi bestemte os til en lille rask spadseretur. "Fru Hansen", der havde været på radiostationen hele natten ville med.

Vi gik ud mod den sø, der hentes vand i, og heldigvis havde vi taget gummistøvler på. Nu var det længe siden, jeg havde været den vej, men sikke en forandring der var. Det var næsten ikke til at komme igennem, hele kæret var tøet op, og vi sank langt i.

Vi kunne klare den, det var værre med "Fru Hansen", hun kom stønnende en halv snes meter efter os og det kneb, når hun skulle over et stort vandhul. Kunne hun klatre uden om, gjorde hun det, men til tider var det ikke nemt for hende at få maven med over.

Selve søen var nu dækket af et flere cm. lag vand over hele isen, og enkelte steder var der små bække fra de omkringliggende store snefaner.

Her opdagede vi den første Kjove, endnu en fugl der varslede, at sommeren var kommet til Danmarkshavn.

Da vi kom over til slugten, gik vi op over den nordlige ende af Harefjeldet. Heroppe havde vi den skønneste udsigt ned over stationsterrænet. Herfra synede husene og de høje master intet i sammenligning med den storslåede natur, vi her havde for os.

Danmarkshavn med master
Danmarkshavn med master

Her fandt vi enkelte rypepar, hunnen har nu skiftet fjerpragt; nu er den brun, mens hannen beholder sine hvide fjer hele året rundt.

De er ikke nemme at få øje på, det første man ser, er gerne hannen, han sætter sig på en lille klippe et stykke fra hunnen, således at han afleder opmærksomheden fra hende, mens han selv er et rigt bytte for ræve og evt. jægere.

Vi sad længe og betragtede sådan et par. "Fru Hansen" var ikke videre interesseret, hun lå for fødderne af os, og lod rype være rype. Men sikke et spektakel, de kan lave når de føler sig truet.

Vi så også mange harer. Det er et vældigt sjov at se dem. Når de starter, tager de gerne de første halve snes skridt på bagbenene i små hop.

Særlig bange for mennesker er de ikke, stationens harer, som det hedder, kommer tit ned i nærheden af husene og spiser det affald, der bliver smidt ud fra kabyssen.

Vi kravlede videre, landet her er ikke andet end små kløfter og dale, stenene er meget forvitrede af den strenge frost, enkelte kan pilles fra hinanden i store flager.

"Fru Hansen", med hele sin ufødte familie, fulgte os troligt på vores vej igennem dette terræn, ganske vist kunne det tage sin tid, men hun skulle nok komme med.

Endelig nåede vi op på toppen, og hvilket panorama lå nu for vore fødder.

Mod vest havde vi hele slugten, Stormbugten og en del af Dove Bugt.

Dette øde landskab lå her stille og roligt, kun afbrudt af enkelte fugleskrig, mens solens stråler spillede i de store isfjelde, der var frosset fast i Bugten.

Mod syd havde vi Lille - og Store Koldewey, Maroussia og Storisen, mens udsynet mod øst og nord var stærkt afgrænset på grund af de højere fjelde.

Vi gik ned i slugten. Her fandt vi en lille elv, der så småt var begyndt at løbe, det dejligste klare vand fik vi at drikke her.

Nu fulgte vi kysten langs Harefjeldet, forbi Bådskæret.

Her mødte vi desværre tågen, som kom rullende ind fra havet.

Vi søgte så op på fjeldet, til tider ligger tågen ikke så højt, uden at man godt kan gå oppe på et fjeld i det dejligste solskin, mens man nede har en væmmelig tyk tåge.

Tågen var imidlertid tyk hele vejen, så vi skyndte os hjem, vi skråede ned over landet, og kom ud på Vestre havnemole, hvor vi lige var henne og kigge på den varde, som Miss Louise A. Boyd havde rejst i 1938 på sin turistrejse med "Veslekari".

Vi gik nu over havneisen hjem, og nåede lige hjem til kaffetid. Villy havde ikke rigtigt kunne forstå, hvor jeg var henne, han kunne ikke finde mig i køjen da han gik på vagt.

Jeg gik til køjs og sov til kl. 17.00.

Resten af dagen var vejret dårligt, om end ikke tåget, så lave stratocumulus på himlen og ingen sol.

Søndag den 5 - 6 - 49.

Pinsedag forløb stille og roligt.

Vejret har været overskyet og gråt de sidste dage, og det er ikke bedre i dag, så der var ingen lyster til store udflugter.

Efter frokost gik Poulsen og Kasper en tur østpå. De vendte hjem med en lille fjordsæl, som Kasper havde skudt ovre i Østersøen.

Jeg havde eftermiddagsvagten i dag, men vi havde ingen pilot og radiosonde, da vi atter havde dårlige kortbølgeforhold, det var umuligt at komme af med noget på KB.

Aftenen gik med en stille drink, mens vi deltog i en lille rask "hvem-ved-hvad"-konkurrence om en dåse syltede blommer - som ingen ville vinde.

Mandag den 6 - 6 - 49.

I formiddags vendte de to slædehold hjem efter en god tur, men et dårligt vejr.

Micardbu-holdet havde næsten været fireogtyve timer om at nå derop, men det var gået bedre hjemover. De havde ingen jagt haft, kun nogle enkelte rævespor var observeret.

Holdet fra Mørkefjord vendte hjem med tre bjørne, som Eli og Frode Andersen havde skudt på en lille jagttur ved Vindseløen i Dove Bugt.

Gylden var på udturen faldet i en bred revne, han måtte klæde sig af ude på isen, og så ned i en sovepose mens han blev kørt til huset.

"Fru Hansen" fødte i aften kl. 19.30 en lille velskabt hvalp, hvilket køn vides endnu ikke. Danmarkshavns beboere følger spændt bulletinerne, som udløber fra "Klinikken" - en kasse med træuld bag 4-Mandhuset, hvor Fruen er indlagt. Der ventes på flere arvinger. Fruens helbredstilstand er udmærket, de sidste dage har Fruen været aktivt deltagende i alle de jagt- og spadsereture, der fandtes.

Tirsdag den 7 - 6 - 49.

"Fru Hansen" fik i nattens løb to hvalpe til, men befinder sig udmærket. Dog skælder hun slemt ud, når nogle af de andre hunde nærmer sig kassen. Måske ved hun af bitter erfaring, at de vil æde hendes yngel.

Radioforholdene er blevet lidt bedre i dag, men vejret er stadig skyet og gråt.

Søndag den 12 - 6 - 49.

Ja, jeg er sprunget let hen over de sidste dage, men her er ikke sket store nyheder. Grønlænderne har sammen med Kokken været på en to dages tur i Dove Bugt, de kom hjem med fem sæler, så nu skal vi til at spise sællever. Det skulle være den fineste lever man kan få, men jeg kan nu ikke lide det.

I eftermiddag var Brandt og jeg en tur østpå, vi gik over til Østersøen, hvor der lå en enlig sæl ude ved en bred revne, som strakte sig over hele bugten. Nu var ingen af os klædt på til at gå på sæljagt, men da jeg havde riffel på, syntes vi ikke, vi kunne lade chancen gå fra os uden at prøve.

Når man skal på sæljagt, skal man helst være klædt i hvidt fra top til tå og desuden have et lille skydesejl - et lille hvidt sejl på to små meder, hvor "Bøssen" kan spændes fast på. Og så maver man sig langsomt, meget langsomt ind på sælen, idet man hele tiden sørger for at have vinden imod, da sælen ellers hurtigt lugter en, og med lille slag med halen vil forsvinde i sit åndehul.

Nå, jeg skulle jo prøve og jeg var klar over, at jeg ikke kunne komme alt for tæt ind på dyret, da min påklædning stak alt for meget af på baggrund af den hvide sne, og jeg havde ikke lyst til at kravle 500 meter frem i sneen.

Da jeg var ca. 200 meter fra den, løftede den hovedet, jeg faldt ned med det samme, men var nu klar over, at skulle jeg have den, så skulle det være nu, den havde uden al tvivl luret mig, og ventede nu på, hvad jeg ville.

Jeg fik den på kornet, men ak og ve. Det var en forbier, den slog et lille slag med halen og så var den væk. Jeg gik derned, men jeg tror ikke, den var ramt, der var ingen blodspor.

Kommer man så tæt på en sæl, at den ingen chance har, skal den helst rammes i nakken eller igennem øjet, da det er de eneste steder, man kan være helt sikker på, at den er død med det samme.

Hvis der efter skuddet er så meget liv, at den kan nå at vælte sig i vandet, gør den det, og på denne årstid synker den straks, mens den om vinteren og foråret flyder ovenpå.

Brandt var blevet i land, og i mellemtiden var han gået ind i bunden af bugten, her mødtes vi og sad og nød en smøg.

Vi startede så over mod Termometerfjeldet, hvor vi mødte Frede, han havde skudt en rødstrubet lom ovre ved den lille sø på østsiden af fjeldet.

På resten af vor vandring så vi ikke meget vildt, en gammel Moskustyr var det eneste, men den lod vi gå.

Villy havde også været ude, han kom hjem med to troldænder.

Gert var i aften lige nede i havnen og skyde en måge. Den målte fra næb til halespids 72 cm., og den havde et vingefang på 155 cm. Så man vil forstå, at det ikke er en hel lille måge af den slags, der er derhjemme.

Fredag den 17 - 6 - 49.

Endelig solskin i Danmarkshavn igen.

I morges var her letskyet - og op på formiddagen klarede det helt op, og resten af dagen har vi haft nogle små fine skyer hængende.

I eftermiddag har vi haft en fin pilot og radiosonde, 10.740 m. Nu har vi i mange dage haft overskyet vejr, så vi var kommet helt ud af vanen med det arbejde.

I går var der rengøringsvanvid på radiostationen. Jeg havde morgenvagten; Villy og Gert tørnede ud kl. 08.00 og så mødte vi op med spande, primusser og klude. Jeg pudsede kobberrør - fra senderne - mens Villy og Gert gik i gang med vinduerne. Senere blev senderne og væggene vasket, og vi sluttede med at skure gulvet to gange. Vi var først færdige kl. 19.00.

Tømrerne er nu i fuld gang med at lægge det sidste lag tagpap på husene. I dag blev de færdig med radiostationen og pakhuset. Grunden til Brintskuret er blevet færdigstøbt i går.

Middagen stod i dag på noget meget raffineret nemlig: Kogt sælkød, det skulle være meget sundt og nærende, men jeg kan nu ikke få det ned. Der skydes nu så mange sæler, og okserne er blevet fredet, så vi er nødt til at gå ombord i sælkødet.

Kasper er den, der endnu ligger med rekorden angående sæl. Forleden aften, mens vi sad og spiste, rejste han sig pludselig og sagde "Pussi", hvilket betyder sæl. Han gik da også med det samme, og senere så vi, han gik ud mod sælen med skydesejl og riffel.

Han mavede sig langsomt ind på dyret. Første gang han skød lammede han den, men heldigvis så meget, at den ikke kunne kaste sig i hullet, og så fik den en gennem hovedet.

Lørdag den 18 - 6 - 49.

Kom allerede ud af køjen kl. 07.00. Formiddagen gik med at stryge tøj.

Lige efter frokosten måtte jeg i gang med at tage mit moskusskind ned, Ingeniør Andersen skulle til at male. Jeg fik det ved samme lejlighed pakket og syet ind i sækkelærred, så det er klar til hjemsendelse.

Vejret var strålende, ganske vist lå der ude ved Lille Koldewey nogle tågebanker, men jeg regnede med, at de ville blive liggende, så jeg bevæbnede mig med riffel og jagtgevær - jeg ville en tur ud til søerne for at se, om der skulle være en enkelt gås eller and.

Der var ikke meget vildt derude, nogle enkelte ænder var det eneste jeg så, jeg skød efter dem, men kunne ikke ramme. De er ikke så nemme at komme i nærheden af, som ryperne var.

Jeg travede rundt derude i to timer, den lille sø er nu helt isfri, hvorimod vandafhentningssøen er dækket med is på midten.

Jeg var hjemme igen kl. 16.00, og mit eneste jagtudbytte var en lom, som jeg fandt derude - Julle havde skudt den i går, men kunne ikke få den, da den lå midt i søen.

Mandag den 20 - 6 - 49.

Vejret har været meget tåget i de to sidste dage, solen har vi ikke set meget til.

Den højeste temperatur, der blev målt på Grønland i dag, var plus 19,0 grader, den blev målt nede på Ellaø.

Kasper og Eli har været på sælfangst fra lørdag aften. Kasper kom hjem i går aftes med tre sæler, mens Eli først kom i aften.

Han skammede sig meget over, at han, som den ældste, ingen sæler havde fået. Han mente, at vi ville se ned på ham af den grund. Deres tankegang er meget barnlig.

Onsdag den 22 - 6 - 49.

I nat sprang elven op!!

I aftes var Hansen, Sørensen og jeg en lille tur ude ved vandfaldet bag "Achton Friis"-klippen. Vi kunne høre det bruste oppe i fjeldene, så vi ville ud at se, om det var begyndt at løbe.

Vi havde et ualmindeligt fint vejr, skyfrit og stille. Den højeste temperatur vi målte var plus 15,0 grader, og det var en af de laveste her på nordøstkysten.

Alle de store snefaner synker nu sammen, og ved foden af dem pibler vandet frem i små bække for senere at samles i større. Oppe ved Vandfaldet løb det meget kraftigt, men det forsvandt ind under en stor Snefane, som der intet afløb var fra, så vi var klar over, at det ikke ville vare længe, inden der gik hul, og så ville hele kæret få vand.

Vi fulgte nu elven op imod den store sø, for at se om den kom derfra - det gjorde den - men vi kunne ikke se, om søen fik tilførsel fra den store Ishule (Gnipahulen).

Kai M. Brandt skriver om Gnipahulen:

På vores næste halve fridag, den 8. august, var vi nogle stykker, der havde planlagt at besøge Gnipahulen. Vi havde læst i Achton Friis' bog om Danmark-ekspeditionen, at den skulle ligge seks-syv km. oppe af vores vandelv.

Gnipahulen var et usædvanligt naturfænomen, som havde gjort et dybt indtryk på Achton Friis. Den var mange hundrede år gammel, ja måske årtusinder.

Ishulen var dannet mellem to fjeldmassiver, der dannede et stort M. I bunden af hulen løb vores vandelv, der afvandede det store fjeldområde bagved.

Hvert efterår frøs elven og lukkede hulens indgang. Når sommeren kom, opstod der et enormt tryk inde i hulen, så indgangen sprængtes med et mægtigt drøn.

Metertykke isklumper slyngedes ud og langt ned ad elven. Når der så var faldet ro over området, kunne man trænge ind i hulen.

Nogle år var åbningen stor som en ladeport. Andre år måtte man krybe ind på hænder og knæ.

Lige indenfor var der et kæmpemæssigt rum, så stort som en domkirke.

Achton Friis skriver:

"Domkuplen var så høj, som syv mand ovenpå hinanden".

Hulens loft kunne gennemskinnes af dagslyset og gav hulen et fantastisk lys i blå og grønne nuancer.

Her stod "Isdronningens Alter", et stivnet vandfald med de mest fantastiske farver og former. Stalaktitter - som det ville hedde på græsk - hang ned fra loftet som kæmpemæssige vindrueklaser i skønne farver.

For at blive i sproget, dannedes der stalagmitter under dem, lige så smukke. Hyppigt, rundt om, hvor disse mødtes, til fantastiske issøjler fra gulv til kuplens loft. Man fik en underlig følelse af at have fået sit livs største oplevelse. Man kunne kun stå andægtigt stille og lade indtrykkene trænge ind. Man følte sig lille og uanselig, med tanken - "Huen af og på knæ!"

Det er uhyre få der har oplevet Gnipahulen!

Hvem der har fået den ide at kalde den sådan, er uvist. "Gnipa" er oldnordisk, og betyder "Hel" - dødsriget! Jeg synes ikke den gav mig anden følelse end usigelig fryd og andagt.

Danmark-ekspeditionen trængte ind bag "Isdronningens Alter", og kunne afgøre at hulen var 300 meter dyb. Man skulle forcere flere vandfald af is, og endte oppe på 70 meter over havets overflade, og hele resten af hulen lå i dybeste mørke. Måske derfor navnet: dødsriget!

Da vi forlod hulen var vi alle tavse.

Indtrykket havde været for overvældende til at sige noget! Men mindet vil aldrig blegne.

Heroppe opdagede vi en stor flok moskusokser, en tyr og fire køer samt to små kalve. De gik og græssede på plateauet foran søen og da de ikke havde opdaget os, kunne vi komme dem meget nær. Imidlertid varede det ikke længe, inden tyren fik færden af os, og pludselig stak de af.

Nu da de er i sommerpelsen, hænger ulden og dasker i store totter omkring dem, så det var et festligt syn at se - selv de to små kalve gik ikke af vejen for en lille rask løbetur, de løb hele tiden imellem tyren og køerne, de fulgte søen rundt, og tog så retning op imod Termometerfjeldet.

Vi gik nu ned til Vandafhentningssøen, og den fulgte vi så langs med, indtil vi nåede kæret. Her var vandet også begyndt at løbe, vi måtte nu skynde os hjem, da det var ved at være kaffetid.

Senere var der fire mand ude ved vandfaldet, og nu var det brudt igennem, og store dele af kæret var allerede oversvømmet, så vi ventede jo hvert øjeblik, at nu ville der være så meget, at det ville løbe ud i elven.

I dag er det knapt så fint vejr, himlen er overskyet og temperaturen er kun plus 9,0 grader, men vi har haft en del varme fønvinde.

Torsdag den 23 - 6 - 49.

Det var det fineste vejr man kunne tænke sig da jeg tørnede ud i morges, plus 8,0 grader og ikke en sky på himlen.

Poulsen, Hansen og Eli skød i morges fire hunde. Nu da det er begyndt at knibe med hundefoder, kan vi ikke have alle de hunde gående, så nu bliver der tyndet ud blandt de gamle.

Det var "Metusalem", "Ham med Badebukserne" (grundet den store brune plet han har på bagdelen), "Ham med Piberenseren" (da hans hale lignede en piberenser) og "Druk" (Han havde en gevaldig rød næse), der måtte lade livet.

De er nu på vej til de evige jagtmarker, hvor der er mange store sten - lygtepæle findes ikke på Grønland - og hvor der er masser af spæk og dejligt hvalroskød.

I formiddag fik jeg tiden til at gå med at hjælpe kokken, vi skal jo have fest i aften, så der er en del ekstra arbejde i kabyssen.

I spisestuen var følgende plakat slået op:

"HERMED INDBYDES BEBOERNE AF DANMARKSHAVN TIL DEN STORE SANKT HANS- OG MIDSOMMERFEST TORSDAG DEN 23 JUNI 1949

FESTLIGHEDERNE TAGER DERES BEGYNDELSE KL. 20.30 GMT OG INDLEDES MED FÆLLES KAFFEBORD I SPISESTUEN.

KL. CA. 21.00 ANTÆNDES DET STORE, FLOTTE BÅL PÅ SILAMUTTEN, OG DEREFTER GÅR DET SLAG I SLAG MED AFBRÆNDNING AF P-TROLDEN, FOTOGRAFERING OG MIDSOMMEROLYMPIADE.

KL. 23.00 RETTES DER AN TIL DET STORE, USANDSYNLIGE KOLDE BORD I SPISESTUEN.

BEBOERNE OPFORDES TIL AT MØDE TALRIGT OP, SÅ VIDT MULIGT MED DAMER.
BALTEGN KAN KØBES HOS NÆRMESTE KOLONIBESTYRER.
PÅKÆDNINGEN ER SOMMER- OG SPORTSTØJ
Festkomitéen."

Man vil forstå, at vi havde noget at glæde os til. Ganske vist bliver det jo ikke det store "sus", men heroppe er vi meget glade for en lille smule afveksling.

I eftermiddag har der været en mængde filmen, Poulsen - der har overtaget jobbet efter Filmfotograf Thilst - skulle filme en ballonopstigning. Først blev Villy og jeg taget, mens vi var ved at fylde en radiosondeballon med brint.

Uheldigvis skete der det, at da vi skulle til at binde for ballonen, røg den af slangen og gik til himmels. Men forhåbentligt klippes det fra derhjemme.

Senere blev så hele opsætningen, udplotning af radiosonde og pilot samt afsending til Scoresbysund taget.

Håndværkerne holdt fyraften kl. 17.00 i dag - de arbejder ellers til kl. 20.00 - grundet den store fest i aften. Jeg havde Aftenvagten, og da jeg kom ned kl. 18.00 var der et sandt virvar.

Festkomiteen for rundt og gjorde de sidste forberedende øvelser, mens de øvrige var i gang med at vaske sig, man skulle jo i stadsen i aften, så skjorter skulle stryges og skoene pudses.

Kl. 20.30 begyndte man så med kaffebordet, jeg gik desværre glip af det grundet min vagt, men da jeg var færdig kl. 21.30, var vi klar til bålet.

På pladsen mellem det sydlige Håndværkerhus og 4-Mandshuset var der samlet en mængde papir, tagpap og alt andet der ikke kunne bruges og det gav et dejligt stort bål, men med en tyk kvælende røg. Det eneste vi rigtigt savnede, var nogle timers mørke, så bålet rigtigt kunne komme til ære, det syner jo ikke meget, når solen står højt på himlen. Imens bålet brændte ned blev P-trolden sendt til himmels, hvor han skulle eksplodere, hvilket han desværre ikke gjorde!

Af en radiosondeballon og en pilotballon var der lavet en ualmindelig flot P-trold, den var pumpet op med brint. Så var der hæftet en lille sprængladning på, som skulle eksplodere, når den var et halvt hundrede meter oppe. Ladningen sprang også godt nok, men ballonen tog desværre ingen skade, så P-trolden fortsatte sin vej mod Bloksbjerg og det var jo ikke meningen. Bare den nu ikke falder ned omkring Daneborg eller Thule?

Efter denne mislykkede Trolde-afsendelse sang vi Midsommervisen, mens Poulsen lod filmapparatet snurre, og kl. 22.00 begyndte så den store Midsommerolympiade.

Der indledtes med sækkeløb. Først startede Villy, Gert og Sørensen og her blev Gert vinder; Så Frede, Hansen og Eli, og her blev det Hansen, der løb af med sejren. Dernæst kom turen til Julle, Erik Christensen og jeg, hvor jeg var så heldig at vinde; Til sidst kom Brandt, Palsby og Kasper, hvor Brandt sejrede med en Sæks forspring foran Palsby. Finalekampen, der udkæmpedes mellem Gert, Hansen og jeg, vandtes af Gert og Hansen, jeg var så uheldig at falde allerede efter ti meters løb.

De sejrende skulle nu udtage hvert sit hold til Tovtrækning, Gerts Hold tabte begge omgange.

Nu gik vi så i gang med at slå søm i, og her lå Erik Christensen i spidsen ved, at han kunne slå det ned med to slag.

Kl. 23.00 blev der serveret smørrebrød med tilhørende snaps og "Imiak". Her holdt Palsby en lille Tale og sagde følgende:

"Ja! nu må man ikke tro, at jeg agter at holde en større Tale. Det skulle vist ikke være nødvendigt. Men jeg har lige et par ord at sige.

Derude ved Bålet sang vi om landet dernede mod syd, "vort" land. Men der er endnu et land, som vi kalder for vort. Et land, som vi selv har fået lov til at være med til at skabe, landet her omkring os.

Der var ikke mange af os, der rigtigt vidste, hvad vi gik ind til sidste sommer. Vi havde læst og hørt om landet og selv digtet mere til. Men hvad det egentlig er, der gør disse kyster til noget for sig selv, anede vi ikke.

Nu ved vi lidt om det. Vi har set landet her i al slags vejr og alle belysninger. Vi har mødt dets luner og nykker, dets trusler og dets muligheder. Vi har bandet dets klima langt ad... . langt varmere steder hen. Vi har kaldt det et forbandet møgland, en skærvebunke og et fængsel.

Men trods alt tror jeg, at vi alle sammen har fundet noget i det, der var godt.

Hvad enten vi har fartet om fra Lamberts Land til Kap Peschel, eller vi aldrig har været længere end til Bådskæret, har vi alle sammen fundet noget, der engang måske vil få os til at længes tilbage og sige til vore stakkels pårørende: "Næh, ser du, - i Danmarkshavn, der var der noget ved det!"

Efter at det store bifald var døet hen, delte Palsby et af sine produkter ud, og vi lod atter vore pragtfulde stemmer høre i følgende sang:

DEN STENEDE STRAND
(Mel.: Spanienssangen)

Hvor bræerne trak deres skure
og skabte et klippefyldt land
stængt inde bag storisens mure,
den ligger, vor stenede strand

Snart blomstrer dens solfyldte kløfter,
snart knuger polarnattens favn,
men altid den lokker med løfter,
og stranden bli'r kaldt Danmarkshavn.

Syng til, Danmarkshavner, om landet
du lærte at kende som dit;
hvor vinteren trælbinder vandet
og klæder hver fjeldskrænt i hvidt.

Det land, der er steget af disen
ved menneskers dådskraft og trods.
De knægtede mørket og isen
og overgav landet til os.

Vi fik det, javel, - men vi lærte,
at landet ej giver kredit:
Betving først dit sind og dit hjerte
før Grønland du kalder for dit.

For landet kan rase og true,
men holder du altid din vagt
og ikke la'r mismod dig kue
- så holder det tro jeres pagt.

Og sidder vi atter derhjemme,
med skatter og hverdagsgråt gavn,
da hører vort hjerte en stemme
der hvisker dit navn, Danmarkshavn!

Erik Palsby, Journalist, og radiosondemand på Danmarkshavn 1948-1950, skriver om baggrunden for ovenstående sang:

Lad det være sagt med det samme: Danmarkshavn er ikke det smukkeste sted på Jorden. Men derfor kan man jo godt komme til at holde af det.

Det er et landskab, der er blevet slidt ned af isen - af bræer der har skudt sig frem og trukket sig tilbage, skabt afrundede fjelde og brede dale. Der er ingen svimlende tinder - ingen dybe afgrunde.

Men når vinteren efter en halv snes måneder har sluppet sit tag for en kort bemærkning, synes man det er skønt.

Danmarkshavns historie fyldte ikke mange sider, da vi begyndte at bygge radio- og vejrstationen Danmarkshavn.

Der var en oldtid, skabt af eskimoer, der var vandret nord om Grønland og havde efterladt deres teltringe, enkelte jordgrave, vinterhuse og kunstfærdige rævefælder af sten, som vi sommetider fandt. Men eksimoerne var forsvundet for århundreder siden.

Og så var der »Villaen« som minde om den historiske tid: Et lille bræddehus, beskyttet af sten og tørvevægge. Det blev bygget under Danmark-ekspeditionen 1906-08 for at huse nogle få af ekspeditionens medlemmer. Siden udbygget af fangstmænd, der havde brugt Danmarkshavn som station, men alt i alt temmelig forfaldent.

Lidt nord for »Villaen« fandt vi det mindekors, der kroner varden, som Danmark-ekspeditionens overlevende rejste for Mylius-Erichsen, Høeg Hagen og Jørgen Brønlund. Korset stod lidt skævt, da vi kom, men det blev rettet op.

Lidt fra det stod et andet kors over en grav, der ikke var tom. Det var rejst til minde om en fangstmand, der døde på grund af skørbugen før man fandt ud af, at der selv under disse forhold kunne findes grønne planter, der indeholdt vitaminer, som kunne have reddet ham.

En enkelt "bautasten" fandt vi. En tilhugget blok, som havde været fundament for den tyske meteorolog og fysiker Alfred Wegeners instrumenter, da han foretog de stjerneobservationer, som bekræftede hans teori om, at det nordamerikanske og det europæiske fastland glider længere og længere væk fra hinanden.

Der var håndgribelige tegn på, at mennesker havde boet og virket på denne stenede strand, før vi kom for at skabe permanent bebyggelse, nutiden.

Som det så ofte var tilfældet i Nordøstgrønland - og formodentlig stadig er det - var det en temmelig blandet skare, der befolkede Danmarkshavn det første år. "Tilfældigt sammenbragt", som det hedder i en af de lokale sange fra overvintringen 48-49.

Tømrere, mere eller mindre uddannede telegrafister, maskinarbejdere, grønlandske fangere, en mejerist, en journalist, en radiotekniker, en boghandler, en bager/kok, en jord- og betonarbejder. Og aldersgruppen strakte sig fra begyndelsen af 20'erne til lidt over 40.

Militærpersoner - nuværende eller tidligere - udprægede civilister, fynboer, sjællændere, jyder, grønlændere, københavnere ... folk, der havde årelange erfaringer fra Østkysten, og folk, der aldrig havde set Grønland før.

Hvordan det kunne gå til, at vi 17 kunne arbejde sammen og skabe et velfungerende samfund, kan forekomme utroligt. Men måske var det netop derfor. Vi var så forskellige i baggrund og uddannelse, at vi supplerede hinanden.

Både når det gjaldt det arbejde, der skulle gøres - der var altid en, der havde lidt erfaring på netop det område - og når vi diskuterede et eller andet mere abstrakt emne. Diskussionerne kunne strække sig over timer eller dage - sommetider uger - og jo mere abstrakte de blev jo bedre blev de. Vores opslagsbøger kunne sjældent give et konkret svar på en tvist. (Håndbogsbiblioteket indskrænkede sig et Hjemmets Et-bindsleksion).

Men i enkelte tilfælde var det os så magtpåliggende at få et konkret svar, at vi sendte telegram hjem om det, eller over radioen spurgte Eigil Knuth-folkene i Brønlundsfjord. Da vore to Jeeps blev sat i land, gik de fleste vist ud fra, at det betød indledningen af bilæraen i det nordøstligste Grønland. Men faktisk kom den første bil til Danmarkshavn - og til Grønland overhovedet - allerede i 1906!

Det var ifølge bladet "Hver 8. Dag" fra d. 1.7.1906 "et automobil", hvilket var et specielt til ekspeditionen konstrueret køretøj, bygget over den amerikanske Waltham Orient. Den - eller "det" - fik en krank skæbne. Viste sig hurtigt uegnet til kørsel i det noget uvejsomme terræn og blev degraderet til at virke som spil for lænkede vejrballoner og -drager.

Køretøjet måtte i efteråret 1907 efterlades på isen i Dove Bugt, da det gik uhjælpeligt i stå under sin første lange, dristige udflugt. Resterne står formodentlig den dag i dag på bunden af bugten et sted i nærheden af Snenæs.

Vore to køretøjer beviste, at der var gået fire årtier, to verdenskrige og en rivende teknisk udvikling indenfor automobilindustrien. Der var - indenfor rimelighedens grænser - næsten ikke den opgave, de ikke kunne klare, og det er ikke til at tænke på, hvordan vi skulle have klaret opbygningen af stationen uden de to Jeeps.

En af de ting, man lærte som nyfødt nordøstgrønlænder var, at når en sten flyttede sig, så var det ikke en sten, men formodentlig en moskusokse. I 1948 var Nordøstgrønland ikke en nationalpark, så vi havde lov til - med måde - at skyde moskusokser. Dels til glæde for vore uundværlige hunde, dels til glæde for os selv i form af et velkomment supplement til dåsemaden.

Vi havde alle vænnet os til, når vi kom ud af en dør, at kaste et ransagende blik horisonten rundt. Hvis en sten så havde flyttet sig siden sidst, vidste vi, at det var en moskusokse, der gik og "græssede" oppe på Harefjeldet eller et andet sted nord for stationen. Det var - i princippet - kun de enligtgående okser, der var mål for vores jagt. Det er nemlig gamle fyre, der er blevet forjaget fra deres "familie" af yngre, stærkere rivaler, og derfor ikke længere spiller nogen rolle for bestandens formering.

At skyde en moskusokse har ikke meget med jagt at gøre, opdagede selv vores inkarnerede jægere. Det må være noget i retning af at gå ud i stalden og skyde en ko. I hvert fald det andet år oparbejdede vi en ganske enkel rutine: Når en mand havde set en okse indenfor rimelig afstand af stationen, gik han op til den med riffel og kniv. En halv time senere startede kokken eller en anden med en slæde, medbringende en ren spand. Når han nåede frem, havde førstemanden skudt oksen og åbnet den, så andenmanden kunne gå tilbage med lever og hjerte i spanden, hvorefter førstemanden kørte kødet tilbage på slæden.

I øvrigt må der leve to forskellige racer af moskusokser på Østkysten. I Scoresbysundområdet, der er oksernes sydligste revir, og hvor der er en grønlandsk befolkning, måtte de dengang overhovedet ikke nedlægges, med mindre fangeren følte sig truet. Åbenbart var dyrene dernede meget aggressive, thi det var jævnligt nødvendigt at nedlægge en okse!

Hen ved midsommertid hørte vi pludselig en LYD fra landet, der ellers havde været så stille. Det varede lidt, før det gik op for os at det var VAND, vi hørte. Oppe i de lave fjelde nord for stationen var tusinder af små vandløb begyndt at bane sig vej og havde føjet en ny dimension til det gammelkendte billede.

Den nat var der ikke mange af os, der fik sovet ret meget. Vi gik i midnatssolen i vores gummistøvler og sparkede og skrabede for at hjælpe alle kildevældene med at finde vej ned mod elvlejet - som om de ikke ville have fundet vej af sig selv, som de havde gjort det i årtusinder!

Og så brød blomsterne frem. Der er ikke så mange arter, og de er ikke prangende, men de griber en om hjertet, når de bryder frem til trods for, at der ret beset overhovedet ikke er livsbetingelser for dem.

Klokken nærmede sig nu desværre 23.30, så jeg måtte på stationen og sende 0BS'en, og kl. 24.00 blev der uddelt ordner og udmærkelser til Danmarkshavns beboere. Hver mand fik et ridderslag af et kolossalt træsværd og en lille medalje, som hentydede til en eller anden mere eller mindre heldig bedrift.

Ordnerne og udmærkelsestegnene var som følger:

Ja, det var så de små stikpiller vi fik, og efter det sad vi i dagligstuen og hyggede os, men da håndværkerne skulle begynde at arbejde kl. 06.00 i morgen brød vi op, og ved ettiden var der atter ro i lejren.

Fredag den 24 - 6 - 49.

I aften var jeg en tur ude ved "Gnipahulen".

Elven var begyndt at løbe meget kraftigt, og det gav anledning til, at der blev mumlet en del om, at nu var der nok gået hul deroppe.

Jeg startede kl. 18.00, der var ingen, der havde lyst til at gå med, så jeg gled alene.

Vejret var fint, ikke en sky på himlen og plus 11,0 grader.

Jeg tog den sædvanlige tur ud omkring vore hjemlige søer, op over fjeldet og ned til den store sø. Hernede på lavlandet gik der en halv snes moskusokser, men jeg var ikke tæt nok på, så jeg kunne se dem nøjere efter.

Oppe ved hulen var der helt tørt, så det var ikke herfra vandet kom, men derimod kunne jeg se, at i den nordøstlige ende kom der en meget kraftig elv ud i søen, så den skulle jeg da lige kigge på.

Der ovre bag ved opdagede jeg en lille sø, og fra den store snefane, for enden af søen ca. 10 meter oppe, væltede vandet ud på fuld kraft. Der var ingen hul, men jeg skal love for at der kom vand, og langs hele fanen kom der i hundredvis af små bække ud, som dannede de nydeligste små vandfald på deres vej ned mod den lille sø.

Jeg sad deroppe et kvarters tid, nød den dejlige udsigt der var, jeg kunne se igennem hele slugten ud i stormbugten og langt ind i Dove Bugt.

Jeg fulgte nu elven hjem, og et stykke nede fandt jeg det dejligste bløde mos, hvor jeg selvfølgelig camperede en halv times tid.

Der lige klos op af elven, lå jeg og nød varmen - så tæt ved Nordpolen og dog ligeså varmt og dejligt som under de hjemlige himmelstrøg - mens mine tanker gik på vandring til dem derhjemme.

Kunne jeg dog bare vise denne vidunderlige skønne egn frem for dem, lige så mørkt og væmmeligt her er om vinteren, lige så smukt og dejligt er her på denne årstid.

Jeg var også lige en tur oppe ved vandfaldet. Det har nu fået revet meget af den store snefane væk, men der vil jo nok gå et par dage, inden alle de tons sne helt forsvinder.

Lørdag den 25 - 6 - 49.

Der var et ramaskrig på hele stationen i morges.

En af "Greta Garbos" små hvalpe var bidt ihjel af "Spøgelset" - hun var for en halv snes dage siden flyttet op til "Achton Friis"-klippen, hvor hun fødte tre sortbrogede hvalpe, og Eli kom hjem med dem for et par dage siden.

Det var Gert, der i nat havde hørt spektakel fra kassen hvor hun boede. Da han kom derover stod "Spøgelset" og rodede i kassen, han gennede den væk, og kunne ikke ved første øjekast se noget særligt, men da han vendte den om, så han at hele bugen var revet op.

Han slog den ihjel med et bræt, og så fik "Spøgelset" klø, men som han sagde: "Hvis jeg havde haft min riffel så havde "Spøgelset" ikke levet i dag".

I aften var Sørensen, Palsby, Brandt, Gert og jeg ude ved Ishulen, nu er den sprunget ud, og der er kommet en meget kraftig strøm nede i Elven.

Vi havde en fin tur derud og vi havde følgeskab af tre hunde, "Nikolai", "Basse" og "Fru Hansen". I begyndelsen var de ikke ret glade ved at gå og trampe i alt det vand, "Fru Hansen" gik pænt udenom de store huller, men da vi skulle krydse elven, måtte hun over. Hun klarede den også godt, men hun var ikke videre glad ved situationen.

Ved den nordøstlige ende af den store sø mødte vi tre moskusokser, og her ville Palsby have nogle billeder. Vi pudsede hundene på dem, og de fik dem også standset.

Tyren gjorde et par udfald mod Basse, dog uden at ramme ham. Under fotograferingen røg den også ud efter Gert, han stod fem meter fra dem, og havde dem på kornet, hvis de skulle finde på at gå til angreb, men den ville åbenbart ikke så langt, for den stoppede pludselig, af hvilken grund ved jeg ikke.

Moskusokser i karre
Moskusokser i karre

På hjemvejen gik to kjover løs på "Nikolai" og "Basse", men dem kunne de ikke rigtigt klare, så de tog skyndsomst flugten.

Vi mødte vore to grønlændere, de havde skudt en hare, hvilket er forbudt efter vore hjemmelavede fredningsbestemmelser.

Poulsen gav dem også en omgang for det, da vi kom hjem, men de kan ikke rigtigt forstå, at vi vil forbyde dem at skyde alt levende, der render rundt her i omegnen.

Mandag den 27 - 6 - 49.

I formiddag måtte jeg i gang med at vaske, men vejret var strålende, og nu elven løber, mangler vi jo ikke vand, så det var hurtigt overstået.

I eftermiddag gik jeg en tur ud til Gnipahulen. I dag tog jeg den modsatte vej - forandring fryder - oppe ved vandfaldet så jeg et rypepar, men jeg kunne desværre ikke finde reden; det er vanskeligt at få øje på hunnen, men selv om man ser, hvor hun flyver op, skal man være meget heldig for at få øje på reden.

Ovre på sletten foran Ishulen blev jeg overfaldet af en kjove, den kom farende bagfra og lige ned over hovedet på mig. Nå, jeg tænkte at det vel var en tilfældighed, men den blev sgu ved, og jeg var ved at blive lidt nervøs.

Det er en stor fugl - lidt mindre end vore havmåger - men den har et væmmeligt langt næb. Jeg var kun bevæbnet med Brandts revolver, men jeg havde heldigvis min anorak i hånden, så hver gang den kom, måtte jeg dukke mig, og så svinge trøjen over hovedet.

Jeg var ikke meget for at skyde, da det næsten er umuligt at ramme med den "Hyldebøsse", selv om det er nogle ordentlige "Bær" den sender ud, 11,3 mm. Efterhånden kom jeg længere over mod kløften, og her blev kjoven træt af legen og stak af. Jeg svor og bandede, og lovede den, at jeg ville knalde alle de kjover, jeg kunne overkomme.

Jeg regner med at have været i nærheden af dens rede, det er derfor at den har set sig gal på mig.

Jeg gik nu igennem den nordlige kløft ud imod Stormbugten, herude mødte jeg en anden "Fru Rype", men her kunne jeg heller ingen rede finde endskønt jeg så, hvor hun fløj op.

Turen hjemad gik ned omkring søerne og ned til kysten, som jeg så fulgte op til "Villaen".

Her var jeg lige inde og kigge, for at se hvorledes den havde klaret vinteren, men bortset fra at der i et af rummene var noget smeltevand, havde den ingen særlig skade taget.

Tirsdag den 28 - 6 - 49.

For første gang i år, REGNVEJR.

Lige fra i morges pjaskede det ned, men omkring middagstid slog det over til støvregn med megen tåge. Da det kun er vores anden regnvejrsdag i den tid vi har opholdt os her, lod vi os ikke afskrække, men Gert og jeg tog en frisk tur ud til Ishulen, som snart er blevet vores traditionelle udflugtssted - ligesom man går på Langelinie derhjemme.

Ude ved hulen mødte vi de to Kjover, som jeg har erklæret krig, og straks indledte vi en lille rask skydning, mens fuglene prøvede på, at angribe os.

En overgang var de lige over hovedet på Gert, han svingede med sin riffel, han kunne ikke nå at få en patron i kammeret, og jeg kunne ikke skyde, da jeg var bange for at ramme ham. Men endelig efter en voldsom "Kamp" lykke-des det os at nedlægge hannen.

Vi havde da brugt ti patroner, og de resterende otte stk. som vi havde med, brugte vi på hunnen, dog uden at ramme. Men efter hannens fald var hun ikke så angrebsivrig, så vi kunne i ro og fred lede efter reden, som vi fandt, der lå eet æg, og det tog vi med hjem.

Man vil måske nok synes, at det er en lidt voldsom fremgangsmåde, man da det er en meget voldsom rovfugl, er det om at få nedlagt så mange som muligt.

Da vejret ikke så ud til at ville bedre sig synderligt, besluttede vi os til at komme hjem i en fart, men vi havde da fået lidt frisk luft.

Søndag den 10 - 7 - 49.

Ja, de sidste dage er jeg gået meget let henover, men her er faktisk ikke sket store begivenheder. Vejret har været meget ustadigt med tåge, regn og et par enkelte solskinsdage, som sjældent kunne holde hele dagen ud.

I går startede der en lille rask Tipskonkurrence, "Hvornår ses den første Flyvemaskine over Danmarkshavn?". Indskuddet var meget lille, så alle kunne deltage, og der er store chancer.

Vi venter flyvere tre steder fra. Fra Thule, hvor den danske "Flyvende Fæstning" er stationeret, for luftfotografering af hele Pearyland.

Så kommer der jo Catalinaerne til Brønlundsfjord, hvor den ene vil have post med til os, det er jo mest kærkommen.

Desuden skal Kochs lille maskine, som vi også havde besøg af sidste år, herop med en fangstmand fra Daneborg. Han er blevet ked af fangeriet, og skal nu være altmuligmand her på stationen.

Isen i havnen tør nu meget stærkt. Ud for elvmundingen har der dannet sig en stor våge og det er umuligt at komme ud at tage den daglige ismåling.

Snemålingen er også ophørt, grundet snemangel. Med spændt interesse følger vi nu storisen.

Nu er der jo ikke mange uger til Amdrup går hjemmefra, så den skulle jo helst ikke have alt for megen is at rode i, når den kommer. Måske ville den blive træt af legen og vende om, og det ville jo være katastrofalt.

Tømrerne har nu fået rejst Brintskuret, som skal bruges til garage for en af vore Jeeps, og man er i fuld gang med at støbe grunden til Radiosondebygningen.

Mandag den 11 - 7 - 49.

Stor Travlhed på "Radiofonien". Den "Flyvende Fæstning" gik på sin første tur over Pearyland i morges.

Så vi fik travlt, vi skulle hele tiden have lyttevagt på ham, og han skulle have en OBS hver time. Midt under det hele "brækkede" en af vore Kortbølgesendere sammen, så man vil forstå, at den stod på "STORM" deroppe.

Vi fik ham desværre ikke at se hernede, men han var over Brøndlundsfjord, hvor han droppede en del Aviser og Tidsskrifter. Det sydligste han kommer her på Østkysten er Indenpendence-fjorden, så der er jo et lille stykke vej endnu herned.

Vi har haft regnvejr i morges, men op på formiddagen klarede det op, og i eftermiddag har det været strålende solskin, vores pilot kom i dag op i 10.120 meter.

Vi har i dag fået besked om, at Amdrup har haft et lille skruehavari, og lidt isskader, så den er doksat. For ikke at blive forsinket hertil, vil alt vores gods blive sejlet til Reykjavik, hvor det så skal omlades i Amdrup, når den kommer fra sin rejse til Angmagssalik.

Fredag den 29 - 7 - 49.

Endelig kom den længe savnede Catalina med vores Post. Nu har den ligget i Zachenberg i flere dage, hvor den ikke kunne starte grundet tyk tåge. I dag var den lettet, så meget, at de ville forsøge.

Da vi fik at vide, at han var startet, blev der liv og glæde over hele linien. Vi glædede os som børn til en Juleaften, og mens vi fandt en egnet plads for dropningen - vi har så mange våde steder heromkring, så det skulle nødigt havne der og blive ødelagt - spejdede vi længselsfuldt mod syd for at få øje på ham.

Da vi så den første gang, kom han langs Store Koldewey og gik op over Germanialand. Her fik vi så en direkte forbindelse med maskinen, hvor vi desværre fik den sørgelige meddelelse af piloten, Orlogskaptajn Overby, at han ikke turde gå ned imellem fjeldene, da maskinen var tungt lastet, så vi måtte vente, til han kom sydover, og der stod vi så ...

Alle vore glæder var blæst væk, der kom en meget trykkende stemning over alle. Nu havde man intet hørt hjemmefra i næsten eet år, og så fløj posten forbi lige for næsen af os.

Heldigvis startede han allerede fra Brønlundsfjord kl. 23.15, så der var mange der ikke fik sovet den nat, alle var oppe, ingen ville gå glip af vor første forbindelse med omverdenen.

Jeg havde vagten på stationen, og her fulgte vi nøje de positioner, som den gav til Zachenberg hver halve time. Og da den nærmede sig Danmarkshavn, kom vi selv i forbindelse med den igen, hvor vi fik bekræftet, at de havde posten ombord, og ikke som enkelte sagde: "Når de nu kommer i luften igen, opdager de sgu, at den har de glemt deroppe, men så kan de få den næste gang".

Kl. 02.15 fik vi øje på maskinen igen, han kom nordfra ned over fjeldene med kursen lige mod stationsbygningen, og her fik vi så kontakt med ham, lige til han forlod området igen. Han gik ned over stationsterrænet, og slog et slag ud over Kap Bismarck Tange, og kom ind fra sydøst.

Da han kom ind over den opgivne plads, droppede han så den første sæk. Den kom fint ned, faldskærmen udløstes pænt, og den dalede langsomt mod jorden. Værre var det med den anden de smed, den kom lidt hårdt i jorden dog uden at tage skade.

Maskinen slog nu lige en cirkel omkring stationen, vippede lidt med planerne til hilsen, og stak så næsen mod syd igen.

Nu skal jeg love for, at alle fik travlt. Alle de mennesker, der havde været på stationen og holdt mig med selskab, fik nu travlt med alt muligt andet, og da min vagt var færdig, lå alle og flød rundt omkring på køjerne med en stabel breve, blade og aviser.

Når man een gang har siddet på en øde station, ved man hvilken glæde en gammel avis eller blad, for ikke at tale om breve, giver.

De læses med lige så stor interesse som dagbladene, når de udkommer derhjemme.

Ja, nu slutter så min dagbog for denne gang, og jeg håber, at man vil gå let hen over eventuelle rettelser og stavefejl.

Her slutter Erik Lehmanns dagbog ganske brat, så for at læseren kan få afslutningen på hans ophold med, fortsættes der med endnu et uddrag fra Kai M. Brandts bog "Nordlys og Slædespor".
Indhold · 1. uddrag af Kai M. Brandts bog · 2. uddrag af Kai M. Brandts bog